PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-12-07
0145
 

DEN STORE RETSSAL
(Ørkenvejen 015)

… træd frem og tal sin sag!

Gennem tiderne har prædikanter forklaret et kendt Esajas-afsnit ud fra en personlig synsvinkel. De har sagt: "Sådan vil Ånden hjælpe den enkelte med at finde fred med Gud!"

Esajasordet lyder således: "Kom, lad os gå i rette med hinanden," siger Herren, "er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne, er de røde som purpur, kan de blive som uld!" (1:18)

Indbydelsen til det enkelte menneske til at ’få talt ud’ med Herren forbliver altid og alle vegne et godt udgangspunkt til forståelse af Guds Ord, og løftet om, at al synd kan blive renset bort ved Jesu blod, står til alle tider og under alle omstædigheder fast. Ordene: "Kom, lad os gå i rette med hinanden!" afslører på en enestående måde Guds respekt og kærlighed til den enkelt og beviser i én sætning den frihed, Han tilstiller synderen til at forsvare sig og sige sin mening.

I evangeliet møder Den Almægtige os ikke som den totalitære rethaver – nej, Hans inderste ønske og dybeste sigte med at kalde til en afgørelse er, at synderen skal frikendes.

"Indstævn mig," udbryder Herren et andet sted hos Esajas, "så vi kan mødes i retten. Tal din sag, så du kan få ret!" (43:26)

*

I den nærmeste fremtid vil der opstå internationale konflikter, der i virkeligheden ikke er sager, der har at gøre med folkenes indbyrdes forhold. Nej, det er stridigheder, som er opstået, fordi Israels Gud vil iagttage, hvorledes den enkelte nation stiller sig overfor Jerusalem. Israels Gud vil ved den enkelte nations holdning afgøre, hvorledes det fremover skal gå dette folk og dets ledere. Uventede og voldsomme begivenheder er forestående, som indenfor timer vil afslutte visse landes videre skæbne. De styrende troede i øjeblikket, at de kun havde med mennesker og politik at gøre; de anede ikke, at der i himlen blev ført bog over deres ord og valg – og at de befandt sig i en retssal, hvor Israels Gud var til stede. Lad mig forklare:

Med henblik på det enorme projekt, som hedder ’ørkenvejen’, er der blandt nationerne bestemte mennesker, som Israels Gud vil have i tale! I virkeligheden har disse folk allerede meldt sig; de er nemlig allerede begyndt at give deres meninger til kende! Ja, nogle af dem er allerede i fuld gang med at blande sig i anliggender, der dybest set skulle ligge dem fjernt! De er nemlig i denne time ved at gribe ind i en sag, der alene synes at være forbeholdt Herren og Hans jødiske folk. De er begyndt at lægge hånde på et forehavende, der udelukkende har at gøre med Jerusalem. Ja, de har rustet sig og er i denne time med væbnet magt i færd med at trænge ind i selveste Den Hellige Stad. Alverdens folkeslag og nationer har som ingenlunde før løftet deres røst for at udtale deres uforbeholdne mening om Israel, og de har i de seneste dage klirret med sablerne for at lade jøderne forstå, at de – alle jordens folk og statsmænd – betragter det som ’deres naturlige ret’ at blande sig i forhold, der ene synes at kunne administreres af det folk, som Israels Gud har samlet fra nationerne for at ’føre dem til Israels bjerge, der længe har ligget øde hen’ (Ezekiel 38:8).

*

Til alle disse jordens beboere, der lever og ånder spredt ud over hele kloden, men som i disse dage er ved at forberede sig til at gribe ind i den anspændte situation i Mellemøsten, siger Herren:

"Lyt til Mig, i fjerne øer, folkeslagene skal møde frem. Lad dem træde frem og tale, lad os mødes i retten (Esajas 41:1).

