PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-09-15
0277

 

KAMMERADVOKATEN
(EU-retssag nr.2)

For den almene EU-borger er det ikke nogen lille sag, at deres statsminister og udenrigsminister nu søges slæbt for retten, fordi de ikke lod den ny EU-grundlov komme til folkeafstemning. Imidlertid er det for landets kristne borgere yderligere alvorligt, idet disse allerede på forhånd (m. henblik på den ny EU-grundlov) aner tilsynekomsten af et gudsfjendsk styre, der til syvende og sidst vil bruge alle til rådighed stående midler på at komme de troende til livs! Den aktuelle udvikling synes at bekræfte disse bange anelser, for det er ikke helt almindeligt, hvad der i disse timer foregår i korridorerne på Christiansborg…

Den meddelelse, at kammeradvokaten nu erklærer, at det lille halvt hundrede danske EU-borgere, som har sagsøgt de to minister ’overhovedet ikke er berettigede til at føre sagen’ – er et slet varsel! Der er helt sikkert nogen, der søger at trække denne sag i langdrag – og disse har nu vundet kammeradvokaten over på deres side, så at han kan erklære, at det nu først kan afgøres om fire år, om denne sag overhovedet kan komme for retten…

Bibelen fortæller om en lignende hændelse. Den forklarer om et politisk forhold, som skabte uenighed i Konge Herodes rige – men da nogle af de implicerede fik kongens (ikke kammeradvokat men:) kammertjeneren på deres side, førte det til, at kongen dermed holdt sin sidste store tale. Skriften indleder dette dramatiske afsnit med ordene: "Da de havde fået kongens kammertjener på deres side…" (Ap.G.12:20). Man mærker tydeligt i denne sætning datidens politiske rænkespil. Der var her ikke tale om at lade ret være ret, og der blev ikke gjort noget forsøg på at lade sandheden og retfærdigheden komme til orde. Nej, for den tids politikere drejede sig om at få en bestemt embedsmand – en nøgleperson – til at vælge side. Det lykkedes. Ny Testamente erklærer: "Da de havde fået kongens kammertjener (han hed Blastus) på deres side…" Navnet ’Blastus’ betyder: ’En, der spirer og bærer frugt’. I den bibelske beretning førte kammertjenerens sidespring til en hæslig frugt. Hans utro embedsførelse blev spiren til en katastrofe. Da kongen kort efter skulle holde en tale til de delegerede, ’slog Herrens engel ham – og han blev ædt op af maddiker og døde’! (v.25) … en hel civilisation var langsomt ved at gå til grunde.

De danske borgere bør derfor ikke lade én eneste dag gå uden at holde øje med den sag, som er rejst mod de to ministre, der med deres underskrifter har forsøgt at lægge Danmarks fremtidige skæbne i hænderne på en fremmed magt – og de danske troende må ikke på noget tidspunkt falde i søvn med hensyn til den særlige årvågenhed, som deres Herre og Mester har bebudet dem. "Alle tings ende er nær," udbryder apostelen Peter og fortsætter: "Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede!" (1.Peter 4:7)

Justitsministeriets eksperter vurderede i 2004, at EU-forfatningen saboterede Danmarks Riges Grundlov på ikke mindre end ni punkter! I hast fik Bruxelles og Strasbourg lappet nogle rettelser sammen – men de to mænd (som nu skal stilles for retten anklaget for med deres underskrifter at have søgt at slippe for en folkeafstemning) havde på det tidspunkt allerede vajet med Grundlovens frihedsbanner. Ja, datoen var blevet offentliggjort: Den 20. september 2005 skulle befolkningen spørges til råds! "Det forlanger grundloven," erklærede de to ministre. "Vi kan ikke skrive under på en ny EU-grundlov, før vor egen danske grundlov, paragraf 20 er blevet opfyldt: Valgurnerne bør stilles frem!"

*

Inden denne tilsyneladende ’lovlydighed’ blev fuldført, blev de sammenbidte befolkninger i Frankrig og Holland spurgt om deres mening – og de sagde højt og tydeligt nej til den ny EU-grundlov. "Den baner vej for et totalitært system," erklærede de, idet de overalt vendte tommelfingeren nedad!

Da de to danske ministre så dette, fik fløjten en anden lyd; justitsministeriets eksperter talte efter den dag et andet sprog. "De ni punkter er blevet demonteret," forklarede de, "så nu behøver de danske borgere ikke længere at sige deres mening om denne sag…"

Ikke ofte taler Jesus om tidens politiske ledere. Men i ét tilfælde, hvor situationen tilspidsede sig, og farisæerne advarede Ham mod Herodes’ morderiske planer, afgiver Jesus en erklæring. Han udbryder: "Gå hen og sig til den ræv,… at en profet ikke kan dræbes andre steder end i Jerusalem." (Luk.13:32)

Dermed mener Han, at magthaverne kan lægge deres planer – men at Herren (midt i alt dette) fuldfører Sin gerning! "Ræve har mange udgange," siger et gammelt dansk ordsprog. Nu gælder det om at være årvågne, så at de røde ræve uskadeliggøres…