PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2009-12-04
0310

 

VERDENSREGERINGEN OG HORKVINDEN

"At ringe til gudstjeneste og dermed markere en meget stor begivenhed, hvor vi også har et ansvar for første trosartikel – altså skabelonen – det er ikke en sag, politikerne skal tage stilling til. Det er en sag kirken selv må afgøre," har biskop Karsten Nissen, udtalt i forbindelse med Kirkernes Verdensråds opfordring til, at klokkerne fra alverdens kirketårne skal ringe 350 gange søndag d. 13. december.

Det store spørgsmål er imidlertid dette: Er det kirkens første trosartikel: "Jeg tror på… Himlens og jordens Skaber," eller er det klimakonferencens første trosartikel: "Der skal være én verdensregering," det her drejer sig om? Hvis det er kirkens første trosartikel – Skaberens – som klokkeringningen gælder, måtte da klokkerne ringe halvfjerds gange 350 gange – men hvis klokkeringningen er for indvarslingen af konferencens første formålsparagraf: ’A World Government is going to be created’ (en verdensregering må dannes) – måtte da hver en kirkeklokke, der ringes, styrte ned i bunden af klokketårnet og blive søndret og smadret så meget, at den aldrig mere kan kalde noget menneske ind i Guds Hus.

*

"Kom!" siger engelen i et panorama-endetidssyn til apostelen Johannes, (der var sendt i eksil på den græske ø, Patmos, "for Guds ord og Jesu vidnesbyrds skyld, Åb.1:9), "jeg vil vise dig dommen over den store skøge" (Åb.17:1). Den horkvinde, som blev vist til Johannes, var ’fuld af bespottelige navne’ (v.3) og hun holdt i hånden ’et guldbæger fyldt med afskyeligheder af hendes utugts urenheder" (v.4).

Af de mange beskrivelser, der ellers gives af ’den store skøge’, er det værd at bemærke, at hun viser sig at være en hensynsløs forfølger af de sande troende, Kristi sande efterfølgere: "Hun var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod," hedder det (v.6). Hun rider på et dyr, som ’får kongemagt’ (v.17) – men som faktisk er på vej til sin egen undergang (v.11). At dette bibelske syn gengiver et globalt system, fremgår af den malende beskrivelse af ’de vældige vande’ (v.1)… samt, at ’disse vande er: folk og skarer, folkeslag og tungemål’ (v.15). Denne verdensregering, moderen til alle jordens skøger), der er utro og urent – ja, som i sig har en form for unaturlig utugt, der i Bibelen kaldes ’afskyelig’ – har samme tanke som dette falske system. En sådan verdensregering vil forfølge de troende, der trofast følger Guds Lam, som er Jesus Kristus. Denne regering vil ’gøre krig mod Lammet’ (v.14).

*

Om ’13. december-klokkeringningen’ skrives i en nyhedskommentar lederen for ’Last Trumpet Ministries’, D.J. Meyer, Beaver Dam, USA, følgende:

"Den bedrøvelige kendsgerning er, at The World Council of Churches allerede er en del af en kommende verdensregering. Disse to er sammensvorne!" Han fortsætter: "Præster, der følger dens opfordring, er vore dages ’Judas Iskariot’; de forråder ikke deres Herre for tredive sølvstykker – men for at opnå de goder og den anerkendelse, der følger med dette at ’høre med til systemet’…"

Den 13. december kan den massive klokkeringning næppe standses. Biskopperne har jo givet deres blå stempel til, at klokketårnene over det ganske land ryster og bæver ved de 350 gungrende velkomstslag til en ny verdensregering! Men her og dér kan der findes en præst, som er naget i sin samvittighed. Han kan ikke give sit ’ja’ til, at hans kirkes klokker bruges til noget, som en af hans bisper definerer som ’en meget stor begivenhed’. Han kan ikke i sin ånd forene klokkernes kalden til gudstjeneste og bøn med noget symbol på et tilfældigt tal (350), der har at gøre med ’global opvarmning af atmosfæren’. Han må melde fra!

"Derfor var det også uden for byporten, Jesus led for at hellige folket med sit eget blod. Lad os da gå ud til Ham ’uden for lejren’ og bære Hans forhånelse, for her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme…" (Hebr.13:12-14).