PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-04-04
0207

Guvernørens palæagtige residens i Manokvari

MORGENSTJERNEN OG DAVIDSSTJERNEN
(Papua - De tolv sten: Et profetisk tegn - 11)
 

Vort lille tremands-team nåede frem til Guvernørens møde i hans palæagtige residens i Manokvari. Vi var blevet påbudt at være klædt på til anledningen, og Gisèle var iført en smuk og festlig kjole, som hun havde erhvervet sig i Ungarn. Jeg selv bar en lys habit, som jeg havde købt under udsalg i Lyngby-centret ved København for 999 kr.


Johny beder for guvernøren

Velkomstsalen i den fornemme bygning var oplyst af mægtige prismekroner, og embedsmænd og folk fra samfundets ledende poster fyldte den smukke sal. Guvernøren bød os i en tale velkommen, hvori han lidt ubehjælpsomt forsøgte at sige vore navne. Han omtalte varmt sin tro på Jesus Kristus og erklærede, at han var spændt på at høre, hvad vi havde at fortælle fra Israel, og hvilken betydning det kunne havde, at Papua var forbundet med Jerusalem. I min tale omtalte jeg de ’seks mirakler’, som jeg selv havde oplevet med henblik på den bro, der nu var ved at blive oprettet mellem Israel og Papua. Jeg beskrev på ny mit møde med de 34 papuanere, der pludselig stod i vor ørkenlejr i Det Hellige Land samt den virkning junglefolkets besøg i Jerusalem havde på jøder over hele verden. Jeg redegjorde for vor rejses formål og omtalte i den forbindelse ’morgenstjernen’ som et bibelsk symbol i det papuanske flag. Efter mødet blev jeg af vore missionærvenner, Iris og Janny, fortalt, at min henvisning til Åbenbaringsbogens sidste kapitel, hvor Jesus om Sig selv siger: "Jeg er Morgenstjernen," var en bombe. "For få dage siden er en mand blevet skudt af det indonesiske militær," sagde de; "han havde hejst flaget med morgenstjernen…"



 

Jeg har siden forstået, at rapporterne om de udbredte massakre og flugten af tusinder af papuanerne, som søgte beskyttelse i det selvstændige østlige område, Papua New Guinea, undertrykkes. Den indonesiske regering fastholder sit syn på den papuanske frihedsbevægelse, der nægter at underkaste sig det muslimske styre. "Det er en flok uromagere," hedder det. "Det er en bande af vilde terrorister, der skal holdes nede med hård hånd…"

Ved i min tale at omtale ’morgenstjernen’, blev jeg straks mødt med et stort og varmt bifald. Enkelte tilhørere forholdt sig tavse og urolige. Det var åbenbart dem, der gjorde sig til ét med den tydelige militære besættelse, der ifølge de personer, jeg siden mødte, har hersket i Papua siden 1962. På det tidspunkt blev en række sælsomme diplomatiske manøvrer ’masterminded’ fra Washington. Holland opgav sit løfte om at støtte den tidligere koloni i dens bestræbelser på at blive en uafhængig stat, og Papua blev udleveret til Jakarta (Indonesien). Det papuanske folk blev ikke på noget tidspunkt spurgt til råds i de forhandlinger, som fandt sted i New York. Beslutningen om den indonesiske overtagelse af West Papua blev i august ’62 trukket ned over hovedet på papuanerne. FN ratificerede denne beslutning, og siden har de papuanske flag med morgenstjernen været forbudt.


Efter mødet blev alle trakteret med de skønneste retter

Det er i dag min opfattelse, at Israels Gud har hørt det papuanske folks råb om hjælp. Det er blevet kendt i det himmelske, at en ’delegation’ på 34 papuanere under løvhyttefesten i 2007 afleverede et kilo guld til det kommende tempel i Jerusalem, idet de bad Tempelinstituttets rabbier om at anråbe Abrahams, Isaks og Jakobs Gud om hjælp mod indonesernes militære og politiske overgreb. Mit besøg i Papua har overbevist mig om, at verden er ved at træde over tærskelen til en ny tid, hvor de forskellige nationers forhold til Israel vil blive testet.

Guds 4000 år gamle løfte til Abraham står overfor en ny og betydningsfuld opfyldelse: "Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og dem, der forbander dig, vil Jeg forbande" (1.Mose 12:3) … eller den forjættelse, som fremkommer i Bileams profeti om Israel: "Må de, der velsigner dig, blive velsignet, og de, der forbander dig, være forbandet!" (4.Mose 24:9).



 

Den 12. oktober 2008 rejste vi på to seks meter høje flagstænger flaget med morgenstjernen. I midten hang det israelske stjernebanner, og det kunne tydeligt ses, at de to bannere – det med morgenstjernen og det med Davidstjernen – lignede hinanden…

Ved den lejlighed blev følgende digt sunget:

… AND MESSIAH IS COMING SOON

When the rabbis of ‘the temple’,
white haired men with tearful eyes,
received the gold from Papuan rivers
with lifted hands toward the sky

They said:
"It’s not the gold that makes us weep,
but the prophetic tune:
"They are coming from a distant land
- and Messiah is coming soon.

When the rabbis in the city
saw the tribesmen from the bush
- all daring hunters from the jungle
where there is no hurry and no rush

They said:
"It’s not the gold that makes us weep
but the prophetic tune,
they are coming from a distant land
and Messiah is coming soon.

When the rabbis with the black hats
saw the Papuan empire’s men
they all embraced them and repeated:
"It’s not the gold," they said again.

They said:
"It’s not the gold that makes us weep
but the prophetic tune.
They are coming from a distant land
- and Messiah is coming soon."

When the rabbis with the Torah
gather in Jerusalem
and talk about the Papuan visit
the same words always follow them:

"They say:
"It’s not the gold that makes us weep,
but the prophetic tune:
"They’are coming from a distant land
- and Messiah is coming soon!"