PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-11-10
0301

 

KAN ’VREDENS DAG’ AFVENDES?
(Muhammedtegninger nr.1)

Det gamle perserrige, Iran, handler med alt! Hele listen af varer står omtalt i Ny Testamente. Blandt det udbudte gods er også ’slaver’. Hertil føjes endnu en varebetegnelse, der ikke blot omtales som ’slaver’. Den faldbudte handelsvare hedder: ’Levende mennesker’ (Åb.18:13).

"Babylon, du mægtige by," lyder det i den bibelske tekst, "dommen er kommet over dig på én eneste time… ingen vil længere købe din ladning af… hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker" (v.10-13).

De seneste nyheder om gidseltagningen af en dansk journalist-studerende i Teheran bliver af Iran-eksperter kommenteret med ordet ’byttehandel’. Det muslimske regime vil opnå noget, og derfor er den unge dansker blevet arresteret. Til dem, der spørger, hvad Iran vil opnå ved en sådan handel med ’levende mennesker’, lyder eksperternes svar: "Iran vil opnå noget enten med hensyn til Muhammedtegningerne eller med henblik på opførelsen af en stormoské i København, som man mener vil blive finansieret af Iran.

*

Ingen kan på nuværende tidspunkt sige, hvorledes denne aktuelle situation vil udvikle sig – men Bibelens forklaring er principiel: "Undergangen kommer pludselig som veerne over én, der skal føde," siger apostelen (1.Thess.5:3). Dermed er dommens princip slået fast: Hvis først veerne er begyndt, går de ikke i sig selv! De kan trække i langdrag og kan blive mere og mere smertefulde – men det ender med, at en fødsel indfinder sig. I dette tilfælde synes det, som om et eller andet uforklarligt er ved at komme til verden. Noget, som er mere end almindelig gidseltagning og ordinær menneskehandel. Et truende pres, som langsomt øges, og som synes at have til formål at vække den danske befolkning op. Et salgs vækkeråb, der til sidst næppe vil kunne overhøres, og hvor både den jævne dansker og de styrende i landet, medierne og ikke mindst de religiøse leder vil forstå, at de her ikke blot har at gøre med den muslimske verdens påstående harme – men med en længe ventet konfrontation med Israels Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader og Hans opstandne Søn, der af apostlene er kaldet ’menighedens Hoved’.

Det kræver naturligvis en forklaring.

Denne mener jeg bedst kan gives ved at tage udgangspunkt i et afsnit fra Romerbrevets 2. kapitel, hvor der står skrevet: "Tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du Hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares" (2:3-5).

Der er forskellige punkter i dette skriftafsnit, som jeg mener, kan være medvirkende til at kaste lys over denne sag.

For det første taler Ny Testamente her klart og tydeligt om det begreb, der kaldes ’Guds dom’. Kun få danskere tager dette alvorligt. De, som er ansvarlige for vort land og folk, er for det meste afvisende overfor denne manende tanke.

"Der er ikke noget, der hedder ’Guds dom," siger de… "og hvis det skulle være tilfældet, så er det ikke noget, der vil ramme os." – Ja, de tager så let på dette Guds ord, at de tillader sig at gennemføre love og indgå mellemfolkelige forbindelser (EU), som grundlæggende er både gudsfjendske og antikristelige, og som gode mænd og kvinder med indsigt i Guds ord har advaret dem imod; de mener at ’kunne flygte fra Guds dom… ‘

Følgen af på den måde at forhærde sit hjerte og fortsat at nægte at ville ændre kurs, er, at Guds vrede ophobes! Apostelen siger det sådan: "De samler sig vrede til vredens dag" (v.5)… hvilket vil sige, at Guds harme bli’r større og større, indtil den time, hvor den åbenbares.

Et afgørende klimaks i hele denne fatale udvikling er det øjeblik, hvor den danske regering udsendte et homofilt ambassadørpar til Israel. Den ringeagt overfor De Hebraiske Skrifter, som er Guds ord, som derved bevistes, har råbt til himlen – og en regnskabets time banker nu på døren.

Sagt med andre ord: De, som i politisk øjemed nu fordrer en undskyldning til alle muslimske nationer, fordi en påstået fornærmelse af Muhammed har fundet sted, ser ikke det dybere perspektiv, der luer bag den vrede, som i disse dage samler sig mod Danmark. Det er nemlig i denne sag ikke Koranen, det drejer sig om. Det er Bibelen! – Ja, det er Israels Gud, som først og fremmest bør påkaldes, hvis ’vredens dag’ skal afvendes.

Denne advarsel vender sig i første omgang til vort lands folkevalgte mænd, der har truffet de skæbnesvangre afgørelser på befolkningens vegne.

I et følgende afsnit vil jeg søge at klarlægge det ansvar, som i hele dette forløb hviler på kirken og den danske, åndelige lederskab.