PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-05-28
0229

 

’DER JUDENKÖNIG’
(Hitlerbibelen nr.15)

Efter den såkaldte Krystalnat d. 9. november 1938 kom der skub i det forberedende arbejde til Hitlerbibelen. Heydrichs rapport om mere end 250 synagoger sat i brand, 36 dræbte jøder og 20.000 jøder som nu var på vej til dødslejrene, fik motivationen til at stige. Det såkaldte ’Entjudungsinstitut’ var på det rene med, at man godt kunne anvende ordet ’jøde’ i Ny Testamente, hvor det blev brugt som skældsord. De rå romerske soldaters bespottelser af Jesus i paladsgården godkendes i Hitlerbibelen: "Sei gegrüsst, Judenkönig" (’vær hilset jødekonge’, Mark.15:19) lyder ikke værst i et nazi-øre… af samme grund bliver ypperstepræsternes og de skriftkloges forhånelse taget med i købet (og det på trods af, at endog ordet ’Israel’ forekommer). "Andre har han frelst," råber præsterne, "sig selv kan han ikke frelse: Kristus, Israels konge!" (v.32) Ja, i dette tilfælde vover Hitlerbibelen sig så langt ud, at den endog bruger Messias-betegnelsen. Som et spottende skældsord går det an: "Der Messias, der König von Israel, steige jetzt vom Kreuz herab!" (Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset! (v.32)) … men den danske ’Hitlerbibel’ viger i dette tilfælde ikke fra linjen; Israels navn fjernes! "Messias, jødernes konge, kom nu ned fra korset!" (Mark.15:32)

Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at Den Nye Aftales ’oversættere’ ikke har turdet røre ved den sætning, som alle jøder alle steder i slægt efter slægt fremsiger hver morgen og hver aften: "Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én!"  (5.Mose 6:4) Jesus gentager denne sætning (Mark.12:29) nøjagtigt som den står nedskrevet i Toraen – men Bibelselskabets ’nudanskere’ gengiver sætningen således: "Hør efter, Israel. Herren vores Gud, er den eneste Gud."

På dette sted er ordet Israel altså bibeholdt i Den Ny Aftale -’oversættelsen’ – men i en ’gengivelse, der i sin unøjagtighed mister den særlige inspiration, som findes i citatets oprindelige form. Den usædvanlige formulering: 1) Herren, 2) vor Gud, 3) Herren er én ’rummer en trefoldig omtale af Gud samtidig med, at det betones, at Gud er én. Der er her ikke blot tale om, at Gud ’er den eneste’ – men at Han i sin treenighed er én… og selv hvor oversættere beflitter sig på ikke at gøre tingene indviklede, så er den enkle, oprindelige formulering, som Jesus her fastholder, let at forstå. (Læs næste afsnit på tirsdag: ’ER DEN DANSKE ’HITLERBIBEL’ ET VARSEL?’)