PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-10-16
0291

 

TEMPLETS SLAGTER-KAMRE?
(Tempel nr. 4)

"Men da tidens fylde kom," (Gal.4:4) … skriver apostelen Paulus. Disse ord gælder for alt Guds værk! Intet kan ske, før den rette time er oprunden. Dette gælder også opførelsen af Det tredje Tempel. Det gælder påbegyndelsen af den vej, som i ørkenen skal beredes for Herrens komme. Ej heller den kan fremstå, før tiden til dette projekt er inde…

Et af de tegn, som har med tidens fylde at gøre, er Guds folks villighed; ingen behøver på den dag at trættes med dem; ingen kalder i den time forgæves: Da mangler det ikke på mænd og midler!" Dit folk møder villigt frem," hedder det (Salme 110:3)

"Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt," forklarer prædikeren (3:1) og fortsætter: "Hvad udbytte af sit slid har da den, der foretager sig noget?" (v.9)

Det første århundredes tempel i Jerusalem rejstes i sin imponerende pragt på et tidspunkt, hvor Rom og Grækenlands herskende kulturer var i opløsning, og deres etik var ved at blive ædt op indefra af de mest depraverende kræfter. (Herodes Agrippas død står som et dystert tegn på en dødsdømt civilisation: "I det samme slog en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev ædt op af maddiker og døde" (Ap.G.12:23).

Netop i denne opløsningens og nedværdigelsens tid oprandt den periode, som Ny Testamente kalder ’tidens fylde’. Apostelen skriver: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud Sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven…" (Gal.4:4).

*

I disse ord afspejler sig en del af svaret på det tilbagevendende spørgsmål, som mange kristne stiller med hensyn til Det tredje Tempel. "Det kan da ikke være rigtigt," siger de, "at Israels Gud ved opførelsen af denne helligdom atter skal give anvisninger på ofringer af dyr – når det udtrykkeligt erklæres i Ny Testamente, at ’blod af tyre og bukke umuligt kan tage synder bort’ (Hebr.10:4) og: ’Slagtoffer og afgrødeoffer vil Du ikke have… brændoffer og syndoffer ønsker du ikke" (v.5-6).

Imidlertid blev Herren Jesus ’født under loven’ og blev som sådan ’båret frem for Herren’ for at det for Ham foreskrevne offer kunne bringes i templet (Lukas 2:22-24).

(De kristne, som ikke fatter den guddommelige fremgangsmåde, som Den Almægtige fortsat anvender overfor Sit jødiske ejendomsfolk ved at møde dem på det stade i den evige husholdning, hvori de helt aktuelt befinder sig, begriber ikke inkarnationens hemmelighed! De kan til nød forstå, at Gud i Sin nåde møder hedningenationerne midt i det moralske mørke, hvori de er endt, og at ordene fra Ny Testamente stadig for dem er gældende: "Af mørke skal lys stråle frem" (2.Kor.4:6) – men at Israels Gud vælger at lade Sin Søn blive født under loven (ja, at Han stadig møder ’dem, der er under loven’, på deres egen banehalvdel) – det forbliver for mange af de troende en gåde! Dette på trods af, at netop det er evangeliets klare fremgangsmåde, at Guds Ånd begynder sit åndelige befrielsesværk indefra (for således at jage mørket på flugt – ikke kun i det ydre – men helt inde fra hjerternes dybest liggende kamre). Derfor fortsætter apostelen (efter erklæringen om, at ’af mørke skal lys skinne frem’) med ordene: "Han har ladet det (lyset) skinne i vore hjerter" (v.6)…

Dette er en del af forklaringen på, hvorfor Ezekiel i sin beskrivelse af templets indretning ret hurtigt når frem til et af tempelportenes forrum og til forfærdelse for nationernes kristne skriver: "I portens forrum var der en indgang til et kammer; dér slagtede man brændofferdyret. I portens forrum var der to borde på hver side til at slagte brændofferdyret, syndofferdyret og skyldofferdyret på (Ez.40:39).

Idet de troende fra nationerne i deres iver og glæde over evangeliets budskab fastholder (og ikke kunne drømme om at vige den mindste smule fra en sag, som må betragtes som selv grundlaget for deres tro), - nemlig, at der står skrevet: "Efter Hans vilje er vi blevet helliget, ved Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle" (Hebr.10:10) – vender de sig med afsky bort fra disse blodbestænkte kamre i Ezekiels Tempel, hvor brændofferdyr, syndofferdyr og skyldofferdyr slagtes…

Deres afvisning af et sådant Jerusalem-tempel er forståelig. Deres modstand mod at skulle ’godtage’ et system, som blot synes at være endnu en åben fornægtelse af endnu en fornyet afvisning af Jesu offer, kan ikke fejes til side som værende betydningsløs. Derfor vil jeg gøre mig umage i det følgende for at søge at forklare dette forhold.

En ting er nemlig sikker og står urokkeligt fast: "Ezekiel har ikke taget fejl; Gud Herren tillader ved indretningen af Det Tredje Tempel, at det nøje og detaljeret angives, hvor dyreofringer finder sted. Som for ingen anden er det imidlertid for Ham dyrebart, hvad Hans egen Ånd så tydeligt har formuleret med ordene: "Ved ét eneste offer har Han for altid ført dem, Han helliger, til målet" (Hebr.10:14).

Derfor må der findes en forklaring på det uforklarlige: "Hvad med tempelrum, hvor det står angivet, at andre ofre skal bringes?" Kan dette tempels ’blodrum’ bestå? Skal et sådan slagterkammer ikke stryges fra tegningerne? Kan Messias komme til et tempel, hvor der stadig ofres tyre og bukke? Er en ’helligdom’ af den art ikke én kæmpe fejltagelse? Bør enhver sand kristne ikke på det bestemteste tage afstand herfra?

Dette er de spørgsmål, jeg i en række senere indlæg over dette emne vil beskæftige mig med…