PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-10-20
0292

Moses med loven ved Københavns Domkirke

INDVARSLINGEN AF DOMMENS TID

"Det var et fint øjeblik," erklærede den kvindelige reporter for TV2-News, da hun beskrev Københavns Domkirkes massevelsignelse af homoseksuelle og lesbiske par torsdag d. 30. juli, 2009. Hun stod mellem Domkirkens massive søjler, der var omvundet med Homo-ugens farver og fortalte seerne, hvad der skete inde i Folkekirkens fornemste katedral i Danmarks Hovedstad. "Det er kærligheden mellem to mennesker, der her får kirkens velsignelse," forklarede hun og tilføjede: …"og dette uanset om det er kærligheden mellem en mand og en kvinde, eller om det er kærligheden mellem to mænd eller mellem to kvinder."

Hvad Tv-reporteren (i sin uvidenhed vedrørende apostelens lære om den homoseksuelle synd) kaldte ’et fint øjeblik’, er for de troende i Danmark indvarslingen af en dommens tid. "For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder med Guds Hus," forklarer apostelen Peter, idet han fortsætter: …"men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der er ulydige mod Guds evangelium!" Han slutter: "Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt?" (1.Pet.4:17-18)

Det vil i det himmelske ikke gå upåagtet hen, at Københavns Domkirke på den julidag smykkede sig med det homofile samfunds klædedragt, og at deres præster frækt velsignede et forhold, som Bibelen betegner som synd.

Apostelen Peter tilføjer i sit Andet Brev: "Gud reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv… men Han holder de uretfærdige i forvaring til straffen på dommens dag!" (2.Pet.2:9)

… om ’det fine øjeblik’ med velsignelsen af de homofile par, henviser apostelen til den sørgelige skæbne, som ramte byerne Sodoma og Gomorra (v.6). Han erklærer (med henblik på dommens årsag) kort og klart: "De beherskedes af kødet i smudsigt begær og foragtede Herrens myndighed" (v.10).

Denne domkirkens åbenlys foragt for Apostelens Lære og domkirkens præsters frække frimodighed med henblik på Herrens myndighed af Guds Hus’ hellighed vil med sikkerhed blive ramt af Guds dom…

*

Det er svært for den jævne dansker at skulle begribe noget om Guds dom! "Gud er jo en kærlig Gud, og Han kan ikke finde på at dømme noget menneske," siger man og tilføjer: "Heller ikke noget land eller noget folk." Dette er den almindelige opfattelse blandt danskere – også blandt danske kristne og danske menigheder generelt.

Imidlertid er der intet rum for nogen velsignelse eller noget nyt liv, før der er faldet dom over det gamle; dette er den gode, sund teologi, som altid har været fremherskende – og dette princip har indtil denne dag ikke ændret sig…

"Vi ved," erklærer apostelen Paulus, "at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan" (Rom.2:2). Han henviser med disse ord til en bestemt form for livsførelse, der meget ligner det samfund, som udgør Danmark i dag. "Med rette," siger han, "vil det blive ramt af Guds dom."

For at kunne gennemføre dommen over et folk, må Herren (forklarer Skriften) udfinde sig et redskab dertil. Om et storriges fald lyder det sådan gennem profeten: "De kommer fra et land i det fjerne fra himlens yderste grænse; Herren kommer me Sit vredes redskab for at ødelægge…" (Es.13:5).

Det vil sige, at Gud undertiden betjener sig af et andet folk for at bruge det som et redskab til at udføre Hans vredes dom.

Historien vidner om, at hvis Gud udtager sig et sådant brutalt dommens redskab, da må det forinden være opdraget og uddannet til hensynsløst at udføre rædselsgerninger. "De er grusomme og ubarmhjertige," siger profeten (Jer.6:23)… og hvis det er i en sådan situation, i hvilken Danmarks åndelige ledere har bragt sig selv og hele vort folk og land, da skal ingen forvente nogen pæn, humanistisk tilbageholdenhed fra det ’grumme’ dommens redskab, som Gud vil tage i brug. De, der nu er undervejs for at svinge dødens le over København, har ingen moralske skrupler. Ej heller er det folk, man kan tale til rette eller slutte fred med. Deres ansigter er hårde og deres øjne kolde. "De er indviede krigere, der står til tjeneste for Guds vrede," forklarer profeten" (Es.13:3). De er sendt for at udføre et værk, som gennem lang tid har været varslet, og som Guds profeter har advaret imod. Ja, som endnu i denne time kan afvænnes! "For selv nu," siger Herren: Vend om til Mig af hele jeres hjerte! Vend om til Herren jeres Gud, for Han er nåderig og barmhjertig – sen til vrede og rig på troskab! Han kan fortryde ulykken. Måske vender Han om og fortryder…" (Joel 2:12-14).