PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-02-13
0186

 

EN FABELFIGUR

Af de mange forklaringer, som er i omløb med hensyn til det omstridte afsnit i Ny Testamente, der forbyder en kvinde ’at optræde som lærer’, er den mest markante sikkert den, som er sendt ud på en dvd-serie fra MM Outreach, Canada.

Her tages der stilling til Paulus’ brev til Timotheus, hvor han blandt andet skriver: "Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed" (1.Tim.2:11-12).

"Forklaringen på disse ord," hedder det i den smart opsatte dvd-undervisning, "er, at apostelen ikke henvender sig generelt til alle kvinder. Denne formaning om ’ikke at optræde som lærer’ sigter kun på én kvinde, som der har været vanskeligheder med i menigheden. Grunden til, at Paulus ikke nævner denne kvindes navn (hævdes det), er en særlig hensynstagen, og årsagen til, at apostelen ikke kommer med flere detaljer, er den, at Timotheus vidste, hvem og hvad det drejede sig om; han var indforstået. Den skriftmæssige bevisførelse, som anvendes for dette argument, er, at Paulus i verset forud bruger flertalsbetegnelsen, når han erklærer: "Kvinderne bør i stilhed tage imod belæring og underordne sig i alle måder" (dette gælder altså ifølge MM Outreach alle kvinder) – men når vi kommer til det efterfølgende vers, hvor apostelen skriver: "Jeg tillader ikke en kvinde…" så anvender han den grammatiske entalsform ’en kvinde’. Derfor henvender apostelen sig kun til denne ene kvinde i menigheden," hedder det. "Hun (og det drejer sig kun om hende) forbydes fremover at ’optræde som lærer’. Bortset fra, at historien om den ukendte, navnløse kvinde (som apostelen her skulle henvende sig til) forbliver det rene digt og fantasi, så er begrundelsen, at den grammatiske entalsform (’Jeg tillader ikke EN kvinde’) ikke kan henvise til kvinder generelt, hen i vejret. Paulus bruger denne grammatiske fremgangsmåde i samme afsnit, hvor han omtaler Eva, som ’kvinden, der blev bedraget’ (v.14). Han fortsætter (og taler da i entalsform om kvinder generelt): "Men hun skal frelses under opfyldelsen af sit moderkald – hvis de da holder fast ved troen…" (v.15). Det fremgår her af teksten, at der bruges en entalsform (’hun skal frelses’) og dermed menes kvinder i almindelighed, idet det med det samme tilføjes: ’Hvis de (altså flertalsform) holder fast ved troen…

Den græske grundtekst er fastholdt i King James oversættelsen, som canadierne betjener sig af, så de er uden undskyldning. "… she shall be saved in childbearing (singular) – if they continue in faith (plural).

*

Konklusionen af den belæring, som her er sendt ud fra Canada, er, at da der I Timotheus-brevet kun tales til én kvinde (den ukendte, som Timotheus herefter bør sætte i rette), da er alle andre kvinder i hele verden og gennem alle slægter ikke længere indbefattet i apostelens formaning; de har herefter (det fremgår af Canada-undervisningen) tilladelse til ’at optræde som lærere’ samt ’at byde over deres mænd’. Apostelens forbud: ’Jeg tillader ikke’ gælder ikke dem. Forbuddet er, (sådan forklares det i den pågældende dvd-serie) udelukkende henvendt til denne ene ukendte og navnløse kvinde i menigheden, hvilket følgelig vil sige, ’at den moderne kvinde roligt kan betræde prædikestolen; hun er ikke underlagt nogen apostolsk irettesættelse af den art. Hun kan altså med sindsro springe over apostelens efterfølgende detaljerede forklaring; den er jo ikke henvendt til hende. Paulus har med henblik på spørgsmålet om kvindens lærertjeneste og hendes forhold til manden og holdning i menigheden kun denne ene vildfarne sjæl i kikkerten. Hele apostelens efterfølgende omhyggelige begrundelse – med henvisning til skabelsesordenen, bedraget, overtrædelsen og kvindens frelsesvej – er jo kun rettet til denne ene kvinde, som nu for længst er lagt i sin grav. Den afsluttende sætning: "Men hun skal frelses under opfyldelsen af sit moderkald ’skulle i så tilfælde også kun have adresse til hende – men denne (uhørlige) påstand forstyrres nu ved apostelens afsluttende ord: …"hvis de da (alle kvinder gennem alle tider og alle steder) holder fast ved tro, kærlighed og hellighed med ærbarhed."

"Der kommer en tid," erklærer Paulus i sit senere brev til Timotheus, "da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffer sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende sig bort fra sandheden og vende sig til fablerne" (2.Tim.4:3-4).

(Den ’ukendte kvinde’, som Paulus skulle have henvendt sig til, er i sandhed en ’fabel-figur’). Paulus slutter med disse ord: "Onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde; de fører vild og farer vild" (2.Tim.3:13). Apostelen tager ikke på bedragere med fløjlshandsker. Han kalder dem ’onde mennesker’. Han lægger heller ikke fingrene imellem, når han taler om ’vildfarelse’. Han omtaler det som ’det onde’. Canada-serien om ’Women in Ministry’ beviser apostelordets sandhed: ’De kommer længere og længere ud!’