PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-02-13
0187

Junglekirken i Grimenawa

DET BEDSTE GULD
(Papua - De tolv sten: Et profetisk tegn - 4)

Der er noget besynderligt ved navnet Papua. Det er i dag det officielle indonesiske og internationalt godkendte navn for provinsen. I den hollandske kolonitid blev området kaldt ’Hollandsk New Guinea’ – men blev på et tidspunkt ændret til: ’Irian Yaja’, hvilket oversat betyder: ’Det herlige Irian’.

Denne herlighed har med det guddommelige at gøre. Som en plet på jorden, hvor Guds herlighed vil blive åbenbaret og hvorfra Han hentede et folk, der kom med de første tolv sten til den hellige ørkenvej.



 

- Og netop dette blev som hvisket mig i øret på den augustdag, kort før jeg skulle gå på prædikestolen i den lille junglekirke i Grimenawa. En midaldrende, velklædt dame fra området lænede sig fra sin træbænk frem mod mig og begyndte at fortælle.

"Navnet ’Grimenawa’ er taget fra de to floder, som gennemstrømmer denne egn," forklarede hun. "Det bliver nu navnet på den ny provins; det bliver den fremtidige betegnelse på landet mellem de to floder Grime og Nawa." Hun tøvede et øjeblik. Så tilføjede hun smilende: "Ligesom landet mellem de to bibelske floder: Eufrat og Tigris…"



 

Ved denne forklaring tændtes ligesom et indre lys i mig. Medens den svajende lovsang omkring os steg i styrke, slog jeg op i min Bibel. Jeg fandt stedet i 1. Mosebog 2:16, hvor de to floder, Eufrat og Tigris er nævnt. Det står fortalt, at de har deres oprindelse i Edens have (2:10), hvorfra de med to andre floder ’snor sig gennem hele landet’. Som en fælles karakteristik for området hedder det: "Dér er guld, og guldet i det land er fint" (v.12).

Dette blev min prædiketekst ved åbningen af konferencen i Grime-Nawa. "Landet mellem de to floder har guld," erklærede jeg, "og guldet i det land er fint!"

Mit budskab berørte de værdier, som den nye provins skulle opbygges på. En af disse værdier er troen på Gud. Jeg tilføjede: "For at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares!" (1.Pet.1:7) Få måneder senere var disse folk blandt dem, der den 12. oktober lagde de tolv sten på Den Hellige Vej (Es.35:8).



 

Budskabet blev modtaget med overvældende glæde, og områdets ældste overrakte mig et fornemt øksehoved af sleben granit. "Et sådant redskab var betalingsmiddel for blot få år siden," sagde de. "Med dette kunne vi købe land og kvæg. Det var vort ’guld’ – men nu har vi fået det guld, som er finere: Vor tro på Herren Jesus Kristus!"



 

(Læs det efterfølgende afsnit: ’Hvor Morgenstjernen er forbudt’)