PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-06-29
0116

DEN EVIGES NAVN
(Ørkenvejen nr.8)

… som får Hans modstandere til at skælve

Der findes folk af den opfattelse, at det er unødvendigt at beskæftige sig med profeternes tale om de sidste ting. "Vi er sat til at forkynde evangeliet," siger de, og dermed finder de denne sag afgjort.

Dette er at fornægte apostelens formaning. Han siger: "Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør i ret i at være opmærksomme på "(2.Pet.1:19). Ny Testamente siger ikke, at vi skal vende os bort fra de profetiske udsagn eller at vi blot med et halvt øre skal lytte til, hvad de gamle seere har at sige om vor tid. Nej, apostelen Peter erklærer, at de troende ’gør ret i at være opmærksomme på profeternes tale’. Hvis det er ’ret og rigtigt’ at beskæftige sig med det profetiske ord, kan det ikke være forkert at undersøge Skriftens fremtidssyner. Det kan ikke være fejlagtigt at gennemlæse profeten Daniel eller Åbenbaringsbogen. Selv Jesus opfordrer sine disciple til at være opmærksomme, når de læser Daniels Bog (Matt.24:15).

"Profeternes tale," fortsætter apostelen Peter, "er som en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter!" (2. Peter 1:19).

Det første klare lys, der har med profeternes forudsigelser at gøre, er ikke deres endelige opfyldelse. Det første profetiske indblik med hensyn til ørkenvejen, der skal beredes forud for Herrens snare komme, er ikke selve vejens jordiske og materielle tilsynekomst. Nej, det første dagslys i denne sag skimtes, når morgenstjernen viser sig, "og dette morgenskær", erklærer apostelen, "stiger op i vore hjerter". Indtil da har vi kun det profetiske ord at holde os til. Men det ’står fast’ – og det skinnes som en lampe på et meget mørkt og koldt sted.

Når det om Herrens komme fra Bosra i Edom siges, at Han ’skrider frem i sin vældige kraft’, så males for vore øjne et majestætisk optog. Det er en sejrs- og højtidsskare, der med stor værdighed bevæger sig ind i det messianske rige.

"Han, der kløvede havet foran dem for at skabe sig et evigt navn, Han, der førte dem gennem dybet. Som heste i ørkenen snublede de ikke, som kvæg, der går ned gennem dalen ledte Herrens Ånd dem. Således førte du dit folk for at skabe dig et herligt navn" (Es.63:12-14).

Det område, der ligger vest for Jordans Bjerge, er på grund af sin ufremkommelige og mineralrige gamle Dødehavsbund af Josephus kaldt ’Asfalt-landet’. Det er så menneskefjendsk og ujævnt, at ingen kan bevæge sig, uden at skulle springe fra top til top eller kravle og krybe gennem krogede hav-kløfter.

Afsnittet lige under Arava har fået navnet ’the wasteland’ og hele det geografiske område bærer titlen ’The deep Rift Valley’.

I Bibelen omtales denne region som Zions ørken, og Israels børn kaldte området ’et frygteligt sted’ (4.Mose 20:5).

"Hvor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted?" (v.5)

… og netop her, i denne vandløse, glødende, rygende ovn, hvor ingen kan bevæge sig uden at springe eller krybe, vil en vej blive skabt, hvor ’hestene ikke snubler’, og hvor et sejrstog kan føres værdigt igennem ’ledet af Herrens Ånd som kvæg i dalen’. Her vil en konge med sit glansfulde følge ’skride frem’.

Den mest fornemme grund til at ørkenvejen eller triumfvejen eller sejrsoptog-vejen kløves gennem ørkenen til Zion, er, at Hans navn skal herliggøres. Ja, man kan sammenligne denne sejrherres hjemvenden med de verdslige kejseres og hærføreres hjemkomst fra krigsskuepladsen. De bliver mødt med triumfbuer og hyldestråb.

Om denne herlighedsvej, som er opstået ved Den Almægtiges indgreb, udbryder profeten: "Dette siger Herren, Han, som lagde en vej i havet, en sti i de vældige vande, Han, som førte vogne og heste derud, den hele hær og krigsmagt. De lå der og kunne ikke rejse sig, de slukkedes og gik ud som et lys" (Es.43:16-17).

Esajas-udsagnet om ørkenvejen fortsætter: "Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt; nu spirer det frem, ved I det ikke?"

… og som Herrens eget svar på dette sidste spørgsmål, lyder det: "Ja, jeg lægger vej i ørkenen; de vilde dyr skal ære mig, sjakaler og strudse, for jeg giver vand i ørkenen, floder i ødemarken, så mit folk kan drikke. Det folk, jeg skabte mig, skal forkynde min pris" (v.20-21).

Ikke så få har svært ved at danne sig et billede af de sidste dages voldsomme begivenheder – alt det store, som sker, inden Kongen med sit sejrsfølge bevæger sig ind på ørkenvejen. Imidlertid står det fast, at Herren ’sammen med alle de hellige’ kommer ned fra himlen for at sætte sin fod på Oliebjerget" (Zak.14).

I det øjeblik skabes en kløft, der anvendes af de belejrede jøder i Jerusalem som en flugtvej. De bevæger sig østpå bort fra Den Hellige Stad til det sted øst for Oliebjerget, som står angivet med navnet ’Asal’, hvor flugtvejen ender. Herfra forsvinder de flygtende mellem Jordans bjergkæder sydpå.

De antikristelige hære er blevet samlet på det sted, der på hebraisk kaldes ’Harmageddon’, som er de sletter ved Megiddo, der ligger nord for Haifa. Disse tropper er angiveligt sat ind mod Jerusalem, hvor det er lykkedes dem at indtage byen, og hvor det store hærværk er begyndt (Zak.14:2). Det fremgår af de videre angivelser i Bibelen, at Antikrist opgiver den videre ødelæggelse af Jerusalem for i stedet at sætte efter de flygtende, som han indhenter et par hundrede kilometer sydpå ved byen Bosra i Edom. Her finder da det afgørende endetidsslag sted (Es.34:6). Sejrherren forlader den blodige slagmark og træder med sit følge ind på den vej, der er blevet beredt for Ham ’i det øde lande’. Hans triumftog bevæger sig ad ørkenvejen mod Zion (Es.35:10).

Alt dette er i et hurtigt overblik betragtet som i fugleperspektiv. Der er stadig mange spørgsmål, som må besvares. Hvorledes skal vi forholde os til det såkaldte slag ved Harmageddon? Hvornår finder bortrykkelsen af de hellige sted? Hvornår og i hvilket omfang angribes Jerusalem af de himmelske hære? Endetidsslaget ved Bosra – er det et nyt begreb? Hvad sker med Antikrist? Hvad sker med Templet i Jerusalem? I hvilket omfang skal de troende beskæftige sig med ørkenvejen? Disse og mange flere spørgsmål må besvares. Imidlertid er der mange brikker i det tilsyneladende indviklede puslespil, som det kan være svært at få anbragt. Ved et første blik kan det guddommelige endetidsprogram forekomme indviklet. Det er imidlertid min overbevisning, at hvis vi holder blikket rettet mod den sag, som er overladt til de troende at gennemføre i denne time, vil vi ikke fare vild.

"Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. For så vil døren til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi evige Rige stå på vid gab for jer!" (2.Pet.1:10).
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”