PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-10-12
0123

JUNGLE GULD

For nogen tid siden betragtede jeg atter løftet, som Israels Gud gav hedningekongen Kyros: "Jeg har salvet dig," siger Herren, "og jeg har grebet din højre hånd… så at døre kan åbnes for dig, og porte ikke stå lukket."

Det guddommelige løfte til den ikke-jødiske monark fortsætter: "Jeg jævner forhindringerne; Jeg går foran dig, og jernslåer hugger jeg over."

Den sidste del af forjættelsen til denne ’fremmede’ tog jeg særligt til mig: "Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud" (Es.45:1-3).

Tre ting lover Israels Gud denne hedninge-hersker: 1) åbne døre 2) hindringer fjernet 3) og ’det skjulte guld’.

På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvorledes noget sådant som ’det skjulte guld’ skulle gå til. Jeg kunne ikke forestille mig, hvorledes jeg (som ikke-jøde men for Israels skyld) skulle komme i besiddelse af ’bortgemte rigdomme’ og ’mørkets skatte’. Imidlertid havde jeg en anelse om, at noget i den retning snart ville ske! En begivenhed, som ville få mig til at forstå, at det ikke blot er en forrykt ide, der har drevet mig og min familie til Zions ørken – det er ’Herren, Israels Gud, som har kaldet (Es.45:5).



 

Det så på det tidspunkt da jeg grundede over disse forjættelser ud til, at vi som ’Danske-lejr’ atter måtte opgive at gennemføre en ’Desert-Peace-ørkenekspedition’. Og det på trods af, at vi fik stadige henvendelse fra unge jøder og palæstinensiske arabere i Tel Aviv og Jerusalem. "Hvornår bliver den næste seksdages-tur i ørkenen en virkelighed," spurgte unge, som har deltaget i tidligere ekspeditioner. En lille gruppe rejste til ørkenen og blev i vor lejr i flere dage." Hvornår kan vi igen mødes på en ørkenekspedition som jøder og palæstinensere," spurgte de.

Vi svarede henholdende. Vi vidste, hvad dette omfattende projekt indebar økonomisk, og finanserne var ikke forhånden. De steder, hvor vi havde henvendt os med henblik på sponsorhjælp, havde i det store og hele forholdt sig tavse…

På samme måde så det ud med hensyn til opbygningen af vor danske ørkenoase ikke langt fra Jordans grænse. Renoveringen og beplantningen var ved at gå i stå – og på mine daglige ørkenvandringer var himlen som overskyet; der kom intet svar på mine bønner. Hjælpen syntes at være langt borte!

Da med ét skete det: De ’bortgemte rigdomme’ dukkede op, og de ’skjulte skatte’ kom frem i lyset. Men fra en side, jeg ikke kunne have forestillet mig – og på en måde, som jeg aldrig kunne have forudset.

To kvindelige missionærer, Iris og Janny, som anførte gruppen, fortalte, at de kristne stamme-øverster og nogle troende regeringsfolk fra Papua havde læst i Esajasbogen, hvorledes ’havets skatte og folkenes rigdom’ skulle bringes til Jerusalem (Es.60:5). "Guld og røgelse skal bæres til Den Hellige Stad for at forkynde Herrens pris" (v.6) "Fremmede skal opbygge dine mure, og deres konger skal tjene dig," hedder det videre (v.9).

Indbyrdes havde de kristne junglefolk drøftet, hvad det kunne betyde, når det om Jerusalems hedder: "Dine porte skal altid stå åbne, de lukkes hverken dag eller nat, så folkenes rigdom kan bringes til dig, og deres konger blive ført til dig; for det folk eller rige, der ikke vil tjene dig skal gå til grunde, og folkene skal lægges øde’ (v.11-12).

"Dette er," sagde de indfødte ledere, "hvad der er ved at ske med os! Vi er ved ’at gå til grunde’, og selvom dette løfte om rigdomme og guldet, der skal bringes til Jerusalem, knyttes til det kommende fredsrige, så hedder det afsluttende hos profeten: "Jeg er Herren, jeg vil fremskynde det, når tiden er inde!" (v.22)

I Papua-folkets floder kan der samles guld, og de 36 repræsentanter fra det glemte og forpinte junglefolk samlede da ét kilo guld, som de nu bragte med sig til templet i Jerusalem. Under Løvhyttefesten blev deres guldgave afleveret til Tempelinstituttet i Den Hellige Stad. De rabbier, som tog imod urskovens guld og rigdomme ’fra de fjerne øer’ brast i gråd og udbrød: "Nu ser vi profetens ord opfyldt for vore øjne!"

