PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-05-25
0108

MESSIASTEGNET
(Ørkenvejen nr. 3)

… en ørkenvej skal beredes

Ikke blot er ørkenvej-projektet en nødvendighed som en forberedelse til det majestætiske og triumferende indtog af Jesus, når Han efter sejren over Sine fjender drager gennem sit Rige mod Jerusalem, men det er foruden et vigtigt led i den bevisførelse, der skal være med til at rette Jødernes øjne mod deres rette og sande Konge og Messias.

Israels profeter har jo talt om, at en sådan vej i ørkenen skal beredes. "Det er en, der råber," udbryder profeten Esajas, "ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land" (Es.40:3).

Det drejer sig altså ikke blot om et almindeligt vej-projekt i vildmarken. Nej, det er en vej, der skal ’jævnes for vor Gud’ (v.3), og det handler ikke kun om en jordisk vej, som skal banes i det øde land, men denne vej kaldes for ’Herrens vej’ (v.3).

Markus-henvisningen til profeten Esajas med hensyn til ørkenvejen er bemærkelsesværdig. Apostelen skriver nemlig: "Se, jeg sender min engel foran dig" – men Esajas taler ikke om nogen engel. Det sted, som Markus (udover hans direkte Esajas-citat) kan have henvist til, står skrevet i 2. Mosebog, hvor Herren siger til Moses: "Se, jeg sender en engel foran dig" (23:20).

Herren forklarer nærmere til Moses, hvad denne engel skal gøre for ham, og det er af betydning for dem, som er medarbejdere i det projekt, som kaldes ’Ørkenvejen’, at de nærmere undersøger budskabets indhold.

"Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på Ham og adlyd Ham. Du må ikke trodse Ham, Han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i Ham. Men hvis du adlyder Ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg gøre dine fjender til mine fjender og dine modstandere til mine modstandere" (2.Mose 23:20).

Efter at Herren fortsat har forklaret Moses, at ’Min engel’ (som Han kalder den himmelske udsending) skal føre ham til et land fyldt med fjender, som Han vil udslette, lyder det videre: "Du må ikke tilbede deres guder og dyrke dem, du må ikke følge deres skikke; du skal rive dem ned og knuse deres stenstøtter."

Budskabet om engelen, der skal være med at bane ørkenvejen, slutter således: "I skal dyrke Herren jeres Gud, så vil Han velsigne dit brød og dit vand. Jeg vil tage sygdom bort fra dig; i dit land skal der ikke findes nogen kvinde, der aborterer eller er ufrugtbar. Jeg giver dig det fulde mål af leveår" (2.Mose 23:24-26).

Almindeligvis bliver de, som hører, at ’Herrens Engel’ vil gå foran, lykkelige og opmuntrede, men de glemmer, at det også indebærer, at ’folket helliger sig’.

"Josua sagde til folket: "I skal hellige jer, for i morgen vil Herren gøre undere iblandt jer." Det under, Herren ville gøre, var at lægge en vej i Jordans vande…

Den forudsigelse, at Elias skal komme for at ’bered vejen for Messias’, optog de skriftkloge på Jesu tid. Ja, det var et af de bibelske argumenter, som de lovkyndige brugte for at bevise, at Jesus ikke var Messias. "Hvor er den mand," udfordrede de disciplene, som med Elias kraft og undere ’beredte vejen’ for jeres ’messias’?"

Disciplene har været anfægtet af dette spørgsmål. Også de kendte det afsnit, som nu udgør afslutningen på Gamle Testamentes bøger: "Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige. Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse" (Mal.3:23-24).

Disciplene kom til Jesus og forelagde ham de skriftkloges argument. "Hvordan kan de skriftkloge da sige, at Elias først skal komme?" (Matt.17:10) spurgte de.

Jesus måtte svare på dette spørgsmål, der drejede sig om et afgørende tegn på selveste Hans mandat til at turde erklære om sig selv: Jeg er Messias! Han sagde: "Ja, Messias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd." Da forstod disciplene, at Han talte til dem om Johannes Døber" (Matt.17:12-13).

Der er to, måske tre afgørende punkter i denne samtale mellem Jesus og Hans disciple, der kan afklare for os, at ligesom Jesus kommer to gange, således må han, som bereder vejen for Ham, ikke komme kun én men to gange.

Det er (for at Skriften kan opfyldes) nødvendigt, at ’Elias-vejberederen’ udfører sin kraftige gerning både ved Messias første – og andet komme. Ikke kun fordi vejarbejdet skal gøres men fordi en sådan forudgående Elias-vækkelse er et afgørende Messiastegn. "Elias skal først komme," udfordrede de skriftkloge triumferende (og mente dermed): "Eftersom dette ikke er sket, er Jesus (i deres øjne) ikke Messias.

Det samme argument vil teologerne og lovkyndige og farisæere bringe ved Kristi andet komme. Hvis Messiastegnet ikke først manifesterer sig ved, at en vej bliver beredt for Ham, vil de bibellærde afvise en sådan ’frelser’. "Det kan ikke være ham," vil de erklære, "Elias skal først komme!" (Matt.17:10)

*

"Vi har med egne øjne set Jesu majestæt," fortsætter apostelen Peter, idet han henviser til det øjeblik, da de så deres Mester forklaret og i herlighed på bjerget (Matt.17:1-8). Han fortsætter, idet han yderligere beskriver sin oplevelse på bjerget: "Han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til Ham fra den ophøjede herlighed: ’Det er min elskede søn, i Ham har jeg fundet velbehag’. "Denne røst har vi selv hørt," slutter apostelen, "da vi var sammen med Ham på Det hellige Bjerg. Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør i ret i at være opmærksomme på som en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter" (v.17-18).

Nu er der i denne sammenhæng følgende bemærkelsesværdige kendsgerning at notere: Elias var på bjerget sammen med Jesus, for det hedder i teksten: "Og se, Moses og Elias kom til syne med Ham og talte med Ham" (v.3).

Det er om denne herliggjorte Messias Peter taler, når han, medens de er på vej ned af bjerget udbryder: "De skriftkloge siger, at Elias skal først komme"

… og det er om den samme herlighedsåbenbarelse, at Jesus taler, når Han svarer: Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham som de ville."

I sit svar fortsætter Jesus med at give en afgørende sammenligning: "Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd." Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes (v.9:13).

Jesu svar slår imidlertid fast, at Johannes har et første komme, hvor han fremtræder i en ringe skikkelse, men at han senere – sådan som det er tilfældet med Menneskesønnen – vil komme igen i den herlighed og kraft, som disciplene har set på bjerget. Det er således, at ordene skal forstås: "Se, jeg sender profeten til, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige" (Mal.3:23).

Da englen Gabriel fortæller Johannes far, præsten Zakarias, at han i sin alderdom vil få en søn, siger han blandt andet: "Mange af Israels Børn skal han føre tilbage til Herren, deres Gud" (Lukas 1:16). Engelen fortsætter: "Han skal gå foran Ham i Elias’ ånd og kraft… og skaffe Herren et folk, der er gjort rede" (v.17).

Johannes var ikke Elias’ person sådan forstået, at når denne forløber en gang er åbenbaret, så sker det ikke mere. Nej, en Elias-vækkelse i ’Elias’ ånd og kraft’ vil berede Herren en sådan vej, at den som et synligt bevis vil blive banet gennem Israels ørken, og mange vil se det og berede sig på Messias’ komme.’
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”