PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-05-17
0106

ELIASVÆKKELSEN
(Ørkenvejen nr. 2)

… de sidste dages budskab

Hvem kommer til at tage del i den store åndsudgydelse, som på et tidspunkt må komme over Israels Folk? Jesus taler om dem ’der river Himmeriget til sig’. Han kalder dem ’de fremstormende’; det ser ud til at være folk, der som apostelen Jakob siger: ’omsætter troen i handling’. "Som du ser," siger han, "virker troen sammen med gerninger, og det er af gerninger, at vor tro bliver fuldkommen" (Jak.2:22).

Det budskab, som Elias-vækkelsen fører med sig er enkelt. Det er ikke – som mange evangelisk sindede mener – et omvendelses- og frelsesbudskab. Nej, det er forkyndelsen af den del af evangeliet, der har med den sidste tids store opgave at gøre: Den åndelige forening af jøder og hedninger i ét legeme.

Hele verden er i øjeblikket optaget af dette forhold. Statsledere og politikere, magtfulde mediekoncerner og denne verdens rigmænd søger en løsning på den sag, der har at gøre med nationernes forhold til Israel.

I de mange og blodige opgør, der drejer sig om ’fredsprocessen’, synes ingen at have opdaget den dybe hemmelighed, som skjuler sig bag apostelens ord: ’og således stifte fred’! (Ef.2:15)

Hele denne åbenbarelse er ikke en sag, der blot ’hænger i luften’. Det drejer sig ikke om nogle himmelske syner, der forekommer fjerne og uopnåelige. Nej, de har at gøre med det mest jordnære projekt, som man kan tænke sig. De samler sig om ørkenvejen. Det hedder nemlig om den vej, der skal banes i ørkenen: "Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt!" (Es.40:5)

Den herlighed, som hele verden skal blive vidne til, er naturligvis den majestætiske åbenbarelse, som det øjeblik udstråler, hvor Herren selv i kraft og ophøjet ære sætter sin fod på ørkenvejen. Men ’begyndelsen’ til vejen vil komme til at rumme den samme herlighedsåbenbarelse. De, der baner den, vil opleve Himlens nærhed og hjælp. Det er en vej, der bygges af engle og mennesker.

Den første og umiddelbare forståelse af ’ørkenvejen’ er, at den må være af åndelig art. Apostelen henviser jo straks, når han omtaler Esajasordet, til Johannes Døber. Han siger: "… således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb" (Markus 1:4). Med ordet ’således’ har Markus slået fast, at Johannes var en opfyldelse af Esajasordet, og spørgsmålet melder sig nu: Kan vi forvente nogen yderligere opfyldelse af det gammeltestamentlige, profetudsagn? Er Johannes Døber blot en første manifestation af Skriftens forudsigelse? Bliver der en anden og større opfyldelse af ordet om ørkenvejen? Kan det forventes, at ligesom en vej skulle banes før Herren Jesu første komme, således skal en vej beredes for Jesus i forbindelse med Hans andet komme? Og kunne profetordet måske forstås således, at ligesom den første vejberedelse var af åndelig art for at forberede den åndelige manifestation af Guds Rige – således vil den anden vejberedelse blive en jordisk virkeliggørelse for at forberede Messias’ synlige og jordnære tilsynekomst, som indvarsler en fremståen af Kristi jordiske herredømme?

For at kunne svare på dette, må der sættes lys på et særligt afsnit af Mattæusevangeliet, der lyder således: "Hvad gik I ud (i ørkenen) for at se? En profet? Ja, jeg siger jer også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: "Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane vej for dig!"

Jesus fortsætter: "Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte, er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i himmeriget er større end han."

Forklaringen på dette besynderlige udsagn lyder således: "Fra Johannes Døbers dage indtil nu er himmeriget blevet stormet, og de fremstormede river det til sig. For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme. Den, der har ører, skal høre" (Matt.11:7-15).

Hvis Johannes Døber var den endelige og afsluttende opfyldelse af ordet om vejen, der skal forberedes i ørkenen, da er han også den sidste og fuldkomne åbenbarelse af Elias.

