PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2008-08
0156

PAPUA
 

ISRAEL-PAPUA FLAGET SOLIDT PLANTET

 
En travl uge med møder, seminarer og undervisning har plantet Israel-Papua-flaget solidt i Manokwari, Mansimarn, Wasior (wondama) og vil nu fortsætte i Jayapura og Waena og siden i Wamena (som er en indre beliggende landsby i Jayavivijaya.
 
Mansinam er den Ø, hvor de første missionære ankom for 150 år siden, og hele den dansegruppe, som skal deltage i "velkomstdansen til Messias" i Israel, er udvalgt fra denne Ø.
 
Rejsen er foregået med et lille to-motors fly og en speedbåd, som på fire timer krydsede den store Wondama-bugt. Flyet måtte på grund af dårligt vejr vende tilbage men gennemførte siden rejsen. Regeringsagenter har under hele ekspeditionen fulgt alle bevægelser med en tæt overvågning. Papuanerne giver overalt udtryk for deres glæde og taknemmelighed, og forkyndelsen er blevet nøje nedskrevet for senere at kunne omdeles til steder, der ikke er blevet nået


Klik på et af billederne for at se det i fuld størrelse.
Klik på "Tilbage" knappen i øverste venstre hjørne for at komme retur.
 

Mellemlanding i Bangkok
 

Modtagelse i lufthavnen - symbolsk fodvaskning
 

Modtagelse i lufthavnen
 

Johnny hos Papuas guvernør
 

"Den Hellige Vej" (Es. 35:8) forkyndes
 

Kort over Indonesien, Papua med rødt
 

Efter ungdomsmøde, hvor omkring 80 unge omvendte sig
 

VELLYKKET INDSATS I PAPUA

En omfattende indsats er blevet udført I Papua, hvorfra der nu ventes et større antal besøgende i Israel. Den profetiske forkyndelse omkring beredelsen af "Den Hellige Vej" (Es. 35:8) er blevet vel modtaget bl.a. på den første Ø, hvor evangeliet blev forkyndt for første gang for 150 år siden. De 11 dansere, som skal danse "en velkomstdans til Messias" d. 12 oktober ved grænsepost 104 i Israels ørken, overfor Jordan, er udvalgt. Johny, Gisèle og Lars meddeler, at de føler sig overvåget – men at alt er vel.


Sejlads i langbåd
 

Øen hvor evangeliet blev forkyndt for første gang for 150 år siden
 

Gravsted for de tyske missionærer der kom med evangeliet
 

Johnny forklarer om "Den Hellige Vej" i kirken på øen
 

Sightseeing i Jayapura
 

Johnny taler til de 11 dansere
 

De 11 udvalgte dansere
 

Paradisfugle - Papuas kendetegn
 

Mancawari lufthavn
 

På vej mod endnu en ø
 

Mama Ibo har som leder og regeringsmedlem besøgt Johnny i Israel
 

På vej
 

Lokale drenge og deres far bader på øen Mansinam
 

Picnic på Mansinam
 

Vi modtages i Wasior (Wondama)
 

En del af velkomstcermonien består i at fødderne betræder en stor tallerken
 

Lyden fra bambusfløjter og trommer byder os velkommen
 

Vi føres mod distriktslederens (bupatiens) bolig med danserne forrest
 

Optoget er langt – børn fra skolen har fået fri
 

Bupatien modtager os


Johny deler ordet kort efter ankomsten, Kezia oversætter levende
 

På vej til at tale i Shalom kirken
 

Krydsende den store Wondama-bugt i speedbåd
 

Efter 3 timers sejlads stoppede vi på en lille paradis-ø …
 

… for at fylde nogle hundrede liter medbragt brændstof på
 

På Øen mødte vi Lukas. Hans første ord: Lukas, Jesus, protestant!
 

STAMMERELIGIONERNES ONDE ÅNDER

 
Efter den bevægende afsked med de taknemmelige kristne i Wondama har vi opholdt os i nogle dage i Jayapura.
 
Der er her blevet lidt tid til sightseeing, shopping og fællesskab i det hus, som er base for vore missionærvenner, Iris's og Jannis, virksomhed.
 
