PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-01-11
0170
 

Fra Poul Damgaard i Langeskov har vi modtaget følgende:

ÅBENT BREV TIL DET DANSKE BIBELSELSKAB

Jubler Israels fjender over, at Det Danske Bibelselskab har strøget navnet Israel og betegnelsen israelitter i den nye "oversættelse" af Det Nye Testamente: Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk (fra 2007)?

Man kunne få den tanke, at ligesom Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad og andre i Mellemøsten ønsker staten Israel udraderet af landkortet, sådan har Det Danske Bibelselskab ønsket Israels navn og betegnelsen israelitter udraderet i "oversættelsen" af Det Nye Testamente. I hvert fald er navnet Israel og betegnelsen israelitter/israelit strøget 74 gange i "oversættelsen" af Det Nye Testamente. Tre steder findes navnet Israel fortsat i Den Nye Aftale (Mark. 12,29, Luk. 4,2 og Heb. 8,9 ). Man må spørge med hvilken ret og hvilket mandat Bibelselskabet har strøget Israels navn og betegnelsen israelitter 74 gange.

Som kristne tror vi ikke blot på en Gud, men på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud eller Israels Gud, og hele grundlaget for kristendommen er Israels Gud og Jesu fødsel, liv, død og opstandelse i Israel. Jeg må derfor på det skarpeste protestere imod, at Israels navn er strøget i Den Nye Aftale. Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at det giver en bedre og lettere forståelig mening i det der skulle være en meningsbaseret oversættelse, at man har udeladt navnet Israel; tværtimod bliver meningen mange steder efter min opfattelse mindre klar, ja nogle steder ligefrem tåget.

Ved at stryge navnet Israel i Den Nye Aftale kommer Det Danske Bibelselskab reelt til at gå ærinde for de arabiske nationer og de palæstinænsere, der hader staten Israel. Det var vel ikke hensigten? Eller har der indsneget sig antisemitisme i Bibelselskabets bibelarbejde? I hvert fald kan udeladelsen af Israels navn og betegnelsen israelitter ikke andet end glæde fjenderne af staten Israel.

Jeg har al respekt for, at Bibelselskabet har prøvet at lave en "oversættelse", der henvender sig til mennesker, der gerne vil vide mere om kristendommen, men som mangler nogle grundlæggende forudsætninger. Imidlertid berettiger dette efter min mening ikke til at stryge navnet Israel eller betegnelsen israelitter. Formentlig er alle danskere klar over, at Jesus blev født og levede sit liv i Israel, og at kristendommen ikke alene er knyttet tæt sammen med det jødiske folk, men også med landet Israel. Det giver derfor slet ingen mening, at man ikke vedkender sig denne arv i Den Nye Aftale.

Må jeg minde om, at Gud i kampen med Jakob ved Penuel (Guds Ansigt) bl.a. siger til Jakob: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel…" (1. Mos. 32, 29). Og tidligere i Jakobs drøm ved Betel siger Gud til Jakob: "Jeg er Herren din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på vil jeg give dig og dine efterkommere. | Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jorden slægter velsignes…." ( 1. Mos. 28,13-15). Efter semitisk tankegang udgør stamfaderen - her Jakob, som Gud giver navnet Israel -, folket og landet en ubrydelig enhed, og kaldes ved samme navn. Det er altså Gud, der har givet stamfaderen, folket og landet navnet Israel/israelitter. Derfor er det noget rigtig slemt, der er sket ved at stryge navnet Israel og betegnelsen israelitter. Herudover finder jeg, at udeladelsen af navnet Israel ikke blot gør den nye "oversættelse" meget mere fattig, men at udeladelsen også giver en utilgivelig fordrejning af Det Nye Testamentes’ budskab og mening. Hvis man vælger at benægte/afvise den utvetydige lære i Skriften, som nationen Israel spiller i Guds plan, bortkaster man en uundværlig nøgle til bibelsk forståelse af Det Nye Testamente (Bibelen) og den tid, vi lever i. Man kan selvfølgelig have antaget en teologi, hvor Israel, hvad angår Guds løfter om fremtiden, er erstattet med kirken. En sådan teologi må nødvendigvis bygge på den antagelse, at Gud har brudt sine løfter til den jødiske nation – også med hensyn til genindtagelsen af det land, som af Gud blev givet efterkommerne af Abraham, Isak og Jakob ved en evig pagt. En sådan tolkning af Skriften, som benægter, at Gud vil holde sine løfter til Israel, er imidlertid gennemfalsk. En fornægtelse af Bibelens lære om nationen Israel vil derfor også føre kirken på vildspor.

En anden alvorlig fejl i "oversættelsen" er fra Mat. 16,17-18, hvor Jesus ved Cæsarea Filippi spørger sine disciple, hvem folk siger Menneskesønnen er. Bagefter spørger han sine disciple, hvem de siger, han er. Simon Peter svarer: "Du er Kristus den levende Guds søn". Jesus siger herefter til Peter:" Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke…". I "oversættelsen" er dette blevet til, at Jesus bl.a. siger: "Hør godt efter hvad jeg siger, Peter. Dit navn betyder >klippe< , og du er den klippe jeg vil bygge min kirke på ….". Dette er en helt fejlagtig oversættelse/fortolkning, som desværre ikke er ualmindelig. Fejlfortolkningen består i, at det ikke er Peter, som Jesus vil bygge sin kirke på, således som der står i "oversættelsen", men på Peters bekendelse: "Du er Kristus den levende Guds søn". Fejlfortolkningen skulle være åbenbar, hvis man går tilbage til den græske tekst, hvor Peter, Petros betyder et klippestykke, mens det, Jesus siger han vil bygge sin kirke på, er på klippen, på græsk petra. Fejlfortolkning havde Den Lutherske Kirke gjort op med i forbindelse med Reformationen, men Romerkirken kan vel glæde sig over, at Bibelselskabet nu igen er enig i Romerkirkens udlægning. I parentes bemærkes for en ordens skyld, at Peter næppe har sagt " Du er Kristus…", men formentlig "Du er Messias… ", da Peter jo var ganske ulært og ikke har talt græsk, men aramæisk.

Endelig vil jeg nævne, at "oversættelsen" i indledningen til Paulus’ brev til Kolossæ gør sig skyldig i en meget alvorlig fejl. I denne indledning hedder det bl.a.: "Han er billedet på den usynlige Gud. Jesus er skabt før alt andet og var med ved skabelsen……". Dette er helt forkert. Hvis man ser på det digt, hvorfra det er taget (Kol. 1,15-20), står der også noget andet, nemlig: "….hans søn, der blev født som den første…." (Den nye Aftale s. 349). Efter kristendommen hører Jesus ikke til det skabte, men er Gud. Indledningen er derfor på dette punkt helt misvisende og fører ikke ind i kristendommen, men til vranglære.

Jeg vil opfordre Det Danske Bibelselskab til at tilbagekalde udgivelsen af Den Nye Aftale for at begrænse den skade, der allerede er sket.

Må Israels Gud være nådig overfor de, der har haft ansvar for "oversættelsen" og dens udgivelse.

Med venlig hilsen
Poul Damgaard