PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-03-15
0200

Giselè modtager nye rejseinstruktioner

EN ANDEN VERDENSORDEN
(Papua - De tolv sten: Et profetisk tegn - 8)

Da vi under vor rejse til Papua sad i flyet på vej mod Bangkok, vidste vi ikke, at der syntes at være lagt usynlige ’vejspærringer’ ud, der i realiteten umuliggjorde, at vi kunne nå målet. En sort hånd havde opstillet skakspillets brikker på en sådan måde, at kun den hvide ’springer’ (hesten, der i dette spil springer ’to frem og én til siden’ eller ’to til siden og én frem’) kunne bane vej. En række advarende SMS’er fra Papua forklarede, at ruten måtte ændres, fordi de planlagte fly var ’cancelled’ (aflyst) – og at vi ville få yderligere besked på, hvorledes vi med andre flyforbindelser kunne ’springe’ fra den ene Stillehavsø til den anden, for til sidst at nå frem til Papua-distriktet, hvor vi var ventet af områdets fornemme guvernør.


Kezia, Guvernøren, Johny, Giselè, Iris & Janny

Mødet med denne højtstående embedsmænd var allerede arrangeret i hans residens i Jarapura – og de mange gæster havde allerede modtaget indbydelser til denne vigtige samling. Spørgsmålet var nu blot, om vi kunne nå frem til tiden. 48 timers rejse lå nu foran os, og hvis disse to døgns ubrudte flytogter blev forlænget, ville lyset blive slukket i guvernørens residens – og gæsterne sendt hjem. Et af rejsens vigtigste arrangementer ville gå i vasken, og en storslået anledning for at få bragt de tolv sten fra Papua til Israel ville være løbet ud i sandet.


Et lille udsnit af forsamlingen hos guvernøren

Da vort fly bumpede hjulene ned i landingsbanen i Jakarta, var vi nået ind i det indonesiske område. Da vi på vej ned til bagagebåndet passerede et stort blodrødt skilt med en engelsksproget advarsel ’om ’dødsstraf for medbringelse af narkotika’, anede vi et koldt pust fra en anden verdensorden. Vi var nu ankommet til en skånselsløs zone, hvor overtrædelser blev straffet med strafudmålinger, der ikke eksisterede i vort hjemlige samfund.

En rejseagent stod ved terminaludgangen med et skilt med vore navne. Vore venner i Papua syntes at følge os intenst på kortet, og havde åbenbart beregnet vore ændrede tidszoner og ankomst – samt (viste det sig) planlagt vor videre færd! Vi blev ført til et hotel, hvor vi kunne hvile i seks timer, inden turen gik videre. På hotelværelset fik vi det første telefonopkald fra Papua samt nye SMS’er om ændrede ruter og tider. Det sælsomme skakspil fortsatte bag kulisserne. En sort dronning søgte at ’sætte os mat’ – men nye åbninger viste sig, og rejsen kunne fortsætte.


Nye billetter ankom med bud til hotelværelset