*

I virkeligheden er denne guddommelige fremgangsmåde enestående! Den Almægtige, som ejer al magt i himmel og på jord, og som med et åndepust suverænt kunne udslette sine fjender blandt jordens formørkede riger – Han indbyder dem til åbent og frit at fremlægge deres sag. I stedet for med ét eneste slag at fjerne disse oprørere fra jordens overflade, erklærer Han: "Lad dem træde frem!" Israels Gud byder jordens gudsfjendske konger og præsidenter, mediefyrster og finanspaver velkommen til at tale frit fra leveren. "Alt det, som I har så travlt med at afgøre i jeres internationale samlinger, og som I hemmeligt aftaler med hinanden bag kulisserne, får I nu lov til at fremlægge foran Den evige Domstol," siger Herren.

"Lad dem træde frem og tale," lyder det fra Den Almægtige, "lad os mødes for retten!"

Med andre ord: Hvis I fra nationerne og fra ’de fjerne øer’ mener, at I har nogen ret i denne evige strid om Jerusalem, så foreligger der ytringsfrihed. I har hermed min tilladelse til at fremlægge jeres argumenter. Hvis I er af den opfattelse, at ’Israel ikke har ret til at eksistere’, behøver I ikke længere indbyrdes at strides derom. I kan fremlægge jeres synspunkt i retten – men I bør huske på, at i ’den høje ret’, som jeg her omtaler, er I ikke alene! Jeg er til stede! Jeres argumenter bør derfor kunne tåle det guddommelige lys. Jeres påstande bør kunne bestå i den ild, der flammer, hvor Herlighedens Herre er til stede!

"Lad dem træde frem og tale, lad os mødes i retten" (Es.41:1). Hvis I er af den overbevisning, at Holocaust aldrig har fundet sted, og at seks millioner jødiske mænd, kvinder og børn under 2. verdenskrig ikke blev myrdet i hedningernes udryddelseslejre – så træd frem og fremfør beviser for jeres påstande. Men husk, at hvert et ord, I taler, bliver prøvet og testet i en luende ovn. Hvis I taler løgn i mit hellige nærvær, bliver I fjernet fra mit Åsyn og slynget i afgrunden.

Kom lad os mødes i retten!

*

De af jer, der hævder, at ’jøderne aldrig har haft deres tempel stående på Tempelbjerget i Jerusalem’ (og at de derfor ikke skal tro, at Herrens Hus kan blive bygget på det sted igen) modtager hermed en guddommelige indbydelse til at udtale deres mening på evighedens platform.

"Hvis jeres tale om templet er sand, skal I få lov at redegøre for denne sandhed i detaljer," fremgår det af Esajas-teksten, "alle jeres beviser på, at Salomons tempel ikke blev bygget på den tempelplads, hvorpå Herren Jesus vandrede og talte, kan ved vort aftalte møde blive fremlagt og prøvet – og hvis I taler sandt, er tempelpladsen jeres! Men lyver I, og kan jeres påstande gennemhulles, skal I blive idømt rettens hårdeste straf."

"Folkeslagene skal træde frem, lad os mødes for retten!"

*

Dette at ’folkeslagene skal træde frem’ har næppe den betydning, at de pludseligt vil blive indkaldt til en ’himmelsk retssal’. Snarere betyder det, at der vil opstå situationer, hvor nationerne på verdensplan bliver stillet overfor et valg. Det kommer næppe til at dreje sig om sager, hvor de styrende skal afgøre deres holdning til Gud (sådan som Den Almægtige i almindelighed opfattes som Himlens og jordens Skaber) nej, der vil opstå begivenheder, der stiller statslederne og deres regeringer overfor et direkte spørgsmål: Hvorledes forholder de sig til Israels Gud?

Mere og mere vil Jerusalem komme i de internationale konferencers og massemediernes fokus. Den Hellige Stad bliver ’orkanens øje’ – og alverdens mellemfolkelige regeringspaladser, hvor nye afgørelser vedrørende Israels skæbne skal tages, omdannes pludseligt til ’himmelske retssale’, fordi Israels Gud er til stede. "Lad os træde frem og tale, lad os mødes for retten," siger Herren.

Det er en sådan tid, vi går i møde, og i de efterfølgende afsnit, som jeg her skriver over ’ørkenvejen’, vil jeg nærmere forklare dette forhold.
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”