En stor del af søndagen blev anvendt til sjælesorg hvori indgik uddrivelse af dæmoner. De gamle, okkulte stammereligioner har stadig et solidt greb i befolkningen, og vi oplevede, at onde ånder under høje skrig og i Jesu navn måtte forlade deres offer.
 
En ung mand fra vort team, hollænderen Peter, er vendt tilbage fra øen, Mansinam, hvor han hver dag på strandbredden har øvet med det udvalgte dansehold, der den 12. oktober i år skal danse deres "velkomstdans til Messias" både i Israels ørken og i Jerusalem. Når disse linjer læses, er vi med fly bragt ind i Womena, som er et afsides og primitivt jungleområde af Papua. Det er her, at en ung mand for to uger siden blev dræbt, fordi han hejste det forbudte Papua flag med morgenstjernen...
 
Vi har brug for to dages solid forbøn. 
 

2. ankomst til Jayapura lufthavn
 

Velkommen til Jayarapura (kun Telekoms signal når hele Papua!)

 


Ankomst til Peter, Iris’s og Janis hjem


 

 

Johny får taget mål til batik tøj

 

Giselè shopper igennem
 

Durian Monthong er en sjov frugt, men den lugter ikke specielt godt
 

Uddrivelse af onde ånder I Jesu navn
 

Regina Mal er et lille indkøbscenter

 

Forbøn for en familie fra Israel-Papua komiteen
 

Efter shopping-turene investeres der i mere plads!
 

Gaderne på markedet er ikke helt designet efter europæisk højde
 

Johny afhenter første batik skjorte
 

Peter spiller meget smukt violin for os
 

ÅBNE DØRE OG MODSTAND I PAPUA

 
Det var en bevæget august morgen, da vi for 25 papuanske pastorer i byen Wamena fik anledning til at dele vort syn om Guds afsluttende plan for hedningenationerne og Israel. Sikkert en af de mest betydelige øjeblikke på vores lange rejse! Aftenen forinden lyttede den godt 60 årige pastor Welly Roem, som er en af Wamenas åndelige ledere til vor beretning. Som 22 årig blev han arresteret og fængslet for livstid for at gøre fælles sag med de papuanske oprører i junglen. Han havde i følge sin egen beretning i fængselscellen et syn af den opstandne Frelser. En måned senere blev han stat på fri fod. "Hvad jeg hører jer fortælle," sagde han "forekommer mig at være det endetidsbudskab, som Papua har brug for".
 
Wamena ligger i en bjergdal der i 2500 meters højde er klemt inde mellem 5000 meter høje tinder. Hvor lille to motors fly skulle gennem den såkaldte "bjergdør" for at nå ind i den urskov hvor en 40 årig amerikansk missionspilot ved navn "Dave" få dage forinden styrtede ned med sit fly. Han efterlod sig kone og 5 børn.
 
I en hyttelandsby blev en nyfødt baby rakt til Giselè, og der blev udtalt et ønske om, at barnet måtte få Giselès navn. Det viste sig imidlertid, at den lille baby var en dreng. Det blev hurtigt ordnet, så at han i stedet bliver registreret i landsbyen "Pyramid" på sletterne ved "The Lakes Plane" under fødselsdatoen, 17. august 2008, med navnene: Johny Giselè Tabuni.
 
En af distriktslederne som var med i den Papua-gruppe, der i fjord afleverede det indsamlede 1 Kg. guld til templet i Jerusalem, er blevet afhørt af sikkerhedspolitiet i Jakarta og er netop nu blevet tilbageholdt med fortsatte undersøgelser om "regnskabssvigt". Der er brug for forbøn for denne gode og retlinede mand, lige som vor egen snarlige udrejse over Jakarta bør værnes i bøn.
 

Wamenas tankstation! Al brændstof flyves ind, hvilket giver meget høje priser


Giselè ser på kaffeplantens bønner
 

Johny Giselè Tabuni, 17. august 2008
 

Johny fortæller at han har 16 børn!
 

Johny lærer at hilse på den lokale måde - det skal smælde højt!
 

Alt kan bruges til at give skygge for den brændende sol
 

Carlsberg er nået vidt ud
 

Landingsbane for missionærer
 

I 1961 tog kvinden i den blå trøje som den første i området imod Jesus som sin frelser
 

Det var skik at hugge et led af en finger ved dødsfald i familien!
 

