PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-01-01
0167

NYTÅRSHILSEN

Kære Venner,

2008 var et bevæget år, og meget tyder på, at mørke ringe i vandet vil brede sig. "Thi nu er tiden inde," udbryder apostelen Peter, "da dommen tager sin begyndelse med Guds Hus; men kommer den over os først, hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium?" (1.Pet.4:17)

Når ’tiden er inde’, ta’r tingene fart! Som drivtømmer flyder de med strømmen mod et sidste brusende fald. Overvejelserne bliver da få og pragmatiske. Betragtningerne farer forbi som alt for hurtige billeder på en skærm; man kan ikke længere følge med!

Ved juletid førte Herren mig – efter en voldsom og trættende periode – til de ’stille vande’ (Salme 23:2) – og jeg skriver nu disse linjer efter at være kommet tilbage til den store, tavse ørken i Israel. Her har jeg ved Guds nåde fundet alting i en efter omstændighederne god orden: Gisèle og Maria har med de tre hunde holdt beduinerne på afstand! Tolv solpaneler er blevet stjålet, generatoren haltede, de elektriske installationer hylede, og der var intet lys i ørkenlejrens midte – men Gisèle havde for Herrens Åsyn og ved siden af den gamle, mørnede skolevogn plantet et højt, stærkt træ. "Det er troens træ," sagde hun med løftet hoved. "Det vil slå rod i sandet – ligesom vi!"

Som mange ved, blev Benjamin og Lee deporteret fra Israel efter i seksten timer at have været spærret inde i immigrationspolitiets detention i Ben Gurion. Det er nu et par måneder siden, og de to befinder sig i dette øjeblik stadig i Danmark, hvor de har taget arbejde for at have midler til tilbagerejsen.

Selv blev jeg kort før jul modtaget i Ben Gurion lufthavnen af en embedsmand fra det Israelske Udenrigsministerium. Jeg havde et brev i lommen fra den Israelske Ambassade i København – og jeg blev i løbet af få minutter ført gennem det VIP-checkpoint, som bliver brugt til diplomater. I den nærliggende moshav blev vi få dage senere indbudt til at tænde lys ved Hanukkafestens begyndelse, og det var tydeligt, at vore ’naboer’ var glade over, at jeg var tilbage i Israel.

Her arbejdes der med vor visa-sag ’i toppen og i bunden’; d.v.s. i Jerusalem og i Beersheva og det vil igen sige i de højeste diplomatiske cirkler og i den laveste visa-procedure. Sagen trækkes helt sikker på en eller anden måde i langdrag. Der synes at befinde sig usynlige men magtfulde modstandere i de indenrigsministerielle kontorer, der ikke bryder sig om vor tilstedeværelse i Det Hellige Land. Fremover vil vi atter tage tråden op for at holde vore bedende venner i Danmark underrettet.

 

DET PROFETISKE TEGN

Vor rejse til Papua bliver i disse dage yderligere dokumenteret på nettet. Det franske kvartalsmagasin ’Keren Israel’ har bragt en omfattende artikel både om den 18-dages ekspedition, som Gisèle og jeg foretog i august til den fjerne jungleprovins på den vestlige del af New Guinea samt det ’profetiske tegn’, der d. 12. oktober i år fandt sted her i vor israelske ørken. Bladet, der har en ikke ringe udbredelse i Frankrig, Svejts, den fransktalende del af Canada (og Afrika), beskriver i en farverig billedreportage, hvorledes papuanerne, iklædt deres indfødte ’jungledress’, lagde de tolv første grundsten til Den Hellige Vej (Es.35:8 + Es.40:3 + Es.43:16-20 og Es.63:1-2 + 34:6). Efter at dette betydelige tegn blev rejst under Papuas og Israels stjernebannere, har vore vanskeligheder taget fart; det er som om en satanisk intelligens arbejder mod os: Papuanernes fly var over Stillehavet nær ved et styrt, da det pludselig mødte et andet fly i samme højde (adskillige – også af besætningens medlemmer ’ blev såret under maskinens pludselige ’dyk’) – og vi er efter denne profetiske handling som familie mere eller mindre blevet ’vist ud’ af Israel! Her drejer det sig nu om ’at holde stand mod djævelens snigløb! Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet’ (Ef.6:11-12).

 

DET LITTERÆRE ARBEJDE

Det litterære arbejde optager en del af min tid. De ugentlige indlæg (to gange om ugen) på min hjemmeside under titlen: ’Kampen for Ordet’ har medvirket til, at jeg er begyndt en ny oversættelse af vor danske Bibel. For år tilbage leverede jeg (sammen med bl.a. forfatterparret Kirsten og Poul Hoffmann) grundmanuskriptet til ’Bibelen for Hverdagsdansk’ – og jeg er i dag af den overbevisning, at Herren nu har pålagt mig at udarbejde en oversættelse, som fastholder gengivelsen af Den Hellige Skrift til den oprindelige græske tekst.

Det er et møjsommeligt arbejde, som samtidig bringer mig i en daglig konflikt med Bibelselskabets seneste ’oversættelse’ af Nye Testamente: Den Nye Aftale.

