PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-08-03
0121

INDVIET TIL UNDERGANG
(Ørkenvejen nr.13)

… men Gud giver en sidste chance!

"Lang tid herefter skal der komme bud efter dig," siger profeten til Israels ærkefjende, som vil samle alle sine allierede for at ’overfalde et land og et folk, der er samlet sammen på Israels Bjerge’ (Ez.38:8).

Mere end 2500 år er forløbet, siden profeten talte om ’den dag i det fjerne’, hvor dette ord skulle gå i opfyldelse.

"Du skal ruste dig og holde dig rede," lyder det til den antisemitiske hærfører. "Hele den skare, du har samlet om dig skal være mig rede til tjeneste" (Ez.38:7).

Hvis der er en tanke, som er fjern for Israels fjender og de nationer, der nu atter rotter sig sammen for ’at skabe ro i Mellemøsten’, så er det den, som profeten giver udtryk for her. Han siger: "Jeres invasionshær skal tjene mig!"

Den tjeneste, som disse veludrustede tropper skal udføre for Israels Gud, er at falde og blive slået – at lide et så forsmædeligt nederlag, at hele verden må undre sig, og mange vil stille spørgsmålet: "Er det ikke blot Israel, vi bekæmper, men er det Israels Gud?"

Intet sted på jorden i historien og på intet andet tidspunkt vil en global hær opleve at komme til at udføre en undergangstjeneste, som den, der ydes i endetidsslaget ved Bosra.

"Thi Herren er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; Han giver dem hen til at slagtes!" (Es.34:2). Herren slagter offer i Bosra, har vældig slagtning i Edom (34:6).

Imidlertid kalder Herren, Israels Gud, indtil det sidste alverdens regeringsledere til omvendelse. Han handler her sådan, som Han altid gør med alle syndere: Giver dem en sidste chance. "Jeg hare ikke lyst til nogens død," lyder det fra den Herre Herren. "Omvend jer derfor, så skal I leve" (Ez.18:32).

*

Unge mænd og kvinder, som i dag vælger en militær karriere vil få stillet mange goder i udsigt. De vil få en god løn, og (hvis de vil fortsætte med at tjene i forsvaret) vil de kunne se frem til en tidlig og rimelig pension. ’Et spændende liv med udfordrende opgaver’ vil blive malet for deres øjne. Rejser i det fremmede, udstationeringer under fremmede himmelstrøg, gode orlovs- og ferieforhold.

Men profeten Esajas’ ord nævnes ikke for dem. Den endeligt, som Den Almægtige har forordnet for alverdens opbud og militær magt, står ikke omtalt i kontrakten. Det bliver ikke fortalt disse unge, at de en dag i en ikke fjern fremtid skal sendes til Bosra. Det bliver ikke sagt til dem, at hvis de tilhører disse troppeenheder, bliver de rekrutteret til en sag, hvis udfald allerede er afgjort. De har – uden at vide det – meldt sig til en ekspedition, der vil ende med verdens største nederlag. De er slået ind på en vej, som er underlagt en særlig ordning. Esajas siger: "Der er blevet lagt hånd på dem!" (v.2)

*

Af samme grund er det vigtigt her at præcisere, hvad det vil sige, hvis man med sit liv kommer ind under en ordning, der ’er lagt band på’. Og ikke kun det! Det er vigtigt for regeringsledere, politikere og alle, som har ansvar, ikke at bringe deres nation og folk ind i et forløb, der afsluttende vil føre til en aggressiv handling, der ’er lagt band på’.

Om de hære, der indlader sig i den krig, som afsluttes på Edoms bjerge ved Bosra, hedder det: "Der er lagt band på dem!"

Hvad betyder det?

I Mosebøgernes bestemmelser om løfter og afgifter står anført en forklaring om, hvad ’bandlægning’ betyder. Det hedder således i Tredje Mosebog: "Intet af det, et menneske ejer, og som han lægger band på til Herren, må sælges eller indløses, ligegyldigt om det er mennesker, dyr eller jord, han ejer. Alt, hvad der er lagt band på, er højhelligt og tilhører Herren. Intet menneske, der er lagt band på, kan frikøbes. Det skal lide døden" (3.Mose 27:28-29).

I Gads Bibelleksikon forklares ordet ’band’ således: "Ordet kommer fra det hebraiske ’heræm’, der normalt ikke defineres som offer, men er beslægtet hermed; bandlægning medfører, at noget ’unddrages den daglige livssfære enten ved udslettelse eller ved indvielse til templet."

*

Når det nu om de allierede verdenshære, der mobiliseres til krigen ved Bosra (Es.34), hedder, at ’Herren har lagt band på dem’, betyder det, at de er ’højhellige og tilhører Herren’. Dette er en overraskelse for adskillige troende. De har nemlig den forestilling, at de hære, der samles ved Harmagedon og herfra føres til Bosra, er anført af djævelen! De betragter dette militære opbud som Satans armé. Men heri tager de fejl. Herren har ’lagt band på dem’ – og de er overgivet til slagtning.

Et endnu tydeligere billede af nederlagets horder gives ved profeten Ezekiels beskrivelse af den såkaldte ’Gog-krig’. Det drejer sig ikke om det samme opgør, men om det samme princip. Herren har lagt band på disse Israel-fjendtlige hære.

"Jeg sætter kroge i kæben på dig og fører dig bort med hele din hær, heste og ryttere, alle fuldt rustede, en vældig skare… (Ez.38:3-4). Billedet er tydeligt. Det er en kæmpehær, der ’med kroge i kæben’ føres bort til slagtning.

"Gør dig rede," siger Herren også i denne time til Israels fjender, "og hold dig klar, du og hele den skare, der er samlet om dig!" (v.7) "Jeg fører dig, Gog, imod mit land, for at folkene skal kende mig, når jeg viser min hellighed på dig for øjnene af dem".

Således går det med mennesker, som søger at gå djævelens ærinde. Der bliver til sidst ’lagt band på dem’ – og Herren fører dem til deres undergang. Når det i Den gamle Pagts lovregler hedder, at ’intet menneske, der er lagt band på, kan frikøbes’ (3.Mose 27:29) – så er der i dag erlagt en betaling så stor, at den er i stand til at løskøbe de dødsdømte.

Apostelen Peter siger: "I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet eller lyde; dertil var Han bestemt, før verden blev grundlagt, men Han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer…" (1.Pet. 1:18-20).

Der findes ikke den sag, det fængsel eller den skæbne, som Kristi Blod ikke kan løskøbe os fra. Der eksisterer ikke den tomhed, det mørke eller det sataniske greb som ’Kristi dyrebare blod’ ikke kan befri os fra. Derfor lyder profetens ord således i Israels skæbnetime: "Men selv nu, siger Herren, vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage! Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud: For Han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; Han kan fortryde ulykken. Måske vender Han om og fortryder og lader Sin velsignelse blive tilbage (Joel 2:12-14).


”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”