Johny taler til den lille flok som ikke er ude i marken for at arbejde
 

Vi besøger en kristen skole, hvor vi synger med børnene og velsigner dem
 

Turens dyreste billede! Det koster 20.000 IDR (11 kr.) at fotografere en af de indfødte!
 

Vi delte vort syn om Guds afsluttende plan for hedningenationerne og Israel, for 25 papuanske pastorer i byen Wamena
 

Johny på vej over en flod på en faldefærdig hængebro
 

Ved ankerblokkene leger vi med de lokale børn
 

Skulptur af den første høvding der modtog evangeliet i området. Han havde 25 koner


Johnys hytte
 

Broerne er af forskellig kvalitet. Ved denne så chaufføren lidt klemt ud
 

Kollega til piloten Dave, som styrtede ned for få dage siden
 

En af landets mange floder taget på vejen tilbage fra Wamena til Jayapura
 

Afgang til hyggedag på stillehavsstrand
 

Stranden i sigte
 

Der bades og dykkes i det koralfyldte vand
 

Efter at have badet i stillehavets salte vand skyller Johny sig i en lille ferskvands indsø
 

Skøn udsigt!


Vi knuser slangens magt symbolsk
 

MØDE MED VICEGUVERNØREN

 
Viceguvernørens hus i Jayapura var præget af sikkerhedsvagter og mægtige gyldne møbler. Ved vort møde med denne venlige mand, gik lyset ud 3 gange. Da vi sammen bad for ham løb tolkens lille dreng rundt mellem nogle store kinesiske porcelænsvaser, der hver for sig var en formue værd. Viceguvernøren lovede økonomisk støtte til det papuanske dansehold som skal optræde den 12. oktober i Israel.
 
1½ times kørsel derfra ventede en hundredetallig skare af mænd og kvinder på, at vi skulle åbne deres distriktskonference med forkyndelsen af Guds ord. Der skal åbnes 17 nye distrikter i Papua og dette var en af disse.
 
Det nye distrikt ligger mellem to floder: Grimini og Nawa. "Det er lige som Eufrat og Trigris", forklarede en kvindelig deltager, hvilket inspirerede mig til at tage udgangspunkt i min prædiken i 1. Moses 2:12, hvor der står skrevet, at "guldet i det land (mellem Eufrat og Tigris) var godt". Jeg forbandt dette med skriftafsnittet i Apg. 8:9-25, hvor der står fortalt om troldmanden Simon - og advarede dermed den ny distriktsledelse mod at sammenblande de kristne værdier med mørk afgudsdyrkelse.
 
Sangen var kraftfuld og smuk i den store junglekirke. Distriktsledelsen kvitterede som tak for forkyndelsen med at forære mig et langt, usædvanligt smukt udformet øksehoved i sten. "Det er den måde vi betalte med for kun få år siden," sagde han. "Med et sådan øksehoved kunne vi købe både land og kvæg..."
 
Dermed tog vi afsked og kørte den lange kystvej tilbage langs verdens tredje største sø. Det efterfølgende møde vil efter sigende blive for flere hundrede pastorer. Midt i denne travle aktivitet har vi tilbragt en hel dag med at slappe af på en snehvid stillehavsstrand. Lars dykkede og betragtede smukke koraller og ukendte fisk. Vi andre dasede og badede i det klare vand, mens usædvanlige fugle fløj og sang omkring os.
 

Vagtposter ved viceguvernørens private bolig
 

Gyldne møbler i et kæmpe venteværelse


Store kinesiske porcelænsvaser
 

Vi beder for viceguvernøren


Vi beder for viceguvernøren


Hytterne bygges på pæle ud over vandet bl.a. for at holde temperaturen nede
 

I den lille kirke i Griminava havde man ventet på os i mange timer. Man ville starte med Guds ord!


Johny åbner distriktskonferencen med forkyndelsen af Guds ord


"Med et sådan øksehoved kunne vi for ikke så længe siden købe både land og kvæg..."
 

Stenøksehovedet og en tilhørende taske
 

REJSENS FORMÅL OPNÅET

Da vi steg ombord i den sidste maskine, som fra Bangkok skulle føre os til København, var det efter vore beregninger 17. gang, vi på denne lange rejse gik i luften. Det vil derfor være på sin plads at stille spørgsmålet: Hvorfor denne store og undertiden udmattende indsats? Hvad var formålet med denne udfordrende og på ingen måder ufarlige færd?

