PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-09-11
0276


Foto: TV2.dk
 

LAD INGEN TAGE DE TO MÆND I FORSVAR!
(EU-retssag nr.1)

Med tilfredshed bør troende i Danmark bemærke, at Danmarks statsminister og udenrigsminister efter sigende kan stiles for en domstol i Østre Landsret anklaget af 38 danskere for at have brudt Grundlovens paragraf 20 ved den 13. december 2007 at have underskrevet Lissabontraktaten uden først at sende spørgsmålet til afstemning i den danske befolkning.

Den omtalte grundlovsparagraf beskriver de betingelser, der skal opfyldes, for at ’beføjelser, som alene tilkommer rigets myndigheder’ kan overlades til for eks. Bruxelles og Strasbourg. Hvis ikke disse ’bestemte betingelser’ er til stede, fordrer Danmarks Grundlov, at sagen afgøres ved en folkeafstemning! Det vil sige, at den danske befolkning i så tilfælde skal have lov at sige sin mening – og netop dette synes at være EU-retningens kerne: Har de to mænd, statsministeren og justitsministeren, illegalt underskrevet en for befolkningen livs- og eksistens-vigtig international traktat, uden først at spørge den jævne dansker, hvad han mener om den sag?

Ikke mindst rigets troende bør her være på vagt! Det vil især for dem være afgørende, at de ikke (medens denne sag står for) sover i timen…

De ’beføjelser’, der er tale om, er ikke kun ni mindre væsentlige punkter men den daglige voldsomme centralisering af beslutninger, som i Europaparlament tages hen over hovedet på den enkelte dansker. (Man mener, at magten i øjeblikket er ved at blive samlet på ganske få hænder: ca. 30 personer). Bibelen siger, at på et givet tidspunkt vil der kun være én magthaver, og han ’vil føre krig mod de hellige’ (Åb.13:7).

Også Danmarks troende borgere ønsker fred og fordrageligt samarbejde mellem de europæiske folk og stater – men de tager ikke fejl, når de påpeger EU’s voksende totalitære tegn og tider: Manglen på demokratisering er tydelig, indskrænkning af mangfoldige frihedsrettigheder – især med hensyn til ytringsfrihed, tænke- og menighedsfrihed samt friheden til åbent og uden ængstelse, alle vegne og overfor alle mennesker at kunne forkynde Guds ord! De to danske ministre har med arrogance og let hånd sat deres navne under en europæisk traktat, hvori Guds navn er bandlyst – lad dem derfor stå til regnskab for denne ugerning! Lad ingen sand kristen tage dem i forsvar! De har med denne handling ført vort land og folk på afveje – og forsøger nu at undslippe folkets dom!

*

Hvordan juristerne og politikerne end får vendt og drejet og forlænget denne sag med de to smilende ministres underskrift på Lissabontraktaten (midt i julemåneden 2007) – så vil pennestrøg blive stående som et ildevarslende historisk tegn på umyndiggørelsen af den danske EU-borger.

Den danske stats- og justitsminister satte den decemberdag deres navn under på den skæbnesvangre udvikling, at kun få af de 27 landes borgere har fået lov at sige deres mening med hensyn til Europas nye grundlov. Kun Irlands befolkning fik den 13. juni 2008 anledning til at gå til valgurnerne. Inden den irske folkeafstemning fandt sted, vandrede indsatsberedte borgere fra dør til dør for at forklare deres landsmænd, hvad Lissabon forfatningstraktat virkelig stod for. Ingen i Irland vidste, hvad det egentlig drejede sig om, idet de førende politikere – sådan som det også er sket i Danmark – førte deres forhandlinger bag mere eller mindre lukkede døre.

Det må i den forhåndenværende situation bringe danskerne til eftertanke, at teksten på den ny europæiske grundlov først blev offentliggjort i Irland i april 2008; dermed kunne ubehagelige detaljer skjules for den irske befolkning. Samtidig kørte en smagløs EU-propaganda, som dagligt oplyste den jævne, irske borger om, hvor mange penge han allerede havde kostet EU – og det blev gjort ham bekendt, at et ’ja’ ville blive belønnet, og et ’nej’ ville blive straffet…

I maj 2005 var Frankrigs og Hollands befolkninger gennem den samme mølle – men i alle tre tilfælde ville ingen af disse lande sælge deres sjæl for penge. De sagde nej til den nye forfatning…

"At tage parti for den skyldige er af det onde," erklærer Bibelen og fortsætter: "dermed afviser man den uskyldige i retten" (Ordspr.18:5)

Noget sådant kunne med stor sandsynlighed finde sted i sagen mod de danske regeringsmedlemmer, som med deres frimodige, ja, uforskammede underskrift kan bringe mange uskyldige medborgere i fare. Forskellen mellem en politiker og en statsmand, (siger man) er, at den første blot tænker på det næste valg… men statsmanden ser længere frem! Dette er dybest set kernen i den anklage, som nu rejses mod de to danske politikere…

(Læs det næste afsnit: ’Kammeradvokaten’)