PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2008-02-29
0152
 

ET KOSMISK VÆRK
(Den Hellige Vej Nr.2)

For at kunne blive klar over, om den begyndelse, som vi nu står overfor i vort ørkenprojekt, virkelig er fra Gud, bør vi undersøge, om den sag med ’at berede en vej i ørkenen’ ejer det Åndens og Skriftens ’Ja og Amen’ (2.Kor.1:20), som er nødvendigt for at kunne fortsætte!

Vi må finde ud af, om det i sandhed bygger på et ord og et bud fra Gud, og om det er en gerning, som i et og alt samstemmer med ’Guds frelsesplan’ (Ef.3:9-10). Kort sagt: Er dette værk en gerning, som er begyndt af Jesus? Hvis ikke, da fri os fra det! Lad det gå til grunde og lad det blive blæst bort som avner fra vinden! Men bærer disse Gudssyner med ørkenvejen Jesu vidnesbyrd i sig, da lad dem for evigt bestå. Lad dem vokse sig stærkt i Herren og lad den sejre over alle deres fjender (1.Mose 14:20)!

*

Om jeg har forstået Guds kald og førelse ret, er jeg her i ørkenen blevet ’sat’ i en forberedende gerning. Herren kommer snart, og Hans sejrrige tilsynekomst skal herefter beredes: "Dér skal der være en banet vej," udbryder profeten. "Den Hellige Vej skal den hedde" (Es.35:8).

En første bekræftelse af et sådant projekt må yderligere ligge i, at der forefindes en manifestation af Guds nådige medvirken. "Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med" (Markus 16:20); det er derfor min hensigt på længere sigt i detaljer at beskrive, hvorledes Den opstandne Herre har ført og fortsat leder mig i denne gerning…

Et sidste afgørende træk i det værk, som Herren har betroet os i Israels ørken, er profeternes vidnesbyrd! Kun de kan bevidne, om vi virkelig befinder os i den æra, ’som de profeterede om’, og om vi bogstaveligt er genstand for ’den nåde, som de grundede over: Hvornår og hvordan den tid vil komme, som Kristi Ånd i dem pegede på’ (1.Pet.1:10-12).

Lad mig derfor med Skriftens ord forklare, hvad jeg finder af afgørende betydning for et sådant arbejdes begyndelse…

 

DEN RETTE BEGYNDELSE

Alle forudsigelsers opfyldelse har en begyndelse. Bibelen selv er en sådan omfattende forudsigelse, som har en begyndelse. "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden" (1.Mose 1:1). Denne ’begyndelse’ begyndte imidlertid med, at ’Guds Ånd svævede over vandene’ (v.2) – og først derefter udgik der et ord fra Tronen, idet ’Gud sagde’ (v.3).

På samme måde med evangelierne. Også de har en begyndelse. Johannes begynder sit evangelium med ordene: ’I begyndelsen var ordet (1:1). I dette tilfælde (hvilket har betydning for os in den gerning, hvis begyndelse, jeg her er ved at forklare) begynder apostelen ikke med at lade dette ord ’udgå’. Han opsøger det, endnu medens det endnu er ’hos Gud’, idet han formulerer sig således: ’Ordet var hos Gud’ (1:1)… og han beskriver straks budskabets overvældende indhold: ’Ordet var Gud’. Derefter personificerer han denne ’ordets begyndelse’ ved at erklære: ’Han var i begyndelsen hos Gud’. Og således føres vi fremad mod en erkendelse af, at al sand begyndelse er Jesus! Hvis ikke det er Jesus, som er begyndelsen, ønsker vi ikke at tage del deri, for kun hvis Han er begyndelsen, vil vi kunne nå til den rette, afsluttende fuldendelse! "Jeg er Alpha og Omega, siger Gud Herren. Han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige" (Åb.1:8).

*

Markus begynder sit evangelium således: ’Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn’ (1:1). Han fortsætter med at fokusere på den forberedende gerning, som er al guddommelig begyndelses hovedtræk. Gud begynder intet, uden at have forberedt det. Ej heller bliver noget i Hans frelsesplan afsluttet uden en omhyggelig forberedelse. Derfor fortsætter Johannes: "Som der står skrevet hos profeten Esajas: ’Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er én, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør Hans stier jævne’!"(1:2-3)

Det må derfor konstateres, at hvis den begyndelse, som jeg ved Guds nåde er blevet placeret i, og som har at gøre med beredelsen af en vej i ørkenen, - hvis denne begyndelse ikke bærer de samme træk og ejer det samme perspektiv, udtrykker det samme indhold og sigter på det samme mål, som de begyndelsestræk, jeg her har nedskrevet, da er det ikke et værk, som det er værd at tage del i. Men hvis det udtrykker den samme oprindelse og det samme sigte, som al anden bibelsk begyndelse, da må det også eje den dragende magt, at jeg selv og alle dem, som skal have lod og del deri, må stille sig til rådighed.

 

EVIGHEDSDIMENSIONER

Spørgsmålet er altså, om ’Guds Ånd virkelig bevæger sig over dette projekt’? Derefter om det er forbundet med et ord, som ikke blot står nedskrevet i Den Hellige Skrift, men som levendegjort og båret af en Åndens salvelse ’udgår fra Guds mund’ (Matt.4:4).

Det bør i så tilfælde ikke blot være et løst skriftsted, som har at gøre med et periferisk eller særligt personligt eller menneskelig forehavende – men det bør da være begyndelsen til et værk, som indebærer evighedsdimensioner. Altså en gerning, der langt overgår al menneskelig formåen, og som allerede ved sin første tilsynekomst, får alle kaldede (først og fremmest mig selv) til at løfte hænderne og udbryde: "Dette er for stort og for overvældende! Hvorledes skulle jeg – og vi – kunne være delagtiggjorte i en gerning af de dimensioner. Kun Gud selv kan udføre et sådant foretagende.

Med andre ord: Det værk, som her skal begyndes, må være af en art, at det ikke kun meddeles ved ’Guds Ånd, som svæver over vandene’ (1.Mose 1:2) eller ved, at ’et ord udgår fra Hans mund’ (Matt.4:4) men ved, at det fremtræder som en væsentlig del af den frelsesplan, som ’er hos Gud’. Det vil sige, at dette vejprojekt bor hos Ham. Det har altid været hos Ham, som er, og som var, og som kommer, Den Almægtige (Åb.1:8). Det er en åbenbarelse af ’den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings Skaber, så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet’ (Ef.3:9-10); det er et kosmisk værk!
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”