PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-07-06
0117

 

VEJFORBEREDELSEN
(Ørkenvejen nr.9)

… de rene af hjertet vil forstå!

I havnebyen Haifa i det nordlige Israel ligger Bahai templet som et vartegn over byen. Fra Karmel bjerget er en underskøn, blomstrende have i trin anlagt helt ned til havet – et projekt til 250 millioner dollars. Bahai-lærens tilhængere har ladet forstå, at det er en ’messiasvej’, som skal modtage den kommende ’forløser’. Templet er centrum for denne religion, som er opstået i Iran.

Ideen om den blomstrende, grønne palme-beplantede vej er ikke langt fra sandheden – men stedet og ’templet’ og læren bag denne ’banede vej’ er fjernt fra den bibelske opfattelse af ’Messiasvejen’. Skriften siger ikke et ord om Haifa, og byens Bahai templet har intet at gøre med et tempel, som Jesus forlod med ordene: "I får mig ikke at se igen, før I byder mig velkommen!" Læren er milevidt fra Bibelens forståelse af Jødernes Messias og Hans forventede komme til Jerusalem. Alligevel har anstrengelserne været store for at gennemføre denne falske kopi af det egentlige påbud: "Bered i ørkenen en vej for vor Gud."

Man må med rette spørge: Når nu så meget arbejde og så store midler kan investeres i en løgn – er der da ingen, der gør mere end at bede et par hastige bønner for det, som er sandt?

"Der er en røst af en, der råber i ørkenen: Ban en vej for vor Gud i det ødeland!"

"Jeg er kommet i min fars navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham (Johs.5:43).
 

Hvad er grunden til, at det afgørende slag finder sted ved Bosra og ikke ved Jerusalem? Det synes åbenlyst, at de antikristelige hære angriber Den hellige Stad, og der tales blandt folk i almindelighed om ’slaget ved Harmagedon’.

Professor Arnold G. Fruchtenbaum skriver i hans bog: ’The Footsteps of the Messiah’ om dette emne bl.a.: "Udtrykket ’Slaget ved Harmagedon’ er almindeligt kendt. Men det er en fejlagtigt betegnelse for der vil aldrig finde noget slag sted ved Harmagedon! Af samme grund er mange bibellærere ophørt med at bruge udtrykket ’Slaget ved Harmagedon’. I stedet anvender de betegnelsen ’Harmagedon-kampagnen’. Som sagt vil der ikke blive løsnet et skud i Harmagedon. Det slag vil blive udkæmpet et andet sted (page 217)".

Denne betragtning er oplysende. Det fremgår af teksten i Åbenbaringsbogen 16:16, at Harmagedon er ’et samlingssted’: "Og Han samlede dem (alverdens hære) på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon." – "De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag" (v.14).

Harmagedon er altså et samlingssted. der er ikke tale om noget slag men om en større sag, nemlig: ’Krigen på Guds store dag’.

Hvad er forskellen?

Et slag vil tage den tid, der skal til for at hærene tørner sammen og sejrherrerne forfølger de flygtende tropper. Men en krig er af længere varighed. Den kan rumme mere end ét slag og er et opgør og langt større end kampen på en enkelt slagmark.

Ved Harmagedon samles ifølge Johannes Åbenbaring ’alverdens hære til krig’. Det afgørende slag finder imidlertid sted nogle få hundrede kilometer sydpå ved Bosra i Edoms bjerge (Es.34:6).

Herfra bevæger den herliggjorte sejrherre sig ind på ørkenvejen, der ligger beredt foran Ham.

*

Da Jesus for sidste gang forlader templet i Jerusalem, udbryder Han: Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn!" (Matt.23:38-39)

Ørkenvejen er den store synlige velkomst til Herren! De mange bønner og ord kan ikke altid tages for gode varer. Den hjertelige modtagelse af ’Den velsignede’ skal udtrykkes i handling!

