PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-06-15
0113

ØRKEN-RÅBEREN
(Ørkenvejen nr.6)

… der råber om livets tomhed og ordets evighed!

Der findes næppe nogen, som bedre kan give udtryk for livets depressive sider end prædikeren, den vise Kong Salomon over Jerusalem. Han fortæller om sig selv: "Jeg, prædikeren, var konge i Jerusalem over Israel, og jeg havde til hensigt med visdom at undersøge og udforske alt det, der sker under himlen." Han fortsætter: "Men det er en ulykkelig plage, Gud har givet menneskene at plage sig med!" Hans konklusion var følgende: "Jeg så, at alle de ting, der sker under solen, er tomhed og jagen efter vind" (Prædik.1:12-14). Hans morale lyder således: "Hvis nogen siger: "Se, her er noget nyt!" Så har det, vi har for øje, allerede været for længst!" (1:10)

Denne visdom gælder ikke ’ørkenvejen’ – og den gælder ikke i nogen sag, hvor Herren åbenbarer sig. "Fra nu af forkynder jeg dig det nye, det skjulte, som I ikke kender," siger Herren. "Nu bliver det skabt, og ikke før, du har ikke hørt om det, før i dag, for at du ikke skulle sige: Jeg vidste det godt. Nej, du har ikke hørt, du har ikke forstået, dengang havde du ikke øret åbent!" (Es.48:6-8). "Nu fortæller jeg det nye, før det spirer frem, forkynder jeg det!" (Es.42:9).

For at sige det kort: De mennesker, som Herren i sin nåde kalder til at være med i det ørkenprojekt, der her kaldes ’ørkenvejen’, er med til at bryde forgængelighedens åg og sønderbryde dødens og tomhedens lænker. De er kaldet til at træde ud af tidens trædemølle og engagere sig i en gerning, der er direkte forbundet med ’den kommende verdens kræfter’ (Hebr.6:6). De træder ind i en administration (eller en husholdning), som ikke vil ophøre, men som vil fortsætte, efter at Herren Jesus har sat sin fod på den vej, der skal føre Ham til et triumferende indtog i Jerusalem.

Lad mig forklare:

Ørkenvejen er en banet strækning midt gennem Israels øde, der fysisk forbinder to guddommelige husholdninger med hinanden. Ligesom Johannes Døber var et bindeled mellem tiden, hvor ’profeterne forudsagde’ (Matt.11:13) det ny, der skulle komme – og så den første opfyldelse, der skete ved Kristi fødsel, korsfæstelse og opstandelse, således er ørkenvejen og den dermed forbundne Elias-vækkelse en både åndelig og jordisk bro mellem denne forgængelige verden og det kommende tusindårige Rige.

Det vil sige, at ørkenvejen i al sin tørre og tilsandede eksistens vil komme til at fremtræde som en forudsigelse om andre tider. Den er – midt i Israels ørken – med sit nye liv og grønne vækst som et billede på det Rige, der kommer. Ja, den er med det folk, der færdes på den, og den herlighedskraft, der manifesteres på dem, som et vidnesbyrd om, at Herrens herlighedskomme er nær.

Derfor ejer det råb, der i dag lyder i ørkenen, et særligt budskab. Når Esajas erklærer: "Der er én, der råber," (40:3) – så er det ikke et uartikuleret skrig eller et uforståeligt brøl, der er tale om. Da er det en ’råber’, der er sendt i et bestemt ærinde. Ørkenvejen er i sig selv et rungende budskab om andre tider. Ingen jordisk herold vil være i stand til at påkalde sig hele verdens opmærksomhed som denne ørkenens ’råber’. Hans budskab er et råb om Guds herlighed! Ja, ’Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt!" (Es.40:5)

Om dette forklarer profeten: "Der var en, der sagde: "Råb!" Og jeg svarede: "Hvad skal jeg råbe?" (Es.40:6)

Hertil lyder svaret, (der indeholder det enkle budskab, som ’råberen’ er sat til at forkynde: "Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset visner, når Herrens ånde blæser over dem. Ja, folket er græs! Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid" (Es.40:6-8).

Dette er altså ørkenvejens trefoldige budskab. Lad mig forklare:

1) Hvis der er noget, der står som et vidne om livets tomhed og forgængelighed, er det ørkenens. Store, stærke akacietræer, hvis rod er som jern, visner og tørrer ud i det vandløse øde. Dværgbuske og tidsler, der i den hede vind har holdt en lav profil, må krybe sammen og sygne hen. Døden, tomheden og forgængeligheden har fået overtaget, og alt liv er ebbet ud. Tilbage er kun det endeløse øde.

2) "Dette skal du råbe," fortsætter profeten. Dette er ørkenråberens budskab. Du skal råb til dem, at sådan er menneskelivet her på jorden. "Alle mennesker er som græs." De kan have deres blomstringstid; de kan i en kort sæson udstråle en vis herlighed, men det går dem alle på samme vis. Døden indhenter dem. Manden med leen mejer med sit skarpe, skinnende blad gennem det høje græs – eller ørkenstormen, den hede suser som en Herrens ånde ind over den bølgende slette, og græsset må vissent og tørt falde til jorden. Dets tid og dets herlighed er for altid forbi.

3) "Er dette det eneste, jeg skal råbe?" spørger ørkenråberen. "Skal jeg kun bringe budskabet om livets tomhed?"

"Nej," svarer den røst, der taler til ham. "Du skal også råbe budskabet om Guds ords evighed! Du skal råbe: "Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid!" (40:8)

*

Det vil med andre ord sige, at prædikerens ord, den vise tale af Salomon, Davids søn, kongen i Jerusalem, ikke står alene. Han siger: "Endeløs tomhed, endeløs tomhed, alt er tomhed" (Prædik.1:2). Men der er en tilføjelse: "Vor Guds ord og åbenbarelse forbliver til evig tid."

Det er, som beskriver Prædikeren ørkenens tomhed og endeløse øde, inden Messiasriget åbenbares på ørkenvejen. Han fortsætter derfor: "Hvad udbytte har et menneske af alt, hvad det strider med under solen? Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen" (1:3+9).

… til dette svarer råberen med Herrens ord: "Nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen!" (Es.43:18-19)

Det ny, der spirer frem, ørkenvejen, er ikke kun en fysisk forbindelse mellem den gamle verden og det nye Rige. Nej, herlighedsvejen strækker sig ind i Messiasriget. Den hører Tusindårsriget til, og de, der bygger på den, slider ikke kun for det, der visner og forgår. De får et større udbytte. De er legemligt og jordisk i gang med at sprænge tidens og dødens lænker. De er blevet en del af det ’Guds ord, der forbliver evindeligt!" (Es.40:8)

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”