Mit svar kan i nogen måde beskrives ved at indse betydningen - altså den åndelige betydning - af de sidste møder hvor jeg var indbudt til at prædike Guds ord i to af de største og (efter min bedømmelse) mest avancerede kirker i Papua-hovedstaden Jayapura.

Min tekst i den første af disse kirker - en smuk, lidt ældre reformert helligdom, som var bygget på et højdedrag over den travle by - var hentet fra den indledende del af Matthæusevangeliet det 11. kapitel, hvor Jesus taler om Johannes Døberen. Mit ærende var at forklare, at der er noget i Guds Rige, der er større end det profetiske. Selve opfyldelsen af en forudsigelse er mere end det profetiske syn. Det er betydningen af Jesu ord, når han om Johannes siger: "I gik ud i ørkenen for at se noget mere end en profet."

Det er min opfattelse, at Gud har udset dette lille papuanske junglefolk til at være med i den begyndende opfyldelse af "Den Hellige Vej" (Es. 38:8), som skal beredes i Israels ørken.

I den anden kirke, en fornemt indrettet kirkesal, der fungerer som et slags "kristent center", talte jeg til blandt andre en anseelig skare af papuas åndelige ledere. Min tekst var en gennemgang af Romerbrevets kapitler 9, 10 og 11. Heri omtales det guddommelige formål, som den opstandene Herre har med at bringe budskabet om "retfærdiggørelsen ved troen" til nationerne. Apostlen forklarer i disse tre kapitler, at hedningenationerne herefter har den opgave at bring dette budskab tilbage til Israel. Papua - tror jeg - er nu (som de sidst stammer, der har modtaget evangeliet) kaldet til at vandre ind i denne udvælgelse. Dermed er Jesu ord ved at gå i opfyldelse: "De første skal være de sidste, og de sidste skal være de første".

En af de opgaver, som skulle løses på denne rejse, var at skabe fornøden interesse i både menighed og blandt folkets civile ledere, så at bl.a. 11 udvalgte dansere fra øen Mansinam kunne sendes til Israel for d. 12. oktober 2008 at "åbne denne vej", som skal beredes i Israels ørken forud for Herrens snarlige komme (Es. 40:3).

På vor tilbagerejse modtog vi under vor mellemlanding i Bangkok (hvor regeringsbygningen dagen forinden var blevet besat af 14.000 demonstranter, og Thailand var lammet af en politisk motiveret generalstrejke) en SMS om, at de 11 danseres rejse nu var både bestilt og betalt...


Johny forkynder ordet i en smuk, lidt ældre reformert helligdom, som var bygget på et højdedrag...


Efter forkyndelsen af ordet kom mange frem til forbøn...
 

Johny beder for dem som er kommet frem for at omvende sig til et helhjertet liv med Herren


Møde hos arkitekten som skal være med til at bygge "Den Hellige Vej"
 

Arkitekten, Johny, Arkitektens kone, Iris, Janny, Arkitektens medarbejder
 

Familierne transporterer ofte sig selv på én lille motorcykel. 3 børn og to voksne er ikke et usædvanligt syn!


Johny taler til ledere i "det kristne center"
 

En fornemt indrettet kirkesal, der fungerer som et slags "kristent center"
 

Også til dette møde ønskede mange forbøn


Gadesælgere i Jayapura pakker deres varer ud, selv i regnvejr!


Arnold, søn af en af de ledende i Griminava tog imod os i Jakarta
 

Jakarta Airport Hotel hvor vi overnattede på hjemvejen


Arnold tog os på tur til Jakartas gamle havn fra 1527


...hvor lasten blev båret på ryggen op ad planker!
 

Johny blev inviteret ombord...
 

Arnold kunne ikke flytte fødderne efter at vi havde bedt for ham
 

Manglende søvn førsøges indhentet i lufthavnene


Kevin hentede os i Kastrup Lufthavn, tak!
 

Klik på et af billederne for at se det i fuld størrelse.
Klik på "Tilbage" knappen i øverste venstre hjørne for at komme retur.