På samme vis, når kongerne fra hele jorden skal samles. Da sker det i forbindelse med, at en mægtig engel (den sjette i rækken) hælder en skål ud over den store flod, Eufrat, "og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra Solens opgang" (Åb.16:12). Denne beredelse af vejen for de antikristelige hære er nødvendig og virkelig. Det er ikke en ’åndelig vej’, som banes. Floden udtørres bogstaveligt, så at østens konger kan nå frem til samlingsstedet. Ja, udtørringen af den store flod Eufrat er et synligt tegn, der gives dem, for ’tre dæmonånder’ (v.14) skal ’overtale jordens konger. De er i besiddelse af den magt, der kan udføre store og overbevisende tegn; ’den banede vej’ gennem Eufrats flodleje giver østens konger mod, og de sender deres tropper af sted til deres egen begravelse.

Således er også ’den banede vej’ gennem ørkenen et tegn for de troende, som ængsteligt og tøvende venter på Herrens dag.

"Der skal være en banet vej, Den Hellige Vej skal den hedde," erklærer Esajas (35:8) og tilføjer i samme forbindelse: "Styrk de synkende hænder, gør de kraftesløse knæ stærke, sig til de urolige hjerter: vær stærke, frygt ikke! Nu kommer jeres Gud med hævn, Guds gengæld. Han kommer og frelser jer" (Es.35:3-4).

Ørkenvejen er således ikke kun en varm velkomst til Herren men en trøst og en opmuntring for de troende. Når de ser den, vil de udbryde: "Nu kommer Herren snart!"

*

Kan vi virkelig betragte den dæmoniske forberedelse, ’Eufrat-vejen’, som en opmuntring til østens onde konger, at nu er tiden inde – og kan vi på samme måde opfatte de første spirer til dannelsen af ørkenvejen som en opmuntring til de troende, at nu kommer Herren snart?

Svaret på dette spørgsmål ligger gemt i det korte tekstafsnit, som i Åbenbaringsbogen taler om ’vejen, der skal banes for kongerne fra øst’ (16:12). Netop som apostelen gengiver sine syner omkring helveds-samlingen til ’krigen på Guds Den Almægtiges Dag’ (v.14) udbryder han: "Se, Jeg kommer som en tyv" Apostelen fortsætter: "Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!" (v.15)

Medens altså de store vejforberedelser finder sted – både dem, der har at gøre med samlingen af jordens konger til den sidste krig og dem, der har at gøre med velkomstvejen til sejrherren fra det sidste slag ved Bosra – lyder formaningen: "Vogt jeres klæder!" Pas på, at I ikke besmittes af verdensånden! Tag jer i agt for al form for synd og urenhed!

"Hvis du ikke våger, kommer jeg som en tyv, og ud ved ikke, hvilken time, jeg kommer over dig," siger Den opstandne Herre til menigheden i Sardes" (Åb.3:3).

Denne ’vågen’ har at gøre med en omhyggelig vagtsomhed over at bevare sit liv rent. "Vogt jeres klæder," hedder det – og videre: "Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til!"

De hvide, utilsølede klæder er forbundet med muligheden for at modtage åbenbarelse. De, som ikke aner, hvor vi er henne i den guddommelige tidshusholdning, og som står i fare for, at ’Herrens Dag’ falder over dem som ’besøget af en uventet indbrudstyv’, er ofte folk, der tager det let med at leve et helligt liv. De synes forholdsvis ’liberale’ overfor forskellige former for overtrædelse af Guds bud – ja, bruger undertiden Guds tilbud om nåde og tilgivelse til at kaste sig ind i ’tøjlesløshed’.

Det er mindretallet, der ikke følger denne devise. Måske lidt foragtet minoritet. ’Nogle få’ har du," siger Herren til menigheden. Flertallet går en anden vej – og disse vil være uforberedte på Herrens komme. Af samme grund vil de også være langt fra tanken om at ’forberede Kristi Tilsynekomst’. Ja, at besvære sig med at ’bane en vej for Ham’ vil forekomme dem latterligt. En ’ørkenvej’ er for dem en tanke, som er helt hen i vejret!

"Denne beredelse skal forstås åndeligt," vil de indvende. "Det er Herren selv, som sørger for denne ’banede vej’; det er Hans vej – og den vil Han selv tage sig af!"
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”