PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-05-22
0227

 

EN NY SPIRITUALISME

Det besynderlige og for mange uhyre tiltrækkende ved den nye gnostiske individualisme og spiritualisme, er deres brug af sproget. De billeder, den henter, er i et vidt omfang hentet fra filosoffernes univers. De fremmaler begreber som ’bevidsthed’ og ’erkendelse’ og hævder at kunne nå dybere og række højere end den åbenbarelse, som gives ved Den Hellige Skrifts ord om Kristus.

Denne nye spiritualitet (hvilket ikke er usandt), at den mest primitive form for erkendelse er at ’leve efter kødet’ eller at ’være i verden’. For at komme ud af dette elendige forhold må der (således forklares det) finde en ’selvrealisering’ sted. "Det vil sige," hedder det videre: "en realisering af selvet gennem egoets død." Der må altså finde en omvendelse sted…

Alt dette er imidlertid kun rigtigt, når det fører til den levende erkendelses-oplevelse af Jesus (- og ikke mindst af Hans iboen i ordet) som er selve grundlaget for al sand åbenbarelse. Det farlige ved denne nye spiritualisme er, at den nøje og uhyre præcist er i stand til at beskrive tomheden og den åndelige armod, som skjuler sig i oplevelseskristendommen. Imidlertid bringen den nøjagtige diagnose ingen helbredelse. Der jongleres med åndelige begreber, bibelcitater og fører ikke direkte til lægedommens og frelsens kilde. Forvirret og med mange fagter peger den af og til på Jesus – men den er ikke ’grebet af Kristus’. Den fører ikke til lovsang og ophøjelse af Hans navn. Den forbliver i det spektakulære og vil dermed aldrig finde frem til Guds frelsesplan. Den synes at være udadvendt og opadvendt men er i virkeligheden indadvendt og nedtrykt og uden visioner af profetisk art.

Mystikerne og gnostikerne vil med deres overraskende nye viden om det hemmelighedsfulde ved livet få dig til at udbryde: "Hvilket enestående menneske – hvilken usædvanlig og original personlighed!" De vil ikke kunne føre dig til lovsangen og hjertets halleluja over Guds storhed og nåde i Kristus; deres viden er inderst inde gold; den er ikke frembåret af en levendegørende Ånd.

Disse nye lærere, som dybest set er som brændemærkede i deres egen samvittighed, stiler mod en ganske bestemt målgruppe: De ’åndeligt søgende’.

Den depression, som følger af, at mennesker i vor tid falder ud af deres egentlige og af Gud forudbestemte kaldelse, er som et eldorado for de 21. århundredes mystikere. De bliver indbudt til at give deres uforlignelige mening til kende i medierne, og deres såkaldte ’ærlige søgen’ og ’ærlige tvivl’ og ’ærlige provokationer’ giver appetit til at høre mere. Deres mørke diagnoser, som de henter og dokumenterer fra deres egen oplevelsesverden, øger tørsten hos en voksende tilhørerskare, og deres ’workshops’ bliver fyldt med belastede sjæle, som bydes indenfor i en ny dæmoniserende varme.

Den nye orientering vil bringe vidnesbyrd om, at en række dunkle, snævre porte vil føre dig ind i en ’højere bevidsthed’; der tales i gnosticismen altid om ’stadier’ eller ’faser’ af højere erkendelse.

Alle disse fornedrelsens og skammens tærskler synes at være rigtige og i overensstemmelse med Bibelens lære, men stemmer meget lidt overens med Ny Testamentes overbevisende lære om, at ’hver den, som tror på Ham (Jesus) får syndernes forladelse ved Hans Navn’ (Ap.G.10:43).

I virkeligheden er denne selvransagende hudfletning en erstatning (og en dårlig erstatning) af det forløserværk, som tilbydes en elendig synder i Jesus Kristus. Det er ikke ved smertefulde personlige kriser, at vi får syndernes forladelse og dermed fremstår ’hvide som sne’ i Guds øjne – men ved troen på, at alt dette har Jesus gennemgået for min skyld!

Det bør alle vegne og altid understreges, at ’med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd (Rom.5:16); ingen behøver at gennemgå en personlig forudgående skærsild for at ’nå frem til’ jubelen over syndernes forladelse og lykken ved at eje Guds fred. Det er en gave og skal ikke betales med en form for psykisk lemlæstelse, før den kan modtages.