PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2008-04-04
0154
 

ARBEJDETS TO FASER
(Den Hellige Vej nr.4)

Arbejdet med at sætte spaden i jorden til begyndelsen af ’Den Hellige Vej’ i Arava befinder sig på et stadie mellem to faser af et bibelsk princip.

Den første fase er, at et ord synes at være udgået fra Gud, at denne ørkenvej nu skal beredes! Den anden fase er, at Gudsordet også bliver et bud, som udgår fra de verdslige myndigheder. I det følgende vil jeg først beskrive udstedelsen af det guddommelige dekret – og dernæst forklare, hvorledes en sådan befaling fra tronen udfører sit ærinde i menneskers hjerter.

*

Esajas forklarer, hvad der sker, når et ord udgår fra Guds trone. Vældige og evige kræfter sættes i gang, og der gives samtidig en tidsfrist til, at ordet skal være vendt tilbage. Denne frist må overholdes, og ordet kan ikke vende tomhændet tilbage. Det indenfor den givne tidsperiode udføre det, som ikke blot er dets formål og indhold, men hvortil det er sendt.

"For som regnen og sneen falder fra himlen," forklarer profeten, "og ikke vender tilbage dertil men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er Mit ord, som udgår af Min mund, det vender ikke virkningsløst tilbage til Mig men gør Min vilje og udfører Mit ærinde" (Es.55:10-11).

Når der således på et tidspunkt udgår et ord fra Gud, at Jerusalem skal genopbygges (’Da du begyndte at bede, udgik der et ord’ (Dan.9:23)), så ejer det guddommelige udsagn i sig selv en sådan kraft, at det skaber det, det selv nævner.

Tidsplanen for ordets fuldbyrdelse ligger altså allerede ved dets udsendelse indbygget som et tikkende ur i dets virke. Det kan ikke vor evigt vandre jorden rundt uden at gennemføre det ærinde, hvori det er blevet sendt. På et tidspunkt må ordet ’vende tilbage’ (v.10) – og det tør ’ikke vende virkningsløst tilbage (v.11). "Det gør min vilje," siger Herren, "og udfører mit ærinde" (v.14)

*

Således er det også med den gerning, som Gudsordet er udsendt for at udføre i denne tid. Skriften fortæller, at på et tidspunkt får det guddommelige bud befaling til at genopbygge Den hellige Stad. "Du skal vide og forstå," fortæller engelen Gabriel til profeten Daniel, "fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste" 9:25)… og med denne erklæring, er der øjeblikkeligt sat en tidsramme, et program og en præcis agenda – ja, en kædereaktion af begivenheder er sat i gang og kan ikke standses!

*

Hvis dette nu er tilfældet med hensyn til genopbygningen af Den Hellige By – vil da ikke det samme være tilfældet med Den Hellige Vej? Fra det øjeblik et trondekret er udstedt, begynder begivenhederne at tage fart. Da bliver jorden vædet, og hårde uimodtagelige – ja, genstridige hjerter må åbne sig for tanker og Åndens inspirationer, som ikke før har gjort sig gældende. Hvor ordet kommer frem, bærer det frugt, og mænd og kvinder, der er udsete til at skulle tage del i denne guddommelige gerning, vækkes af deres tornerosesøvn og må rejse sig for at gå til dagens dont.

Da Herren talte og udsendte ordet: ’Dér skal der være en banet vej, Den Hellige Vej skal den hedde’, (Es.35:8) – da blev det himmelske søgelys straks rettet mod det sted, hvor denne vej skal begynde og hvor den skal ende. Den hebraiske tekst er i Esajasordet påpegende og bydende. Den lader ingen tilfældigheder eller ’andre muligheder’ overtage styringen. "Dér skal der være en banet vej…" hedder det.

*

Profetens udsagn er således klart. Der er herefter ikke to muligheder. Dér skal vejen være. Ikke dér – men dér!"

