PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-02-27
0194

ET KILO GULD TIL TEMPLET
(Papua - De tolv sten: Et profetisk tegn - 6)
 

Allerede i slutningen af juli 2008 modtog jeg alarmerende e-mail fra vore to missionærvenner i Papua, Iris og Janny, at en større politisk konfrontation lurede i horisonten; alle de papuanske venner (deriblandt adskillige regeringsembedsmænd), som havde besøgt os i Israel under løvhyttefesten i fjor, havde været bragt ind til politiforhør, og en særlig ’intelligens’-afdeling havde søgt at efterforske, hvilket forhold disse kristne havde til Jerusalem.

"Vi har ingen diplomatiske forbindelser med Israel," havde de indonesisk-muslimske myndigheder advaret. De dansere, som var udpeget til at skulle deltage i den profetiske celebration, som var planlagt ved border post 104 i grænseområdet mellem Israel og Jordan ville ikke få tilladelse til at rejse. "Nye uroligheder bevæger sig i undergrunden," hed det i de tilsendte e-mail. "Islamisterne vil søge at gennemføre Sharia-lovgivningen i Papua ved bl.a. at sløjfe søndagen som helligdag; det bliver fra nu af kun muslimernes fredag, som skal holdes hellig."

I samme periode udstedte Det danske udenrigsministerium advarsel til alle danskere om at slette Papua som rejsemål. "Der hersker nu borgerkrigslignende tilstande," forklarede udenrigsministeriets hjemmeside; "alle rejser til det urolige område, som ikke er absolut nødvendige, bør aflyses."


Mama Ibo & Iris i Johny Noers ørkenlejr

For os begyndte det hele med, at 34 papuanere pludselig (i efteråret 2007) stod i vor ørkenlejr i det sydlige Negev, nærmere betegnet i Israel, Givat Hazeva. En ældre, sort kvinde, ved navn Mama Ibo fortalte grædende, - barfodet og iført en fodsid kjortel – hvorledes hun havde forsøgt at få den indonesiske regering til ’at standse myrderierne i Papua’.

Men de ville ikke lytte til mig," fortsatte hun, "så jeg vendte tilbage til mine stammeældste og spurgte dem, hvad vi skulle gøre…"

"Vi har læst i bogen, som vi fik for lidt mere end 100 år siden," sagde de, "at hvis vi velsigner Israel, vil vi blive velsignet! Vi bør derfor sende en gruppe Papuanere til Israel, for at de skal bede til Israels Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs, vor Herre Jesu Kristi Fader, at Han skal hjælpe os i vor store nød!"

… og nu stod de dér, stammefolket fra Papuas regnskove, med tjæresort hår, mørke i løden og med sorte, brændende øjne. "Vi er kommet," sagde de, "for at bede Israels Gud hjælpe os i vor store nød. Vi er her for at kalde på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, i vor kamp mod Indonesien."

Vi havde slået et telt op for at beskytte disse besøgende fra den anden siden af kloden mod den brændende sol. De bad og sang og fortalte ivrigt deres historie. Deres sange klang på et melodisk urskovssprog, og vi lyttede betaget til deres fortælling…

"Vi er fattige folk," forklarede de, "men vi kunne ikke komme tomhændet til Israel. Derfor har vi samlet guld i vore floder, og vi bringer med os ét kilogram guld til Herrens tempel i Jerusalem!"

"Jamen, der er ikke noget tempel." Gisèle og jeg vinkede afværgende med hænderne…

"Det ved vi," svarede Papuanerne. "Men der er et tempelinstitut i Jerusalem, som forbereder bygningen af Herrens helligdom. Vil I gå med os til Tempelinstituttet i Den Hellige By."

Vi indvilligede, og få dage efter var vi på vej til Jerusalem for at overvære, hvorledes et kilogram guld fra fjerne junglefloder blev overdraget til de jødiske rabbier i Tempelinstituttet i den indre by i Jerusalem. Vi anede ikke, hvad dette besøg skulle medføre, og hvilke bemærkelsesværdige begivenheder vi i den kommende tid skulle udsættes for. Vi vidste heller ikke, at vi var blevet inddraget i det sælsomme bibelske begreb, der af de jødiske lærde forklares som ’et profetisk tegn’ – og vi var totalt uvidende om, hvilket omvæltninger dette profetiske tegn ville medføre både for vor egne liv og vor gerning i Guds Rige.

Om dette besøg skrev jeg senere et digt, som endnu ikke er oversat til dansk. Det er en lille første sang til den mini-musical, som blev opført i ørkenen d. 12. okt., hvor de tolv sten fra Papua blev lagt.



 

THE PAPUAN TRIBESMEN

Song Nr.1

See the tribesmen from the distant island,
see the sun descending in the west
just an hour’s flight from Jayapura
where jungle birds are flying from their nest

From the waves of the Pacific Ocean
to the jungles’ wild lives howl for prey
there’s a thirst for the God of Isaac
- and nothing drives that burning thirst away!

Then the elders of the tribesmen gathered:
see our rivers flow with tears and gold
let’s bring the gold to God’s own Temple
- our tears to the watchman of the fold.

… and so they came, all the Papuan tribesmen,
proud, but weeping in the evening dew
to tell their story from the islands
and ask, that God their fallen light renew!

Se flere billeder, tryk her!