PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-05-17
0107

DANMARKS SPOT MOD JERUSALEM

… "vi er overmætte af de overmodiges foragt."

Det er mere end uheldigt, at Danmarks ambassade ikke har været repræsenteret ved 40 års festen for Jerusalems genforening. Selve den kendsgerning, at de danske diplomater ikke var forventet – og derfor aldrig skulle have været inviteret – gør sagen endnu mere alvorlig. Den pinlige og årelange internationale boykot af Jerusalem er ikke noget nyt. At flaget da pludseligt vinkede fra murene af den belejrede by, burde have fået diplomaterne op af de nedtrådte skyttegrave for med det samme at vise ’god vilje til fred’! Men Danmark skjulte sig bag de opstillede EU-barrikader – og holdt sig væk fra festen.

I dag må alle troende alle vegne spørge deres regeringer: "Med hvilken ret nægter I fortsat at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad?" Dette er nemlig sagens kerne: Som danske må også vi spørge Anders Fogh (hvilket jeg i øvrigt allerede har gjort i en privat skrivelse for et par år siden): "Har en hvilken som helst nation på jorden ikke en suveræn ret til at bestemme, hvilken by, den vil vælge som hovedstad og sæde for sin regering? Det drejer sig altså ikke her om at bestemme, hvilke grænser, der skal sættes for den pågældende by – men selve stadens funktion!

Danskerne har en uforstyrret og ubegrænset ret til at vælge København, Tyskerne Berlin, Englænderne London og Franskmændene Paris som deres hovedstad. Med hvilken legal ret kan den internationale røst forbyde Israel at pege på Jerusalem som sin hovedstad?

Lad mig i den forbindelse erindre Danmarks udenrigsminister om, at vi ikke lever i 1947 – altså for 60 års siden – da FN’s ’partition plan’, der betragtede Jerusalem som en ’international enklave’, stadig var gældende. Vi er på vej ind i det tredje årtusinde, hvor Israel netop har fejret sin 59 års fødselsdag, og hvor landets regering fortsat har fuld ret til at erklære Jerusalem som værende Israels hovedstad!

Sagen er imidlertid mere alvorlig end som så. Da bl.a. Danmarks beklagelige ’nej’ til at deltage i Jerusalems genforeningsfest blev meddelt i Knesset, rejste Jerusalems borgmester, Uri Lupolianski, sig og udbrød højt og tydeligt: "Den, der ikke anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, anerkender heller ikke Israel!"

Det bør i den forbindelse ikke gå ubemærket hen, at for et par uger siden arrangerede den EU-financierede ’Peace Now’-organisation en ’Alternativ Jerusalem-dag’. Her talte man åbent om at ’aflevere halvdelen af byen til araberne’. "For fredens skyld," hed det. Det vil sige, at danske skatteborgere ud af deres egne lommer betaler for, at sådanne arrangementer kan gennemføres i Israel. Danmarks troendes støtter over deres selvangivelser den smertelige ’deling af Jerusalem’, og de betaler med svært indtjente skattekroner for, at Danmark herefter fortsat gør fælles front med de andre EU-lande ved åbent og fornærmende at sige nej tak til Israels officielle indbydelse til at fejre Jerusalems genforening!

Nogle vil sige: "Jamen, amerikanerne kom heller ikke til festen!"

"Korrekt! Og dermed brød de deres egen lov, som ubestrideligt anerkender Israels hovedstad. Det er i dette tilfælde ikke noget eksempel for Danmark at følge!

Da Barak i år 2000 tilbød Arafat Tempelbjerget, brød helvede løs! Ariel Sharon spadserede efterfølgende over Tempelpladsen for at understrege, at i denne sag foretages ingen handel. Sharon er endnu ikke begravet. Hvis han stadig fra sidelinie betragter slagets gang – og herfra har iagttaget, at Danmark sagde nej til, at dets homofile ambassadørpar i Tel Aviv kunne deltage i Jerusalems 40-års fest, må det atter have givet et jag af smerte i den gamle krigers udpinte legeme.

Fra Jerusalems mure lyder slægternes klagesang: "Vær os nådig, Herre, vær os nådig! Vi er mættede med foragt. Vi er overmætte af de sorgløses spot, de overmodiges foragt" (Salme 123:3-4).


”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”