Det er altså ikke muligt for noget menneske at bestemme, hvor ’Den banede vej’ skal begynde og hvor den skal ende. Så vidt det kan bedømmes – ud fra den menneskelige fornuft – må vejen begynde ved Bozra og ende ved Zion. "Dér skal de løskøbte vandre," erklærer Esajas, "Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel" (35:9).

Igen forekommer teksten påpegende og bydende. Det udsendte ord, som ifølge en nærmere bestemt tidsplan skal vende tilbage med en rapport, kan ikke tillade nogen slinger i valsen. Det er præcist og fokuserende: "Dér… skal de vandre! Ikke dér, men dér!"

Udover det stærkt påpegende og bydende, som helt geografisk angiver, hvor den banede vej (ifølge den guddommelige plan) skal begynde, er der i denne præcise anvisning en udelukkelse af den tolkning, som kun beskæftiger sig med den åndelige udlægning.

Der kan ikke udelukkende være tale om en åndelig vej; den påpegende og bydende tekst angiver et jordisk begyndelsessted og et geografisk afslutningssted: ’De skal vandre på den vej til Zion’.



 

På det profetiske og jordiske område er det bemærkelsesværdigt, at en israelsk landskabsarkitekt allerede har været udsendt af de lokale myndigheder for at finde frem til ’Den Hellige Vejs’ begyndelse – og at flere steder er blevet udpeget. Der er blevet udfærdiget et dokument, som allerede giver et finansielt overslag over, hvad denne første del af projektet vil koste. I Papua på New Guinea er der foretaget indsamlinger i 29 distrikter for at denne vej kan påbegyndes, og der ansøges nu om visa til, at to papuanske volontører kan stationeres ét år i den danske pilgrimslejr for derfra at begynde arbejdet på vejen.

En præcis udpegning af stedet, hvor denne vej skal begynde, er i breve og ved forhandlinger angivet til de regionale myndigheder i byen Sapir – og selvom stedet fra myndighedernes side er angivet som ’problematisk’, er muligheden stadig holdt åben for, at vejens begyndelse kan være ved grænsepæl nummer 104 nord for den jødiske moschav, Hazeva, med direkte udsyn til Bozra på Edoms Bjerg.

Søndag den 12. oktober 2008 vil der, om Gud vil og vi lever (og for så vidt myndighederne giver tilladelse dertil) blive arrangeret en indvielseshøjtid på netop det sted i Aravadalen tæt ved den jordanske grænse. Et hundrede papuanere vil være til stede; de vil i deres indfødte jungledragter og fjerprydede hovedbeklædning opføre en dans, som udtrykker nationernes velkomst til Messias.

*

Efter et besøg i Aquaba i Jordan, hvor en menighedsleder og en større international bedegruppe har vist interesse for projektet, er det ikke umuligt, at der fra jordansk side vil være kristne, som på den samme dag vil deltage i indvielseshøjtideligheden på den anden side af grænsepælen. I det tilfælde vil begivenheden sikkert vække en anseelig opmærksomhed! De israelske, lokale myndigheder er allerede skriftligt blevet informeret om den voksende interesse på den jordanske side af grænsen.

*

Alt dette viser – således opfatter jeg det – at et ord er udsendt fra Guds trone, at ’Den Hellige Vej’, som skal modtage Messias (Es.63:1-6 og 40:3) nu skal begyndes. Ordet er endnu ikke blevet bekræftet og udsendt fra de jordiske myndigheder, og i denne fase, hvor ’Guds Ånd svæver over vandene’ (1.Mose 1:2) er det tiden for de troende at komme for Herrens Åsyn for at søge Ham for vejledning og hjælp.

Samtidig er det for nationerne en udfordring, at et lille – i verdens øjne ubetydeligt – junglefolk (papuanerne) kaldes til at begynde dette værk. Utvivlsomt har Herrens Ånd banket på dørene hos nationernes repræsentanter for ’de store og mægtige’ – men har indtil nu ikke fundet vej til deres hjerter. ’På den tid tog Jesus til orde og sagde’: "Jeg priser Dig, Far, Himlens og jordens Herre, fordi Du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, Far, for således var det Din vilje" (Matt.11:25).
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”