PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-11-26
0308

 

HOMO-IDEOLOGIENS IDE
(Homofilosofi nr.4)

"Indbygget i det menneskelige køn fungerer en drift, som er dette køns egen og egentlige bestemmelse." Sådan skriver de franske homofilosoffer, og dermed har de givet svar til alle dem, som har noget at indvende mod deres såkaldte sex-orientering. Med denne sætning mener de at kunne få samtlige modstandere til at slå øjnene ned. Hvem har nu mere at sige? Disse ord står nedfældet som et manifest: ’Sådan er vi skabt. Homo-driften er både vor naturlige oprindelse og givne bestemmelse, og hver den, der sætter sig op mod denne ordning, sætter sig op imod en højre, indre magt’. (Il y a un désir constitutif du genre lui-même)…

Imidlertid må de troende tage afstand fra en sådan påstand. De vil naturligvis til hver en tid acceptere, at der eksisterer ’un désir constitutif’ (en konditionel drift… eller en i mennesket nedlagt længsel eller lyst, som har en styrende bestemmelse) – men de vil aldrig kunne godtage, at denne kønsdrift er bestemt til at følge en hvilken som helst unaturlig retning. Den naturlige ’konstitutionelle’ drift følger ét formål, og kun ved at søge dette ene formål virkeliggjort, opfylder driften sin bestemmelse.

"Gud skabte mennesket i Sit billede," hedder det i Bibelens Skabelsesberetning. "I Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige" (1.Mose 1:27-28).

Heri ligger driftens højere bestemmelse, og at denne ’konstitutionelle’ indre længsel altid har et formål, ligger i bl.a. den i dette korte skriftafsnits gentagne forsikring: ’Mennesket er som mand og kvinde skabt i Guds billede’.

Der er – ifølge den kristnes overbevisning – intet ’formålsløst’ i Skaberen og intet ’tilfældigt drivtømmer’ i Hans skaberværk. Alt er – for at bruge homofilosoffernes egen formulering: ’constitutif’: Altså ifølge en nøje formuleret nedlagt regel og procedure!

Derfor er der et svar på de franske homofile tænkeres oratoriske spørgsmål: Que veut le genre? (Hvad vil det pågældende køns indre drift?) Bibelens første side med Skabelsesberetningen svarer: "Bliv frugtbare og talrige!" Dette enestående og tydelige formål velsigner Gud, og når homofile mennesker herefter søger til kirken for at få del i Guds velsignelse, kan deres parforhold ikke velsignes!

Hvorfor ikke?

Af den simple grund, at det homofile parforhold i sig selv er goldt. To mænd kan ikke sammen blive ’frugtbare’. Ej heller kan to kvinder ’blive talrige’. Menneskets oprindelige ’indre bestemmelse’ er ikke løbet af sporet men er stadig ’konstitutionel’. Det homofile parforhold er på forhånd dømt til goldhed og død.

Imidlertid er det ikke kun på dette afgørende punkt om ’frugtbarheden, som driftens højeste bestemmelse’, at vandene skilles. Når de franske tænkere erklærer sig indforstået med ordet ’constitutif’ (lovmæssig bestemt) – så har de dybest set ikke nogen højere Skaber i tanke. De henviser ikke med dette ord (’constitutif’) til nogen lovgiver – men fastholder med denne betegnelse blot, at deres homofile indre kønsdrift er uomstødelig og urokkelig som var den lovbefæstet af en højere bestemmelse. Med spørgsmålet: ’Que veut le genre’? (Hvad vil denne drift? Hvad sigter den på?) anser homofilosofferne deres indre, kødelige længsel, som tvingende nødvendige i en sådan grad, at der for den enkelte ikke er nogen vej uden om. Det, som denne drift vil, må de gøre – og enhver modstand, som kunne rejse sig mod ’homo-kønsdriftens’ egen bestemmelse, er at betragte som en fjende. Ordene: ’Que veut le genre’ er som en udfordring. Denne nedlagte homo-drift fordrer at blive respekteret. Ja, anerkendt! Og hvis ikke dette er tilfældet, vil den militant og med alle til rådighed sående midler arbejde derpå. Den er som en revolution! En homofil revolution, der med en indre brand vil omstyrte alt, hvad der står den i vejen.

*

Af denne grund må der nu blandt de homofile skabes en fast ideologi. En tankebygning, som kan administrere de undertiden voldsomme kræfter, som ikke længere tåler nogen form for ’undertrykkelse’. Denne homofilosofi er imidlertid ikke i første omgang rettet mod kirken og de kristne. (Den arbejder i dette felt kun sporadisk for at vinde kirkens anerkendelse – ved overtagelse af bispeembeder og en rituel velsignelse af det homofile parforhold -) men homotænkerne retter som et første skridt hele deres opmærksomhed mod den sociale orden.

Imidlertid vil den opmærksomme iagttagere hurtigt finde ud af, at ’samfundsordenen’ kun er et nødvendigt første mål. Den homofile verdensorden har - mere end noget andet - kirken på sit program; det er de kristne, den sigter på. Det er ’de hellige’ den fremover vil vende sig imod; ja, den vil være banebrydende i at rejse en forfølgelse af de sande troende…