PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2008-12-xx
0165

 

ET MONSTER BLIVER SLUPPET LØS
(EU-kristenforfølgelse nr.6)

Det er ikke kun navnene på mænd og fremstående personligheder, der vil være knyttet til den tragiske kurs, som dette første århundrede af Det Tredje Årtusinde er slået ind på! De farligste understrømme af idéer og verdensanskuelser vil sidenhen (i den korte periode, som endnu er tilbage) blive nævnt som hovedårsagerne til, at alt dette gik så galt, som det gjorde. Når jeg bruger ordet ’understrømme’, så er det fordi, jeg taler om usete, fordækte og mere eller mindre kamuflerede bevægelser, som (i disse mørke dage omkring den ny EU-grundlov) i bunden af menneskehavet styrer verdens gang! Det bliver disse ideer om den totalitære superstat, som alle i bund og grund er gudsfjendske (selvom de på overfladen kan tage sig fromt og politisk anstændigt ud), der afsluttende vil styrte hele dette slægtled i en sådan ulykke, at det kort vil blive omtalt som ’katastrofens tidsalder’. De, som mener, at dette er overdrevent, og at sådanne advarsler ikke kan tages alvorligt, er slået med den bedøvelse og blindhed, der herskede på patriarken Noas tid. Om hans generation hedder det, at ’de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort’ (Matt.24:37). "Således skal det også gå ved Menneskesønnens komme," erklærer Jesus. "De åd og drak, tog til ægte og gav til ægte, lige til den dag, da Noa gik ind i arken og rev dem alle bort" (v.39).

"Det er som om en frygtelig og voldsom hvirvelvind er landet på jorden," skriver Anna Petrovna d. 8. marts 1942 i sin dagbog i Leningrad. "Alt er nu blevet kastet i den samme sorte gryde, og (det giftige indhold) er nu begyndt at stige op i søjler af sort røg og snestorm." Anna Petrovna Ostruma-Lebedva fortsætter: "Og vi – indbyggerne i Leningrad – som i denne time er ved at kvæles af (de tyske troppers) belejring er kun som et mikroskopisk sandkorn i denne overvældende cyklon!" (Simmons og Nina Perlinas ’Writing on the Siege of Leningrad, Pittsburgh 2002, side 31).

Læs følgende afsnit: ’DEN STORE MAGTOVERDRAGELSE’. Europa bliver meget snart et monster sluppet løs, og en undergangens tid er begyndt! Lad ikke forførelsen få folk til at tro, at euro-afstemningen kun drejer sig om kroner og ører.