PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-11-17
0141


 

130 ØRKENVANDRERE PÅ BESØG

’Fredsvandrere’ – i alt 130 – kom forleden gående gennem ørkenen med vores pilgrim-lejr som mål. Da jeg allerede på afstande så dem (med hovederne viklet i hvide forklæder og iklædt løst hængende gevandter) mindede de mig om farvelagte børnebibelbilleder, jeg har set om Israels børns udgang af Egypten.

Vi havde hørt, de skulle komme og var indstillet på at modtage dem. Vi havde rejst vort store 100 m2 telt og havde installeret primitive brusekabiner, hvor de kunne skylle den lange vandrings sved af sig. Der var mænd, kvinder og børn. De fleste fra kommunitetet ’Tamara’ i Portugal. Ideologien bag den store flok var: Fred og en masse religiøse tanker om en ’ny energi’ i New-Age stil.



 

Flokken følte sig godt tilpas, så den slog sig ned for tre dage. De indbød mig til at tale til dem på den første formiddag, og jeg kunne mærke, hvorledes Guds Ånd var til stede. Jeg fik frimodighed til at fortælle vort vidnesbyrd og dertil knytte forskellige oplevelser, som jeg begrundede med Guds Ord.

Da jeg forinden havde hørt om, at ’de troede på mange guder’ og havde en opfattelse af, at de også tilbad solen, holdt jeg mig ikke tilbage – men talte ligeud til den store skare om, at der ’i vor søgen er mange veje, der fører til Jesus’ – men fra Ham er der kun én vej, der fører til Faderen!"

Reaktionen udeblev ikke. Mange kom bagefter – og i de følgende dage – og søgte råd og vejledning…

Jeg må i den forbindelse især fortælle om Arlee fra Columbia. Han talte spansk og blev oversat til engelsk af Hanna.



 

Først sad han i lang tid med lukkede øjne. Det var tydeligt, at dette var en sag, som lå tungt på hans hjerte. "Jeg kommer fra en kristen familie i Columbia," begyndte han,… og jeg vil tale med dig om den beretning af Jesus om de 100 får!"

"Om de 100 får?"

"Ja, om de 100 får. Men jeg vil særlig tale om det ene får…"

"Javel, så tal til mig om det ene får." Jeg mærkede en bølge af kærlighed vælde op i mit hjerte.

"Du ved," fortsatte han, "det ene får, der løb hjemmefra?"

Arlee talte med lukkede øjne. Han var bevæget. Han tilføjede: "Det ene får, der løb hjemmefra, er mig, og jeg vil nu gerne findes af hyrden, så at Han kan bringe mig tilbage."

Således foregik vor samtale, som endte med, at jeg kunne bede både med ham og tolken, Hannah, og på lignende måde ledte Guds gode Ånd, så at mange sådanne samtaler fandt sted, inden den store flok ørkenvandrere drog videre…

Se flere billeder fra besøget, tryk her!
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”