PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-11-19
0305

 

KALDET

I forbindelse med det ’bønne-opråb’, som vi udsendte her fra vor ørkenlejr i går, onsdag, hvori vi opfordrede til forbøn for 22 kristne missionærfamilier i Afghanistan, (som efter sigende er blevet truet med henrettelse af islamister) er der et par punkter, som her bør præciseres.

For det første har vi under tre dages bøn og faste for vore venner og familie, Ian og Lorne Campbell, oplevet Herrens nærhed på en mærkbar og bemærkelsesværdig måde. Som jeg har fortalt andet sted, er disse to kære Kristi tjenere, vor svigerdatter Lees forældre (og derfor på en særlig måde knyttet til vor store familie). De har i en årrække tjent i deres kristne kaldelse i en af Israels hårdeste regioner: Zfad, landets mest ortodokse by efter Jerusalem (med ikke mindre end 40 synagoger). Tæt ved Libanons grænse har dette ældre kristne ægtepar under Libanonkrigen i august 2007 søgt dækning sammen med deres jødiske naboer, når raketterne fra nord eksploderede omkring dem. De blev derefter af de ortodokse jøder fordrevet fra byen og sidst fra landet og endelig fra England, hvor de søgte tilflugt, da Lees mor af lægerne fik at vide, at hun på grund af en ondartet kræftsvulst kun har to måneder at leve i.

*

Det er under de tre dages forbøn for disse trofaste og udholdende medarbejdere for Guds Rige, at et skriftord fra Romerbrevets det 8. kapitel atter blev levendegjort for mig. Der står skrevet således: "Og dem, Han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, Han har kaldet, har Han også gjort retfærdige, og dem Han har gjort retfærdige, har Han også herliggjort…" (v.30).

Kirke- og vækkelseshistorien har ført os gennem de tre første stadier i denne åndelige kædereaktion. De troende godkender i dag, at i Kristus er vi forudbestemte, kaldede og retfærdiggjorte… men det sidste, at Herren Jesus på os skulle åbenbare Sin herlighed (’herliggørelsen’) – det har vi enten skubbet frem til evigheden (i vore herliggjorte legemer) eller helt frasagt os troen derpå.

Imidlertid bliver vi fortalt i Apostlenes Gerninger, hvorledes Herren åbenbarede Sin herlighed og virkede med i disciplenes tjeneste. De opnåede at se syge blive helbredt (en 40-årig mand, der havde været lam fra fødselen), døde blive oprejst, fængslede (der var dømt til henrettelse) blive udfriet af engle, uddrivelse af dæmoner, overnaturlig redning fra slangebid og skibbrud samt guddommelig stadfæstelse af det prædikede ord.

"Mørket dækker jorden," erklærer Esajas, "mulmet dækker folkene, men over dig bryder Herren frem, Hans herlighed viser sig over dig" (60:2).

Profetens ord står foran deres bogstavelige opfyldelse. Et antikristeligt, antisemitisk mørke er atter langsomt ved at krybe ind over alverdens lande. Nye forfølgelser står for døren, men det er netop i en sådan tid, at Herren vil åbenbare Sin herlighed.

’Kaldelsen’ hører imidlertid med i den åndelige kædereaktion. "Dem, Han har forudbestemt, har Han også kaldet" (Rom.8:30). "Men Gud, der havde udset mig fra moders liv, kaldte mig ved Sin nåde…" forklarer Paulus (Gal.1:15).

Det betyder, at der helt konkret vil være mænd og kvinder rundt om i nationerne, som i disse dage vil opleve Herrens kald. "Din vejleder vil ikke mere holde sig skjult," hedder det i profetens budskab. "Med egne ører skal du høre et ord, der lyder bag dig: "Her er vejen, den skal du følge…" (Es.30:20-21).

De, der svarer med et helhjertet ja til kaldelsen, vil også komme til at opleve retfærdiggørelsens nåde og åbenbaring… og Guds herligheds kraft!