PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-10-02
0285


 

GUDS AGENDA

Under et besøg af amerikanske venner her i vor ørkenlejr, blev vi fortalt om en hændelse, som fandt sted for nogle uger siden i Jerusalem.

Det drejer sig om en midaldrende mand ved navn Roger, som – det blev os fortalt – siden sine unge år har tjent Herren, levet og rejst i tro og ansvarsfuldt udført sin gerning og samtidig passet sin familie med syv børn.

Da Roger var 28 år var han farmer i Kansas, som er en af de stater i USA, der har et rigt landbrug. Han var en dygtig bonde, og Gud velsignede hans jord og farm, så at han i sin unge alder var en velhavende mand.

Da Gud kaldte Roger til at tjene Ham, gav den unge mand hele sin ejendom og formue væk og indstillede sig på at følge Jesus efter i et liv i tro.

I denne tjeneste blev Roger ført vidt omkring, og arbejdede blandt andet med at hjælpe forældreløse børn og forkyndelsen af evangeliet i Afrika og Kina.

For to uger siden var han på sit første besøg i Israel og havde der en drøm, som gjorde et stort indtryk på ham. "Jeg har haft to sådanne lignende drømme i mit liv," fortalte han sine venner, "og jeg tror, at disse drømme hører sammen."

"Min først drøm var i Afrika. Jeg forstod, at min Herre Jesus på et tidspunkt drog nordpå, og jeg sagde til Ham: ’Jeg vil følge dig nordpå, Herre.’ Men Herren svarede mig: ’Du skal ikke følge mig’!"

"Siden havde jeg en lignende drøm i Kina. Jeg forstod, at min Herre ville drage sydpå, og jeg sagde til Ham: ’Jeg vil følge dig sydpå, Herre’. Men Herren svarede: ’Du skal ikke følge mig’!"

"Ofte har jeg siden spurgt Jesus, hvorfor Han gav mig disse svar – men Han har været tavs og ikke givet mig nogen forklaring."

Min tredje drøm af lignende art have jeg forleden nat i Jerusalem. Jeg så en vældig høstmark – så stor og så bugnende, som jeg kun har set den i Kansas. Imod mig kom en traktor, som slæbte to anhængere, der var fyldte til randen med gyldent korn. Traktoren med det fornemme læs kørte direkte hen mod mig og standsede kun få meter fra mig. Føreren af traktoren steg ud og gik bort. Da trådte en anden skikkelse ind i billedet, og jeg forstod, at det var Herren. Han henvendte sig til mig med spørgsmålet: ’Hvilken part af høsten vil du tage del i’?

Dermed var drømmen forbi og jeg vågnede…

Vore amerikanske venner, som fortalte om denne nylige hændelse i Jerusalem, var spørgende overfor tolkningen af dette nattesyn. "Kan det betyde," spurgte de, "at der er en tid, som har været givet til nationerne, som nu er forbi – ja, at Herren ikke længere kalder med samme styrke, når det gælder folkeslagene og jordens fjerne egne, men at Han nu tilbyder nogle af Sine tjenere at få lov at tage del i den indhøstning, som snart skal finde sted i Israel?"

*

I den forbindelse har jeg måttet nærlæse den programerklæring, som det jødiske råd fremlagde ved det store apostelmøde i Jerusalem, hvor ’Jakob tog ordet og sagde: ’Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for Sit navn. Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: ’Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som Mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort dette, kendt fra evighed af…" (Ap.G.15:13-18)

Det væsentlige fra dette referat af den guddommelige agenda, sådan som kirkens første apostle har beskrevet den, er knyttet til ordet: ’derefter’. Det vil nemlig sige, at en vis orden og rækkefølge vil være at spore i den guddommelige husholdning. Der foreligger en plan, som Gud følger, og som indbefatter den fremgangsmåde, som er Åndens virke i Israel og nationerne.

*

Det første punkt i apostlenes erklæring fra Jerusalem er Simon Peters profetiske fremsyn, at Gud vil ’skaffe sig et folk af hedninger for Sit navn’ (v.14). Når dette er sket (og Peter hævder, at det allerede på Hans tid har fundet sted) – så træder den næste del af Guds agenda i kraft. "Derefter vender Jeg tilbage," siger Herren (v.15). Apostelen Jakob henviser med denne erklæring til profeternes tale: "Dette stemmer overens med profeternes ord" (v.15) – hvilket vil sige, at ligegyldigt hvor meget og hvor inderligt, at hedningenationerne ønsker og beder om, at Gud endnu engang skal lade Helligåndens høstmaskiner feje gennem folkeslagenes modne marker, så oprinder alligevel den time, hvor det ord går i opfyldelse: "Derefter vender Jeg tilbage."

Når de jødiske profeter anvender udtrykket: ’Derefter vender Jeg tilbage’ – da har de kun ét sted på kloden i tanke: Israel!

Dette er grunden til, at adskillige af Guds tjenere, som har været optaget af den voksende nød, der hersker i nationerne, og som i årevis har slidt sig op i forsøget på at nå længere ud med evangeliet – at de nu pludselig standser op og (ikke ud af nogen eget ønske) vender blikket mod Jerusalem.

Deres venner og medarbejdere og menighedsfælder i deres hjemlande stiller sig spørgende – ja undertiden i direkte opposition – og fraråder på det ivrigste disse Herrens tjenere at ’følge en sådan indskydelse’. "Hvor hører noget sådant hjemme?" spørger de. "Vi har brug for dig her" (eller: Vi vil sende dig dér) – og de fatter ikke, at menighedens Herre er ved at skifte retning. Han er ved ’at vende tilbage’.

Jeg skal ikke her komme ind på, hvad der ligger i udtrykket: ’for at genopbygge Davids faldne hytte’ (v.10) – kun sige, at det har at gøre med de urokkelige løfter, som Herren har givet David (Ap.G.13:34) - … men i stedet haste til den forjættelse med henblik på folkeslagene, som fastholder ved Jerusalem-mødet. Her omtaler apostlene nemlig den enestående ’nyhed’, at hvis denne Guds orden omhyggeligt følges, da vil det føre til en verdensomfattende vækkelse.

Da vil det indtræffe, som Jakob forklarer med ordene: "så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over," siger Herren. (v.16)

Det vil med andre ord sige, at den bedste måde at give udtryk for den omsorg og nød, som mange nærer for deres eget folk og deres eget fædreland – det er at følge Herren, når ’Han vender tilbage’ for at gøre en gerning i Israel.

I det øjeblik, at Gudsværket og Den nye Pagts tjeneste atter bringes til Israel – og ’genopbygningen af Davids (ikke Moses’) faldne hytte’ finder sted – da vil Guds Ånd blive udøst over nationerne, ’og de øvrige mennesker kan søge Herren’ (v.16).