PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-06-22
0114

DEN EVIGES NAVN
(Ørkenvejen nr.7)

… som får Hans modstandere til at skælve

Et frygtindgydende navn giver Herren sig selv, som Han træder frem efter det store endetidsslag ved Bozra. Det er betegnende, at det er det samme navn, hvormed Han åbenbarede sig for Moses og med hvilket, Han satte de jødiske farisæere på plads. Det er de samme ord, hvormed Han mødte tempelvagten, som ville arrestere Ham i Getsemanes Have.

"Hvem leder I efter?" spurgte Han.

"Jesus fra Nazaret," svarede de.

Han sagde til dem: "Det er mig!" Da Jesus sagde: ’Det er mig’, veg de tilbage og faldt om på jorden" (Johs.18:4-6).

"Hvem er Han, som kommer fra Edom, fra Bozra, spørger profeten og får samme svar: "Det er mig!" – og dermed er scenen sat for det store øjeblik, hvor Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Israels Messias og Jødernes Konge, Jesus fra Nazaret efter at have overvundet de antikristelige hære skal træde ind på den ørkenvej, der ligger udbredt for Hans øjne.

I Israel i dag er der et spørgsmål, der trænger sig på, og som bliver mere og mere påtrængende dag for dag: Hvem er Han?

Svaret vil ved denne tidsafslutning ikke blive givet med nogen svag røst. Spørgsmålet bliver ikke besvaret af en konge, der sagtmodig kommer ridende på et æsel… (Zak.9:9) – nej, Han kommer (som profeten udbryder i samme åndedrag: ’retfærdig og sejrrig’.

"Jeg slynger dine sønner, Zion, som spyd mod dine sønner, Javan; jeg gør dig til et krigersværd…" (v.13)

"Det er mig," råber Herren, der ’drager ud som en helt’ (Es.42:13). Han udstøder kampråb.

"Jeg lægger bjerg og høj øde, lader alt, hvad der gror, visne… tørrer oaserne ud!" (v.14-15).

Dette ødelæggelsesværk sker ikke i Israel. Det sker i Edom. Det finder sted ved Bozra – og herfra fører en vej, hvor ’det bakkede land bliver slette (v.16). Det er ørkenvejen, thi ’ørkenen og dens byer skal løfte røsten, fra bjergenes toppe skal de råbe. De skal give Herren ære (v.11).

*

Det store spørgsmål er nu: Hvor befinder sig denne vej i Israels ørken? Kan den geografiske påvises? Hvor begynder den, og hvor ender den?

Disse spørgsmål vil jeg i det følgende forsøge at besvare. Med hensyn til vejens forløb gennem den hede ørken kan jeg intet sige. Men jag tror at vide, hvor den begynder, og hvor den ender! Dette skulle være tilstrækkeligt. Hvis vi ved, hvor ørkenvejen begynder, kan vi selv begynde at tage de første spadestik – og hvis vi ved, hvor den ender, kender vi retningen. De forskellige stationer undervejs vil Herrens Ånd udpege for os. Det sker, medens vi er undervejs. Nu drejer det sig blot om at få det store bibelske ørkenprojekt begyndt.

Ørkenvejen ender i Zion.

Det kan vi vide med sikkerhed, for profeten Esajas siger: "Der skal være en banet vej, Den Hellige Vej skal den hedde. Dér skal de løskøbte vandre… de kommer til Zion med jubel" (Es.35:8-10).

Ørkenvejen er en triumfvej. En strækning, som skal beredes for et sejrstog. Vejen skal betrædes af Kongernes Konge efter Hans fjenders sidste og afgørende nederlag. "Den Hellige Vej" er indledningen til et nyt afsnit af verdenshistorien.

På den vej kommer efter det sidste store endetidsslag en prægtig rytter ridende. Han rider på en hvid hest. Hans øjne er som luende ild, og på hovedet har den en glimtende hjem, der er som smedet ud af mange kroner. Han er klædt i en kappe, der er besprængt med blod. Han rider ikke alene.