Jeg selv, der var et øjenvidne til denne store og profetiske begivenhed, måtte i mit stille sind prise Herren, for jeg fik at se på de ortodokse, jødiske rabbiers ansigter, en anden opfyldelse af Esajasordet! Profeten udbryder nemlig:

"Da stråler du af glæde, når du ser det, dit hjerte banker og svulmer, når havets skatte bringes til dig, og folkenes rigdom kommer til dig!" (60:6) Det var ikke en glæde over guldet, jeg så i mine jødiske brødres lykkelige ansigter. Nej, det var en glæde over at se Herrens opfyldte ord – lige dér foran deres undrende øjne…



 

Inden jeg afsluttede fortæller, hvorledes denne profetiske begivenhed har berørt vort eget arbejde i ørkenen, og hvorledes på samme måde ’havets skatte’ og ’folkenes rigdom’ ved denne historiske lejlighed også blev bragt til ørkenlejrene ved foden af Edoms Bjerge, vil jeg indføje et væsentligt aspekt af det skete.

*

DE ADVARENDE TRAKTATER

Det drejer sig om den voksende modstand, som i den seneste tid har kunnet spores blandt Israels ortodokse jøder med henblik på de kristnes tilstedeværelse og virke i landet. I selv samme time, hvor de indfødte junglefolk fra Papua afleverede deres guld til Tempelinstituttet i Jerusalem, gav denne modstand sig udtryk i nogle advarende løbesedler, der af sortklædte jøder blev omdelt på byens gader.

De manende traktater var tydeligt inspireret af det øverste jødiske rabbinat, som forud for Jerusalem marchen udtalte en fordømmelse, og som på trods af regeringshenvendelser ikke har villet trække dette doms-ord tilbage.

I den omdelte løbeseddel hedder det: "Den kristne Ambassade i Jerusalem prøver at vise sig som ’de gode kristne’. Det vil sige, at disse kristne ikke er som ’de onde kristne’, der levede på korstogenes tid, inkvisitionerne og frem til Holocaust! Men der er ingen forskel på gode og onde kristne!

Om de er det ene eller det andet, så er de kun ude efter vore sjæle; de vil have os til at tro på deres Messias! De er missionærer, der til vor afsky omvender jøder. For nylig blev en jøde omvendt – og blev en KRISTEN! Pas på dem! Fordøm dem!"



 

Junglefolket er et slående argument i denne ’debat’. De er kommet til Jerusalem uden andet motiv end dette ene: "At bede Israels Gud om nåde for deres land’. De ejer ikke skyggen af den anførte og påståede ’missionsiver’, og har ingen ’skjult agenda’. Deres betagelse, tårer og hengivelse er et sprog for sig selv! Den omdelte had-traktat falder til jorden som et vissent blad ved dette usædvanlige besøg i Jerusalem. Papuanerne er dukket op som en opfyldelse af de hebraiske Skrifter."

Da to regeringsfolk fra Papua bevæget afleverede det i floderne opsamlede guld, og en ældre papua-kvinde bragte smykker og juveler, som stammefolket havde indsamlet i urskovens landsbyer, blev følgende afsnit højtlæst fra profeten Zakarias Bog.

"Fra det fjerne skal man komme for at bygge med på Herrens Tempel." Profeten fortsætter: "Så skal I forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig!" (6:15)

Må det, som her er sket, få de advarende røster til at forstumme. De 7000 kristne, som under dette års løvhyttefest kom til Jerusalem fra 100 nationer er ikke en trussel; de er et tegn, for at Guds elskede ejendomsfolk skal forstå, at deres egne profeter ikke taler løgn – de var sendt af Herren!



 

Inden de 36 junglefolk forlod vor ørkenlejr, skete det mirakel, som jeg indledningsvis har omtalt. "Vi har hørt om vejen, der skal beredes for Messias i ørkenen," sagde de, "og vi har hørt om den gerning, som I udfører med at samle jøder og palæstinensiske unge til jeres freds-ekspeditioner. Vi har i landsbyerne i Papua indsamlet en gave til jer, som vi vil overlevere jer nu." Dermed trådte præsterne og regeringslederne frem og lagde efter tur nogle slidte og krøllede kuverter i vore hænder. Så satte de en pardisfugl-fjerprydet hovedbeklædning på mit hoved og bød os farvel. Mændene bøjede sig i deres traditionelle hilsen, og kvinderne omfavnede vore kvinder. Da de var borte, åbnede vi forsigtigt de afleverede kuverter; de indeholdt 11.000 US-dollar, som er ca. 60.000 kroner…

Se flere billeder i ’billedarkivet’, tryk her!
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”