PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-10-08
0287

 

KRIGSFANGER BLEV GODT BEHANDLET
(Fjendekærlighed nr.2)

Gamle Testamente indeholder et par beretninger, der tydeligt viser Israels Guds syn på, hvorledes tilfangetagne fjender bør behandles. Disse årtusindgamle ’billeder’ er ikke falmede; der males i dag stadig med de samme farver, når de unge israelske soldater undervises om den måde, hvorpå våbenløse, nedkæmpede fjendetropper skal bringes i forvaring.

På et tidspunkt blev Israel hærget af borgerkrig. (Den slags strid udarter sig ofte til at blive den mest hensynsløse, idet verden og hævnfølelsen overfor de besejrede ikke sjældent giver sig personligt voldsomme udtryk).

"Israelitterne bortførte efter sejren to hundrede tusinde af deres landsmænds hustruer og sønner og døtre" (fortælles det i Krønikebøgerne 2:28:8). Det var et sørgeligt skue at se de mange elendige, som nu blev slæbt bort fra deres nedbrændte, udplyndrede hjem.

Da gik en af Herrens profeter, som hed Obed, hæren i møde. "I har dræbt løs iblandt dem i et raseri, der når til himlen," råbte han, "og nu vil I gøre alle disse mennesker til slaver" (v.9-10).

Han fortsatte: "Hør mig nu! Før de fanger, som I har taget… tilbage, for Herrens glødende vrede er over jer!" (v.9)

"Så gav krigerne slip på fangerne og byttet for øjnene af stormændene og hele forsamlingen" (v.14).

Beretningens afslutning er den mest bevægende. Den lyder således: "Nogle mænd, der var udpeget, tog sig af fangerne. Alle dem, der var nøgne gav de tøj fra byttet. De gav dem tøj og sandaler, mad og drikke, og de salvede dem. Alle dem, der ikke kunne gå, førte de af sted på æsler, og så bragte de dem til Jeriko, Palmestaden (v.15).

Jeg kender ikke noget Hellig-skrift, der så nøje beskriver en begivenhed af denne art som Bibelen. Der findes ingen religion, der opfordrer til en sådan omsorg overfor fjenderne – og der forekommer intet religiøst dokument, der kan berette, hvad her står skrevet: At buddet straks blev omsat i en kærlighedshandling. Den stakkels forhutlede og lemlæstede flok krigsfanger, som alle var dømt til trællekår, blev på stedet frigivet og vist den største omsorg og pleje.

*

En anden bibelsk beretning gengiver det samme billede. I en krig mod aramæerne fører profeten Elisa et helt regiment af fjendens tropper, der var slået med blindhed, ind i Samaria.

Da Israels konge ser hele denne flok krigsfanger, udbryder han henvendt til profeten: "Skal jeg slå dem ihjel?" (2.Konge 6:22)

Profeten svarer: "Plejer du at slå dem ihjel, som du har taget til fange? Nej, sæt mad og drikke frem for dem, lad dem spise og drikke og så vende hjem…"

Kongen anrettede da et festmåltid for dem, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå" (v.23).

Historien slutter med følgende korte meddelelse: "Aramæerne foretog ikke flere strejftogter ind i Israel…" (v.23)