PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-02-06
0182


KAMP OM ISRAELS PLADS

For en del år siden afholdt jeg med en lille flok kristne den ’proklamation’, som i Københavns politis journaler efterhånden har fået benævnelsen: ’Det årlige adventsmøde på Israels Plads’. Ved den lejlighed gav modstanderne sig til kende. Pludselig kom de løbende i samlet folk over pladsen fra ’Nørreport-siden’ med retning mod Frederiksborggade. Medens de løb, råbte de: "Menneskefjender!" og ’Free Palestine!" Flokken var anført af en bannerfører, der svingede det palæstinensiske flag.

Den lille kreds af kristne, som hovedsageligt bestod af ældre mennesker, så med forfærdelse ’Fjendens stormløb’. Et par ældre mænd søgte at beskytte flokken, men de blev kastet i den nærliggende vanddam. Vore højtalere blev revet ned og mikrofonerne slynget til jorden. Gisèle, min hustru, spurgte forskrækket en præstefrue fra Helsingør, hvad nummeret var på politiet – og kort efter dukkede det hjelmklædte, skjold og stavbevæbnede politi op. Adskillige blev arresteret. En BBC-reporter bragte billeder fra ’kampscenen på Israel Plads’ verden rundt. Også i Israel blev Københavner-episoden refereret i medierne. De 10.000 kr. tab ved ødelagt materiel kunne vi kigge i vejviseren efter…



 

At Københavns socialborgmester, Mikkel Warming i Berlinske Tidende d. 2. februar 2009 foreslår, at halvdelen af Israels Plads skal ’skilles ud og omdøbes til Palæstinas Plads’, er et foruroligende tegn på, i hvilken retning vor gamle hovedstad driver. "Delingen af pladsen er et signal om, at de to stater kan leve fredeligt side om side," hedder det i læserbrevet. "København har plads til alle."

Socialborgmesterens forslag er dybest set en udfordring til landets troende. Der står fra denne time en kamp om denne plads i hjertet af København – og ingen af de kristne (som ved den åndelige indsigt, Guds ord giver, er i stand til at gennemskue, hvad her er i gære) bør forholde sig passive.

På den store brune sten med den hebraiske indskrift, der er rejst i den ene ende af pladsen, står en linje fra Bibelens første side: "Så blev det aften, og det blev morgen, første dag" (1.Mose 1:5).



 

Ved vore årlige adventsmøder indleder jeg med at henvise til dette ord. "Den hebraiske dag (under Skabelsen) begynder nemlig ikke som vores dag: om morgenen! Den begynder om aftenen; derved må den passere døgnets mørkeste time, før morgenstjernen viser sig. Med socialborgmesterens forslag melder nattens kulde sig. Det er snart midnat… (Se under ’Møder på Israels Plads’ og forstå, hvorfor der er kamp om dette særlige område i København).(Se flere billeder, tryk her!)