PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-09-19
0279

 

ET POLITISK MOTIV
(Hitlerbibel nr.19)

Jesu prædiken i synagogen i sin hjemby, Nazaret, er et studie værd! Især med hensyn til sammenligningen mellem den prædiken-gengivelse, der gives i den tyske Hitlerbibel og så den ’oversættelse’, som præsenteres i den danske Hitlerbibel. Begge tillader nemlig i dette tilfælde ordet ’Israel’ at blive nævnt, tydeligvis fordi Jesus her ikke har noget godt at sige om sin hjemby. "Jeg siger jer," begynder Jesus, "der var mange enker i Israel på Elias’s tid.. men han blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Zarephtah i Zidons land" (Luk.4:25-27). På dette punkt viger den tyske Hitlerbibel-tekst fra Luther-oversættelsen og understreger, at det ’kun var en enke i det hedenske Zidon, som Jesus kunne hjælpe’ (den samme sætning ’opfindes’ med hensyn til den spedalske Na’aman. "Det er kun den hedenske syrer, der blev ren." Afvigelsen synes ikke at være stor – men det fremgår tydeligt af den nye tekst, at der ikke er nogen hjælp at hente for dem, der bor i Israel (’Nur eine Witwe im heidnischen Sidon konnte Elia helfen).

Den danske udgave af ’Hitlerbibelen’ slipper helt uden om at nævne Israels navn de to gange, ordet ’Israel’ står anført i den oprindelige tekst. "Der var mange jødiske enker på Elias tid," hedder det, og senere: "der var mange spedalske blandt jøderne." (Altså: De mange ’enker i Israel’ og ’de mange spedalske i Israel’ (v.25-27) får her en anden benævnelse), men dér, hvor det i den græske tekst hedder: "Elias blev ikke sendt til nogen af dem" (altså uden at nævne Israel (v.26)) … præcis dér bliver navnet Israel anbragt, idet Den Nye Aftale skriver: "Elias blev ikke sendt til enkerne i Israel."

Denne forcerede ændring af grundteksten, hvor den tyske Hitlerbibel på et afgørende punkt viger fra Lutherteksten for at præcisere, at ’der ikke er hjælp at få i Israel’ – og den danske Hitlerbibel, som på et lige så afgørende punkt viger fra den græske grundtekst (og placerer navnet Israel et sted, hvor det slet ikke er nævnt) for at præcisere, at profeten i hvert fald ikke blev sendt til Israel…

Den 8. februar 2008 bragte Kristeligt Dagblad et alvorligt læserbrev af formanden for Ordet og Israel, Jan Frost Hedensted. Uden dermed at søge at give indtryk af, at forfatteren af dette betydelige indlæg deler mine synspunkter eller fremstilling af denne sag, tillader jeg mig at citere et par linjer fra dette læserbrev. Jan Frost skriver: "Det er svært at frigøre sig for en følelse af, at oversætterne (Den Nye Aftale) har ladet sig lede ikke bare af bestemte teologiske motiver men i virkeligheden også af en bestemt, aktuel politisk holdning til sammenhængen mellem jøderne og det landområde, som både på Bibelens tid og i dag hedder Israel." (Så langt læserbrevet)

Så vidt jeg kan bedømme af de fordrejninger af grundteksten, som i Den Nye Aftale finder sted i beretningen om Jesu tale om Israel i sin hjemby, så har formanden for Ordet og Israel ret: Der skjuler sig et politisk motiv bag denne ’oversættelse’.

*

Hvordan kan den tyske Hitlerbibel opstå? Den fremkommer jo ikke blot ’ud af den blå luft’. De tyske udgivere skriver: "Dette her drejer sig om Gudssandheden i Det Nye Testamente. (Es geht um die Gotteswahrheit des Neuen Testaments). Det drejer sig altså om en lære. En teologi. En ’sandhed om Gud’. Den tyske Hitlerbibels udgivere er ’Institut zur Forschung des jüdischen Einflusses auf das deutsche, kirchliche Leben). Altså et institut, der videnskabeligt undersøger, hvorledes det er gået til, at Israels Børn har haft en stå stor indflydelse på den kristne menighed. Med andre ord: Hvorfor taler kirken så meget om Israel? Eller rettere: Hvorfor står der i Bibelen så meget om Israel? Og endeligt: Det kan ikke være rigtigt, at der i Det Nye Testamente står så meget om Israel!

De tyske forskers idé var, at der er noget i denne sammenhæng, som er forkert. Det kan ikke være rigtigt, at Israels navn står nævnt så mange gange i Bibelen. Og når dette nu er forkert, da må det rettes. Ja, da er det enhver oprigtig kristnes opgave at få det rettet. Især kirkens ansvarlige teologer; de kender jo den teologiske baggrund for, at denne ulykke er sket og ved derfor helt præcist hvor der her må gribes ind med den røde blyant.

På denne basis var det muligt for Adolf Hitler at få sammensat det team af skriftkloge, som kunne udarbejde det værk, der gik i trykken i Leipzig i det mørke krigsår 1940.

Den iskolde kædereaktion er klar og indvarsles på en særlig måde ved dette antisemitiske overgreb på Den Hellige Skrift. Hvis det nemlig kan dokumenteres, at navnet ’Israel’ eller ’Israels Børn’ ikke har nogen berettigelse andre steder… så kan den første erklæring udstedes: "Du har ingen ret til at leve iblandt os som jøde!" Når denne sætning er blevet hamret fast, kan den næste forkyndes: "Du har ingen ret til at leve iblandt os…" Og når det er blevet stadfæstet, falder det let at udråbe det sidste: "Du har ingen ret til at leve!"

Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvori denne dødens teologi har sin rod – for den tyske Hitlerbibel er ikke et overstået stadie! Den har fået sin efterfølger i Danmark, da Det danske Bibelselskab i oktober 2007 ved en nydelig reception i en kendt restauration i København fremlagde de første eksempler af et Nyt Testamente, Den Nye Aftale, hvor Israels navn systematisk er fjernet eller erstattet med andre udtryk – gennem alle værkets 500 sider! En bestemt lære lurer bag en sådan handling! Et ikke ukendt dogme! En dødsensfarlig teologi, som kan spores tilbage til det tredje århundrede… og dette må nærmere efterforskes! (Læs følgende afsnit: ’HITLER: "JEG STRIDER FOR HERRENS SAG.")