PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-10-01
0284

 

DEN NYE LÆRES FARLIGE INDHOLD
(Homofilisofi nr.3)

For at kunne trænge ind bag den tankenes skjoldborg, som homofilosofien opbyger, er det nødvendigt at definere, hvad der ligger i det franske udtryk: ’le désir’. Den første og umiddelbare forståelse er, at ordet ’désir’ betyder ’ønske’. Man kan på fransk ’exprimer un désir’ (udtrykke et ønske) eller ’réaliser un désir’ (virkeliggøre et ønske). Men verbet har en dybere betydning, som dukker op til overfladen, når den franske homofilosofi arbejder med dette begreb. I det tilfælde er ordet ’désir’ ensbetydende med ’længsel’ (tysk: Verlangen) – ja, det overskrider grænsen til betydningen: ’begær’ eller ’lyst’. ’Désir de richesse’ (lysten til – eller begæret efter rigdom). ’Désir de gloire’ (tysk: Ruhmbegierde), som betyder: begæret efter berømmelse. Men altså ikke kun ’begær’ men også f.eks. ’livslyst’ eller det bibelske begreb for ’vellyst’: ’désir de la chair’, kødets lyst – ja, den dybeste trang som ligger i f.eks. ordet: ’désir de la liberté (tysk: Freiheitsdrang) frihedstrang eller: ’désir instinctif, naturel: ’Den menneskelige drift’.

Først når vi er udrustet med hele det arsenal af den dybere mening af ordet: ’désir’, vil vi være i stand til at finde ud af, hvad den franske homofilosofi søger at nå frem til ved anvendelsen af dette udtryk. Vandrer vi ubevæbnede ind i det homofile samfunds tankeborg, vil vi i løbet af kort tid blive overvældet af begrebsforvirring – og det vil ikke være muligt for os at udrede fangenettets tråde , - ja, før vi aner det, taler vi samme, formørkede sprog som den kristne læres mest nidkære modstandere.

Et andet forhold, som er vigtigt for den kristne menigheds forsvar og overlevelse (for homofilosofien har ikke til hensigt blot at ’debattere’ spørgsmålene om ’begær, drift, kødets lyst og ’den indre trang’) er en fastholden af apostelen Paulus’ lære om den samme sag.

Apostelen skriver: "For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore legemer, så vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så vi tjener i Åndens nye liv, og ikke i bogstavets gamle" (Rom.7:4).

Det, som homofilosofien gør oprør imod, er apostelens udtryk: ’synlige lidenskaber’. For det nye samfunds må ordet absolut og øjeblikkeligt ’synlig’ fjernes! Der må kun tales om ’désir’ (ønske eller drift). Ej heller bør der i debattens forløb nævnes begreber som ’kødets lyst’ (som Paulus henviser til, når han siger: "Den gang vi var i kødet") – og det må på ingen måde komme på tale, at ’syndigt begær bærer frugt for døden’. Endelig er det at betragte som ’diskriminerende’ – ja, ’forbryderisk’ at erklære, at der for nogle mennesker (med hensyn til deres driftsliv og ’seksuelle orientering’) kan eksistere et ’dengang’. Altså et før og et efter. Apostelen må have fortalt sig eller begået en skrivefejl, når han siger: "Dengang i var i kødet." I den nye samfundsorden er der med henblik på det kødelige ingen mulighed for nogen ændring. Sådan er man født og sådan er man genetisk programmeret – og det må alle indstille sig på at leve med. Ja, hele verden og alle omgivelser bør fremover godtage det homofile samfunds ret til uhindret at brede sig…

*

Det nye Europas filosofi med hensyn til mand-kvinde forholdet, udtrykkes af den franske forfatterinde således: "At man tilhører et bestemt køn, betyder ikke, at man absolut har lyster i en bestemt retning…" (Bien qu’être de tel ou de tel genre n’implique pas que l’on désire de telle ou telle façon).

Dermed er en ubegribelig ond sæd blevet sået! Det vil nemlig sige, at der ikke længere er noget, som er ’naturligt’ og ’selvfølgeligt’. Nej, med en sådan påstand åbnes for det naturstridige og det unormale. Selvom denne sætnings utrolige indhold (at det mandlige ikke længere naturligt søger det kvindelige, og at det kvindelige ikke længere normalt og naturligt drives mod det mandlige) i første omgang vender sig anklagende mod samfundet og forlanger en ordning, som er tålelig (viable) – så arbejdes der hemmeligt og på længere sigt mod dem, der tør påstå, at en guddommelig orden, hermed søges omstyrtet…

Den dag er ikke langt borte, hvor det vil blive forbudt i offentlige forsamlinger at oplæse bl.a. følgende afsnit fra Bibelen: "Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeledes opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hinanden"(Rom.1:26).

"Der findes nemlig en nedlagt drift, som er det omtalte køns helt egen bestemmelse," hedder det (’un désir constitutif du genre lui-même) – ’og den kan man ikke bare overse… og så tales der videre om, at denne ’helt personlige forudbestemte indre trang’ ofte er i modsætning til de almindelige sociale normer (les normes sociales) – og at alt, hvad der hindrer denne indre drift i at leve som lyst ud, må ændres eller fjernes.

Dette er kort fortalt indledningstankerne i den homofilosofi, som er ved at finde særlige vækstvilkår i Frankrig. For bedre at kunne indstille sig på det europæiske kontinents nye tænkemåde, og for at ’de hellige kan blive udrustede, så de ikke længere skal være som uforstandige børn, der slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind’ (Ef.4:13-14) – er det nødvendigt fremover at undersøge denne læres foruroligende og farlige indhold.