De nødvendige og på hjemmesiden offentliggjorte korrektioner samt de undertiden daglige, direkte angreb på denne nudanske ’oversættelse’ er fra min side båret frem af den overbevisning, at vi netop i denne pseudo-bibel finder tidsåndens intentioner tydeligt dokumenteret. Når f.eks. Den Nye Aftale sløjfer navnet Israel 65 gange i denne tragiske udgivelse, så er det ubestrideligt en antisemitisk ånd (som er en del af tidsånden) der lurer i baggrunden. Det er mit håb indenfor en overskuelig fremtid at kunne offentliggøre min oversættelse af blot én bibeldel (f.eks. Romerbrevet) med forklarende noter for dermed bl.a. at skabe tilstrækkelig interesse for denne gerning, hvorved vort danske folk kan blive givet en troværdig Bibel.

*

Samtidig er det færdige 500 siders manus af romantrilogien ’Menneskemærket’, ved at være færdig til trykning. Det er et værk, som jeg har skrevet på over en årrække, og som beskriver nogle menneskeskæbner i et Gudsfjendsk samfund, der styrer mod det globale verdensstyre. Ofte fortaber jeg mig i mine øvrige skriverier i et bibelsk univers, som er vanskeligt at kommunikere – men i denne trilogi lader jeg en fortælling løbe af stabelen, som helt sikkert er kapitelfængslede, og som beskriver fremtiden på en måde, som også de unge vil kunne forstå! Jeg søger til dette formål en professionel grafiker og et trykkeri, som kan levere et arbejde, der kan godtages af det verdslige marked, og jeg er overbevidst om, at Herren suverænt vil lade denne sag lykkes.

*

På min ønskeseddel står redigeringen og udgivelsen i bogform af de artikler, som for tiden offentliggøres under titlen: ’Når Kvinder bryder brødet’ – og i min skuffe ligger de første mere end 30 kapitler af det engelske manuskript til en ny udgave af bogen: ’Pilgrim Convoy’. Hertil kommer de ugentlige mange indlæg på hjemmesiden, hvor jeg bl.a. søger at skildre de farer, der lurer bag det kommende nye Europa. Min pen ligger altså ikke stille, og min trofaste sekretær, Maria, som har fulgt os i 25 år, får daglig et nyt bundt håndskrevne manuskripter på sit bord. Min mangeårige webmaster, Lars Schultz, får både det skrevne og talte ord sat på hjemmesiden, som derigennem har været en væsentlig del af vort arbejde i 2008 og vil blive det endnu mere i 2009.

 

VIGTIGT MØDE I BEERSHEVA

Vi har nu været mere end tolv år i Israel. De sidste syv på den ørkenplet, hvor vi nu bor. Alle disse år har vi opholdt os ’illegalt’ (d.v.s. uden myndighedernes tilladelse) på vore bosteder – ligesom de første jødiske bosættere, der kom ind i landet for et halvt århundrede siden. En seks siders artikel i Israels næststørste, hebraiske dagblad, Ha’aretz, har fået vore lokale myndigheder til at rejse sig for at tage os i forsvar overfor indenrigsministeriet, som fortsat vil have os deporteret. Der er nu blevet fastsat et afgørende møde den 2. februar 2009, kl.09.00 i Beersheva med den statslige organisation, Minhal (som er suverænt bestemmende over alt land i Israel). Her vil vor skæbne sikkert blive afgjort med hensyn til vort fremtidige arbejde og ophold. Ja, der kan her skimtes en mulighed for, at vi bliver legaliseret så meget, at stedet, som vor Pilgrim Konvoj ligger på, bliver os overdraget for en årrække (afsluttende op til 49 år). Dette møde er derfor for os et stort bedeanliggende for det nye år.

Det er de lokale farmere, som sammen med de stedlige myndigheder har arrangeret dette møde med regeringsfolkene i Beersheva – og det er naturligvis en styrke for os, at vore naboer i den grad modsætter sig vor bortvisning, at de på eget initiativ har sat regeringens repræsentanter stævne i Abrahams gamle ørkenby. Det er vor bøn til Gud, at man lader os blive på det sted, hvor en ørkenoase er vokset op i de sidste syv år – en ørkenstrimmel, som er fordelagtig for vort arbejde.



 

EN VARM TAK

Tilbage står nu kun at fortælle, at det har været en stor glæde for os at Jonathan og Eva har taget den lange rejse hertil for at vise os vort lille ny barnebarn: Gabrièl – samt at vi som julegave har fået at vide, at barnebarn nr. 21 er på vej hos Mikaël og Majken i Kolding.

Yderligere retter vi en varm tak til alle jer, som bombarderede Israels Ambassade med e-mails og breve, da Benjamin og Lee blev deporteret. Det har haft en stor virkning. Vi blev båret af megen forbøn – og vil have den samme medleven nødig i det nye år.

For de af jer, som ønsker en mere intern information om bl.a. den videre udvikling her i Israel, har vi genskabt det gamle ’Pilgrim Telegram’. For at modtage denne særlige e-mail må man her på hjemmesiden tilmelde sig foreningen Ny Pagts Fællesskab, som normalt holder årsmøde lørdagen før 1. søndag i advent. Alle gamle medlemmer af foreningen bør i det nye år huske at indbetale deres årskontingent på kr.100, idet deres medlemskab ellers ifølge foreningens love, regnes for ugyldigt (se medlemssiden).

Med de varmeste hilsener for det nye år fra Gisèle, børnene og den øvrige Noer familie

Johny Noer