PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-11-17
0304

 

DA HAN TRÅDTE FREM FOR KONGEN
(Visa-status nr.1)

En afgørende dato er atter ved at blive afmærket på kalenderen: Torsdag, d. 19. november. Nøjagtig én måned efter at Benjamin og Lee måtte stille i Israels Indenrigsministeriums kontorer i Beersheva for at få at vide, at deres sag om en fornyet visa-status ikke er færdigbehandlet. Sagen er nu for os den samme. Den drejer den sig om Gisèle og mig, og Maria. Hvorledes ser det ud med hensyn til vor ansøgning om en anden visa-status i Israel… og (hvis der stadig ikke foreligger noget svar): Kan Gisèle og jeg opnå et såkaldt ’Re-entry’ visa, der giver os tilladelse til at forlade landet en kort tid for derefter at vende tilbage for at afvente sagens videre forløb?

Torsdag morgen vil vi altså atter blive præsenteret for medarbejderne bag den travle skranke i Beersheva. Vi kender proceduren: En tid er allerede telefonisk blevet aftalt – og vi vil nu blive kaldt frem fra en mindre stolerække, hvor vi sidder afventende blandt jøder og arabere, tyskere og amerikanere, Thai-arbejdere og folk fra Indien, sorte, gule, mørklødede og hvide…

Ved skranken foran os står i et indelukke to stole. Vi vil være fire personer (idet Lee, som bedst behersker det hebraiske, vil være med) – så vi må stående og siddende presse os hen foran den (almindeligvis) kvindelige medarbejder, der et øjeblik studerer computerskærmen, hvor der står skrevet et eller andet om os. Hun vil derefter køligt bede om vore papirer, og vi vil fremlægge pas, de ’gule kvitteringer’ for, at vi har en ansøgning liggende, et brev fra vor sagfører i Tel Aviv, Mrs. Yael Katz, billeder, samt vor egen på hebraisk forfattede ansøgning om et evt. ’Re-entry’-visa.

Den kvindelige medarbejder vil langsomt rejse sig og forsvinde ind i et kontor, hvor hun i en tid vil konferere med en overordnet. Derefter vil hun vende tilbage. Hendes ansigt vil være tillukket som en maske, og ingen vil være i stand til at gætte, hvad hun nu vil sige…

Hvis vor sag om en ændret visa-status foreligger (og det er et positivt svar) så vil vi kunne drage lettede derfra, og vi vil i så tilfælde – så vidt jeg kan se – kunne komme til Danmark i slutningen af november og i december måned. Hvis sagen ikke er færdigbehandlet, går ’plan nr. B’ i gang, og vi anmoder da om det særlige ’Re-entry’ visa’ (At forlade Israel uden denne tilladelse vil kunne medføre, at når vi i januar vender tilbage, risikerer vi at få smækket det sorte stempel: ’Entry denied’ i vore pas – og vi vil i det tilfælde blive sendt med første fly tilbage til DK.)

Vi står ved skranken i Beersheva overfor yderligere fire muligheder: Enten at et sådan ’Re-entry visa’ udstedes på stedet, og vi kan da frit rejse ud og ind – eller 2) at bureaukratiets tunge hjul begynder at dreje, og vi må afvente svar, før vi kan forlade landet. Den tredje mulighed er, at ansøgningen om et Re-entry visa afslås, og vi må da forblive i Israel og aflyse enhver form for allerede planlagt program i Danmark. Den sidste – og i vore øjne mest nedslående meddelelse – vil være 4) at vor hovedansøgning om en anden visa-status i Israel er afslået, og vi vil da få at vide, hvilken dato vi skal have forladt landet.

Så omhyggeligt og detaljeret som muligt har jeg nu søgt at forklare, hvorledes vore muligheder ser ud, og hvorledes vi med den største indsigt kan være i bøn for denne sags forløb.

Da Nehemias stod foran kongen i Babylon (i kongens tyvende regeringsår) og havde ønsker om bl.a. at forlade landet samt om at kunne etablere sig i Det Hellige Land – så ’bad han til himlens Gud’ (2:5). Da han havde fremlagt sin sag, hedder det: "Det gav kongen mig, fordi Guds gode hånd var over mig" (Neh.2:8).

Dette er min bøn for den kommende torsdags møde med Indenrigsministeriets embedsmænd…