PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-11-13
0303


 

ROM
(Musical nr.2)

Hvad er det for et budskab, der skjuler sig bag den musical, som d. 21.- 22. marts 2010 har premiere på Masada i Israel? Hvad gemmer sig bag ordene: ’The Resurrection Army’? Hvad vil det sige: en ’opstandelseshær’?

Som jeg nu mere end fem år efter, at jeg satte pennen til papiret og nedfældede de første strofer til den lyrik, der udgør musikkens indhold og handling, er det langsomt ved at gå op for mig, at Herren har et særligt ærinde med denne opførelse. Af den grund tror jeg, at denne musical vil blive befordret af Guds gode Helligånd – og det er mit indtryk, at Gud i Sin nåde vil lade ’en kommende verdens kræfter komme til syne’ i det budskab, som den er sat til at bringe.

Dette er ikke usædvanligt (ifølge Skriften fremstilling). Hvis Gud har givet en opgave, og den bliver udført ifølge Åndens anvisninger, så medfølger et løfte om at Herren selv vil fremme et sådant initiativ. Ja, det ligger inkorporeret i selve ’udsendelsen’, som den bl.a. står omtalt i Markusevangeliet. Heri hedder det afsluttende: "… og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, der fulgte med" (Mark.16:20).

Hvis ikke denne ’Herrens medvirken’ følger med den givne opgave (uanset, hvad det så drejer sig om) – så er en hvilken som helst gerning dømt til tomhed. Uden denne indre kraft dør al motivation hen. Al form for virke visner, og det formålsløse står prentet over al sådan virksomhed. Men hvis Herren ’virker med’, da hviler enhver ’udsendelse’ af den art i sig selv, og selvom der vil forekomme både modstand og tilbagefald, så kører den givne opgave på skinner – ja, de mest overraskende og hjælpende foranstaltninger kan indtræffe."

Dette er indtil nu min oplevelse med dette musicalprojekt. Underlige hændelser befordrer det, og alle slags døre og porte åbner sig. En tydelig fornemmelse har meldt sig hos de fleste medvirkende: I denne opgave er vi ikke overladt til os selv! Guds gode Helligånd virker med. "Jeg vil ikke efterlade jer faderløse," siger Jesus, "jeg kommer til jer…" (Johs.14:18).

Da jeg forleden under nogle video-optagelser i forbindelse med musicalen sad - øverst på bjerget - i Masadas gamle synagoge og lyttede til, hvorledes forskellige turistførere fortalte deres grupper (på alverdens sprog) om de gamle skriftruller, der i forrige århundrede blev fundet på dette sted – stod historien atter levende for mig. For mit indre øje så jeg, hvorledes den ældede Ezekielrulle i hast blev nedgravet, inden romerne stormede bjergborgen. Jeg kunne ligesom høre bragene fra de store sten, der blev slynget over muren og faldt som bomber omkring de jøder, der nu var ved at skjule deres ’sidste hilsen’ under synagogens jordgulv… og jeg forstod på ny, hvorfor de netop havde valgt profeten Ezekiels 37-kapitel om ’dalens døde’ som deres endelig farvel-ord til en kommende slægt. "Kampen mod Rom slutter ikke med os," lyder det fra den gamle skriftrulle; "Rom kommer tilbage, og vi kommer tilbage! I denne store sag om Jerusalem får Rom ikke det sidste ord. Ja, når vi kommer, er vi en meget stor hær. En opstandelseshær!"

Som kejseren dengang rasede i Rom over denne ’lille flok’ oprøreres mod og kampvilje (Luk.12:32) – sådan vil vore tiders ’nye Rom’ atter vise dets uforsonlige had og foragt overfor enhver form for modvilje og modstand.

Rom er nemlig aldrig forsvundet fra verdenskortet – og dets system er aldrig ’faldet ud af Europas historie: Roms idé, tanker, herredømme og statsopbyggelse kan følges i slægt efter slægt. "Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde" (Åb.17:8).

Roms herskerværk, som Konstantin den Store iværksatte og videreførte i årene før og efter 300, er et tydeligt tegn på det antikristelige system, ’som engang var og ikke er mere – men atter er på vej op af dybet’. Det, der dengang til dels lykkedes: At knytte den efterhånden betydningsfulde kristne kirke med dens veludbyggede organisation til romerstaten som Roms eneste, officielle religion, der ville stå fast i bekæmpelsen af alle – jøder og kristne, der ikke ville underordne sig under denne herskermyte…

… nogle af disse tanker bevæger sig bag musicalens idégrundlag. Det er den profetiske åre, som er drivkraften bag denne lyrik: Det nye Europas Rom vil blive konfronteret med en overjordisk opstandelseskraft, som denne verden aldrig før har set magen…