PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-05-09
0104

Et brev fra Den protestantiske kirke i Smyrna til alle kristne alle vegne:

DET GRUSOMME MORD I TYRKIET

...de vidste, at der ville flyde meget blod.

"Den forløbne uge har været fyldt med sorg. Mange af jer har hørt om det forfærdelige tab, vi har lidt i forbindelse med de begivenheder, som fandt sted i Malatya, den tyrkiske provins 500 km nordøst for Antiokia, den by, hvor de troende første gang blev kaldt kristne (Ap.G. 11:26).

Dette er de indledende linier i et brev, som jeg for kort tid siden over E-Mail har modtaget fra Den protestantiske Kirke i Smyrna (der i dag er kendt som Izmir i Tyrkiet). Brevet er d. 24. april afsendt fra: izmirprotestan@gmail.com – og fortæller i detaljer om den tragiske og chokerende hændelse, som fandt sted i den tyrkiske by en uge forinden.

Brevets fulde og forfærdelige indhold er følgende:

Kære venner!

Onsdag morgen den 18. april 2007 forberedte den 46 årige, tyske missionær Tilman Geske sig til at gå på kontoret. Han kyssede sin hustru farvel og tog sig tid til at omfavne sin søn med ordene: "Farvel, min dreng. Jeg elsker dig!"

Tilman havde lejet kontorlokaler hos Zirve Publishing, hvor han forberedte noter til den ny tyrkiske studie-bibel. Zirve er samtidig det lokale samlingssted for Malatya Evangelist Church, som blandt andet trykker og uddeler kristen litteratur i Malatya og nærliggende byer i det østlige Tyrkiet.

I en naboby tog pastor Necati Aydin, far til to, afsked med sin hustru og begav sig af sted til kontoret i Malatya. Det var aftalt, at der den morgen skulle være bibeltime og bedemøde. I samme time forlod Ugur Yuksel sit hjem og begav sig på vej til det aftalte møde i Malatya-kirken."

Brevet fra Smyrna fortsætter:

"Ingen af disse tre mænd vidste, hvad der ventede dem. Ingen af dem anede, at i samme øjeblik de trådte ind i det lokale, hvor bibelstudiet og bønnen skulle finde sted, var deres skæbne beseglet. De tre mænd var uvidende om, at de stod overfor den sidste troens prøve i deres liv – og at de herfra ville blive ført til herlighedenes porte, hvor Kristus ville give dem retfærdighedens krone i alle de ventende, helliges påsyn.

Smyrna brevet fortsætter med at beskrive, hvad der i samme time sker i den anden ende af byen:

"Her er samlet ti unge mænd," hedder det videre, "alle under 20 år. Alle ti er i færd med at gøre sig klar til den ypperste troens handling, som på én gang skal bevise deres kærlighed til Allah og samtidig manifestere deres had til de vantro og forræderne, der underminerer Islams sandhed.

Påskesøndag havde fem af disse unge mænd været til et møde (’for særligt indbudte’ som det nødvendigvis må hedde i en sådan invitation). Mødet var arrangeret af pastor Necati og fandt sted i et konferencerum i et af byens hoteller. De indbudte var betragtet som ’søgende mennesker’ – og ingen ved i dag, hvad der skete i disse fem unge mænds hjerter, da de hørte evangeliet. Var de berørt af Guds Ånd? Var de overbeviste om synd? Lyttede de til evangeliet med et åbent hjerte? I dag kendes kun den tragiske fortsættelse på denne historie."

I Smyrnabrevet, som er stilet til hele den verdensvide kirke, skriver den protestantiske menighed i Izmir-provinsen i Tyrkiet:

"Disse unge mænd, hvoraf den ene er søn af borgmesteren i provinsen Malatya tilhører alle ’Tarikat’et’, som er en gruppe tro tilhængere af Islam. At være et medlem af Tarikat’et (der er et islamisk broderskab) er højt respekteret på disse egne. Ja, det siges, at ingen vil være i stand til at indtage noget offentligt embede, hvis vedkommende ikke er medlem af Tarikat’et. De unge mænd boede på det samme kollegium og forberedte sig til adgangseksaminen for universitetet.

De ti unge mænd bevæbnede sig med skydevåben, brødknive, reb og håndklæder – alt for at kunne udøve denne særlige tjeneste for Allah. De vidste, at der ville flyde meget blod. Da bibeltimen begyndte klokken 10.00 var de ankommet. Efter forlydende var Necati begyndt oplæsningen fra Bibelen, da angrebet satte ind. De unge mænd bandt Ugurs-, Necatis- og Tilmans hænder og fødder til stolene, hvorefter torturen begyndte. Alt blev videofilmet på mobiltelefonen."

Her slutter brevet. En report, som er udarbejdet af Darlene N. Bocek d. 24. april 2007, er vedhængt. Reporten er gennemgået og videresendt af den britiske journalist Dan Wooding, der nu er bosat i Californien som leder af arbejdet ASSIST (Aid to Special Saints in Strategic Times).

Tilman er blevet dolket og knivstukket 156 gange, Necati 99 gange – Ugurs knivstik var flere end man kunne tælle. Deres maver var sprættet op og deres indvolde taget ud og skåret i småstykker. Deres intime legemsdele var skåret af og sønderdelt. Deres fingre var hugget af, deres næser, munde og tarme var skåret op – og pinen har været trukket ud ved, at de har måtte overvære, hvad deres brødre og lidelsesfæller gennemgik. Til sidst er deres struber blvet skåret over ved brede snit, der rakte fra øre til øre, så at de virkede som en halshugning.

(En yderligere gennemgang af denne rapport, som beskriver tilfangetagelsen af de unge mænd, den antikristne holdning i Tyrkiet, mediernes hetz mod de troende, den gribende begravelse i nærheden af Tarsus, familiernes modige vidnesbyrd og kirkens appel til alle kristne alle vegne vil blive bragt i næste uge).

Smyrnakirken i Tyrkiet anmoder om, at disse beretninger videresendes ’til så mange bedende kristne som muligt og til så mange lande som muligt. Under den engelske menu på denne hjemmeside ’Prophetic Review’ findes beretningen i sin fulde engelske ordlyd.
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”