PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-11-20
0306

 

NÅR PLANERNE ÆNDRES
(Visa-status nr.2)

NÅR PLANERNE ÆNDRES. Forleden afsluttede jeg et af mine daglige breve med bibelordet fra Ordsprogenes Bog, 16:9, hvor der står skrevet: "Menneskets hjerte udtænker dets vej – men Herren styrer dets skridt."

Netop dette bibelord – mener jeg – er en slags forklaring på, hvorledes det er gået os med hensyn til vore seneste visa-ansøgninger her i Israel. Det er et inspireret grundlag, som måske kan belyse, hvilken troskamp, vi står i, og hvorledes Herren gennem mange sære omstændigheder overstyrer vore tanker og planer. Ja, det, der her er hændt os, kunne måske blive en opmuntring for én og anden, der i denne time har vanskelig ved at overskue situationen, og som måske står over for beslutninger, som kan få vidtrækkende betydning for familien, jobbet, den åndelige tjeneste i menigheden eller i personlige og skjulte sager som kun Herren kender til.

Lad mig derfor køre filmen tilbage, så at man bedre kan forstå den situation, der har ført til, at dette gode visdomsord fra Kong Salomons ordsprog er kommet til orde…

Den dystre kampagne, der gennem et par år har været ført fra visse ortodoks-religiøse kredse i Israel, har resulteret i, at tusindvis af kristne er blevet udvist af Israel. Kun usædvanlige indgreb har kunnet bidrage til, at nogle af dem, der har været ’på den sorte liste’, endnu er i landet.

(Et eksempel er den etiopiske, kristne general, som i 80’erne var initiativtageren til, at 30.000 etiopiske, mørklødede jøder begyndte at vandre over bjergene for at ’nå hjem til Israel’. Denne mand modtog – på trods af sin åbne, kristne bekendelse – stor anerkendelse og mange æresbeviser fra Israels myndigheders side, og han fik bl.a. en status, så at han kunne blive i landet. Imidlertid, er også denne højt agtede kristne personlighed kommet i vanskeligheder og ville sikkert have været ude af landet i dag, hvis ikke 16.000 etiopiere havde sendt en klageskrivelse til regeringen).

Det er midt i denne troskamp, at vi oplevede, at vor søn, Benjamin og hans hustru, Lee – efter en usædvanlig hårdhændet behandling i immigrationspolitiets celler i detentionen i Ben Gurion lufthavn blev nægtet indrejsetilladelse og fik stemplet deres pas med den skæbnesvangre betegnelse: ’ENTRY DENIED’! Efter at have opholdt sig otte måneder i Danmark modtog de pludselig den overraskende besked, at de kunne vende tilbage til Israel for at deres sag kunne blive viderebehandlet.

Torsdag skulle Gisèle og jeg og Maria (vor tyske sekretær) stille i Beersheva – og vi fik her at vide, at vor sag endnu ikke var afsluttet. Myndighederne i Jerusalem havde endnu ikke taget nogen beslutning.

Da det på forhånd anede os, at dette sikkert var den situation, vi befandt os i, havde vi medbragt en skrivelse fra vor sagfører i Tel Aviv samt en anmodning om at kunne forlade landet i nogle uger.

For mig selv var det af betydning, om jeg kunne være til stede ved vort årlige møde på Israels Plads, som traditionelt afholdes den første søndag i advent. Desuden havde jeg sagt ja til at medvirke ved nogle gudstjenester og Israelsamlinger i advent-ugerne op til jul. Gisèle var især optaget af at skulle holde Florence nyfødte tvillinger i sine arme – og vi så frem til barnevelsignelser af små børnebørn, familiesamlinger, som var sat af på kalenderen på grund af vort besøg i Danmark… og ja, julehøjtiden med børnene her og der var også programmeret.

Nu er alt dette ikke muligt. Vort kald til Israel må i denne særlige tid prioriteres – og det er i den forbindelse, at visdomsordet fra Ordsprogenes Bog er kommet os til hjælp. "I en mands hjerte er der mange planer," hedder det et andet sted, "men det er Herrens beslutning, der står fast" (19:21)… eller dette: "Det er Herren, der styrer en mands gang, hvordan kan et menneske så forstå sin vej" (20:24). "Jeg ved, Herre," sukker profeten Jeremias, "at mennesket ikke bestemmer sin vej; det står ikke i den vandrendes magt at gøre sine skridt faste" (10:23).