Hvilken åbenbarelse af Elias er der her tale om?

Der er med sikkerhed tale om opfyldelsen af de sidste ord i Gamle Testamente, som hos profeten Malakias lyder således: "Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer. Om denne ’Herrens dag’ siger profeten: ’Den store og frygtelige’ (Mal.3:23).

*

Det åndelige indhold af denne Eliasvækkelse står nedskrevet i profeten Malakias’ forudsigelse – og betydningen af det budskab, som den bringer, er så afgørende, at hvis det ikke begribes og omsættes i handling, vil Herren ’komme og slå landet med forbandelse’ (v.24).

Den mægtige åndelige rørelse, der går forud for Messias’ komme, har altså dette ene sigte, at ’fædrenes hjerter skal vendes til deres sønner, og sønnernes hjerte skal vendes til deres fædre’ (Mal.3:24).

Eftersom dette er den allersidste linie i Gamle Testamente, vil det næppe være irrelevant at hævde, at ’fædrene’ er hele den gamle, hebraiske del af bogen, og at ’sønnerne’ er den nye, græske del, som har at gøre med evangeliet om Jesus Kristus.

Eller som der står skrevet i Efeserbrevet: "Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod, kommet nær. For Han er vor fred, Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død, nedrev Han den mur af fjendskab, som skilte os, Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således at stifte fred, og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte Han fjendskabet. Og Han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem Ham har både I og vi i én ånd adgang til Faderen" (Ef.2:13-18).

Disse ’to parter’ – tror jeg – er ’fædrene’ og ’sønnerne’: Jøderne og hedningerne.

At betragte dette budskab og dette Helligåndens afsluttende værk med ringeagt (især i dets ’ringe begyndelse’) trues med de alvorligste følger. De, som er af den opfattelse, at Elias-vækkelsen udelukkende er bestemt for at bringe sjæle ind i Guds Rige, tager fejl! Jeg siger dette med frygt og bæven, for hvad kan være større end at se fortabte sjæle overgive sig til Gud? Imidlertid erklærer Jesus, at ’den mindste i Guds Rige er større end Johannes Døber’ (der førte skarerne i Israel til omvendelse). Mattæus taler i den forbindelse om ’de fremstormende’ (11:12) og betoner, at disse ’river Himmeriget til sig’. "De er," erklærer Han, "større end forudsigelserne; de er selve opfyldelsen deraf."

De, som altså bliver en del af den sidste, store vækkelse, bliver også en del af dens budskab. Dette er mere og større end Johannes’ omvendelsesbudskab. Det er forkyndelsen om, at ’ud af disse to’ (fædrene og sønnerne) vil Gud skabe et nyt menneske.

*

At ’rive til sig’ synes ikke at være nogen pæn fremgangsmåde. At være ’fremstormende’ forekommer ikke at være nogen kulturel livsstil. Ikke desto mindre anbefales disse to former for efterfølgelse for at kunne blive en del af Elias-vækkelsen. Guds Rige består af fred og glæde i Helligånden. Det er dette rige, de ’fremstormende’ river til sig. Jesus giver ikke meget håb til Hans samtidige med hensyn til at opleve denne sidste åndsudgydelse. "Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med," udfordrer Han. "Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han som hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat, og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se, den frådser og dranker, ven med toldere og syndere! Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger!" (Matt.11:16-19)

Med andre ord: Dem, der gør det, får ret. Den, der omsætter troen i handling, har lod og del i den største åndsudgydelse, som verden har set.

"Hvor er de vise henne?" spørger apostelen. "Hvor er de skriftkloge? Hvor er denne verdens kloge hoveder?" (1.Kor.1:20).

Ørkenvejen er altså ikke et projekt, som kan gennemføres af noget menneske. Dets dimensioner er af en sådan art, og det vil møde en sådan modstand, at kun himmelens hjælp kan føre det igennem. Derfor siger Markus: "Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej" (1:3). Johannes var ikke en engel. Vi kender til hans far og mor, og ved på hvilket tidspunkt han blev født. Hvad apostelen hentyder til, er den englehjælp og den Helligåndens medvirken, som er nødvendig for gerningens fuldførelse.
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”