Bag ham følger himlens hære – alle på prægtige gangere og alle klædt i lysende blændende linneddragter. På rytterens flagrende kappe står prentet: "Kongernes Konge og Herrernes Herre!" (Åb.19:11-16)

I det forudgående har jeg allerede beskrevet, at der skabes en vej, som aldrig før har været ved Herren Jesu komme. Kan det være den vej, som omtales som ’Den banede vej’ eller ’Den hellige Vej’?

Ifølge min opfattelse er dette næppe tilfældet. Den vej, der skabes ved Kristi komme, opstår ved Oliebjergets spaltning i det øjeblik, at Kongernes Kong sætter sin fod på højdedraget øst for Jerusalem.

"Oliebjerget skal spaltes i to del fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal" (Zak.14:4).

Der er i denne forbindelse ikke brug for nogen ’råber’, der skal opfordre mennesker til ’at bane en vej i det øde land’, for denne vej kan næppe ’banes’ af nogen dødelig. Den opstår ved et jordskælv og ikke ved menneskehånd! Budskabet, som gælder ’Den Hellige Vej’ er irrelevant i dette tilfælde. Ingen dal skal hæves og ingen klippe jævnes til sletteland, for dette sker i et nu ved en voldsom jordrystelse, idet Herren fra himlen sætter sin fod på bjerget.

Den dal, der herved dannes, omtales som en ’flugtvej’. De undslupne fra Jerusalem skal ad denne vej flygte østpå mod Jordans bjerge – medens ’Den Hellige Vej’ er en ’triumfvej’, hvorpå de genløste med jubel skal vandre til Zion.

Flugtvejen skabes ved Herrens komme. Triumfvejen er allerede forberedt. Disse to veje er forskellige ’projekter’. De er ikke placeret på samme sted og har ikke samme formål. Dette fører os til spørgsmålet: Hvor begynder ’Den Hellige Vej’?

*

"Hvem er Han, der kommer fra Edom, fra Bozra i blodrøde klæder?" spørger profeten (Es.63:1). Han giver en yderligere beskrivelse af den rytter, der kommer fra bjerget. "Han er prægtigt klædt. Han skrider frem i sin vældige kraft! Hvem er Han?" (v.1)

Den majestætiske skikkelse svarer: "Det er mig, der taler i retfærdighed og har magt til at frelse!" (v.1)

Svaret må have fået profeten til at bøje sig i ærefrygt. Ordene: "Det er mig!" behøver ingen yderligere forklaring. Den Vældige ’Jer Er’ er på vej – og alt og alle må falde i støvet for Hans ansigt.

Da Moses årtusinder forinden spørger Herren, Israels Gud, hvorledes han skal svare israelitterne, når de spørger: "Hvem har sendt dig?" får han samme svar.

Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" og Han sagde: "Sådan skal du sige ti israelitterne: "Jeg ER har sendt mig! (2.Mose 3:13-14)

Forklaringen på dette mægtige navn, som nu også lyder fra Bozra, fortsætter: "Sådan skal du sige til israelitterne: "Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer."

Røsten, der taler til Moses, og som nu også lyder fra Edom, fortsætter: "Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt!" (v.15-16)

*

Ingen kan forklare dette navn så grundigt og præcist som Jesus. Da Han bliver udfordret af de jødiske ledere, som siger: "Du er vel ikke større end vor fader Abraham? (Johs.8:53), svarer Han: "Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig" (v.56).

Da sagde jøderne til Ham: "Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?" Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er før Abraham blev født!"Da tog de sten op for at kaste på Ham, men Jesus forsvandt og forlod Tempelpladsen" (v.59)

*

Den nærmeste beskrivelse i Gamle Testamente af Den Evige, som her søger at forklare sit navn med ordene: "Jeg ER" – er den, som hedningekonge, Kyros, modtager. "Jeg er Herren, der er ingen anden, der er ingen anden Gud end mig" (Es.45:6).

Dette er navnet på den majestætiske herlighedsskikkelse, som nu kommer til syne i Edom i fjendens land. Det er Ham, som herfra med mægtig kraft skrider ind i sit Rige. Det er Ham, som forventer at blive modtaget på værdig vis, og det er for Ham en højvej må beredes. Derfor lyder en røst i ørkenen: "Ban en vej for Herren, jævn i det øde land en vej for vor Gud!" (Es.40:3)


”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”