PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-01-08
0315

 

JØDERNES LÆRE KAN IKKE FØRE OS TIL MÅLET
(Lørdagsbetragtninger nr.2)

Et af de vigtigste afsnit i Ny Testamente som er givet os, for at vi kan finde frem til den egentlige og rette forståelse af Det fjerde Bud (af ’de ti’, som Moses overleverede på Sinais bjerg til Israels folk) er Hebræerbrevets dybgående forklaring: "Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt’ (4:1).

Det første, som forfatteren af Hebræerbrevet søger at indprente i de troendes hjerter, er den lurende fare, der skjuler sig bag buddet om ’at komme hviledagen i hu’ (’Husk sabbatsdagen og hold den hellig – 2.Mose 20:9). "Lad os altså være på vagt," erklærer han (Den ’gamle’ oversættelse fra 1948 er bedre: "Da nu forjættelsen om at gå ind i Hans hvile endnu venter på sin opfyldelse, så lad os ængstelig våge over, at ingen af jer skal få den tanke, at han er kommet for sent!" (4:1))

*

En mistolkning af sabbatsbuddet er altså af en så alvorlig karakter, at de, som belæres om denne sag og de, som modtager undervisning derom, ikke kun ’skal være på vagt’ – nej, de skal ’ængstelig våge over’, at ingen falsk eller fordrejet tankegang er ved at snige sig ind med hensyn til opfyldelsen af dette bud.

Det er værd indledningsvist, når der atter bør tales om sabbatsbuddet at holde sig denne apostolske advarsel for øje. "Der har sneget sig nogle mennesker ind," forklarer apostelen (Jud.v.4) De vil søge at give de troende den forestilling, at de er ’kommet for sent’ med hensyn til den endelige og fuldkomne opfyldelse af, hvad det vil sige ’at komme ind i Guds hvile’. Derfor vil de påtvinge dem ’den gamle ordning’, som ingen til dags har været i stand til at opfylde. "Hvis du strengt overholder at hvile på en bestemt dag af ugen," forklarer de, "vil du komme under Guds velsignelse!" … og de ved ikke selv, at intet kan være fjernere fra sandheden. Ja, at de ved en sådan forkyndelse atter lægger de hellige i lænker og tværtimod at bringe dem under velsignelse fører dem ind under en mørk og bitter forbandelse…

*

Ny Testamente står fast, at ’løftet om at gå ind til Hans hvile’ endnu venter på sin opfyldelse’ (I samme afsnit af Hebræerbrevet betones det atter, at ’det endnu ikke er opfyldt, at nogle skulle gå ind til hvilen’ (v.6) – hvilket med et slag åbner den forjættelsens perleport, at der her gives de troende en forunderlig anledning til at gribe om et løfte, der endnu ikke er taget i besiddelse!

At det ikke er jøderne, der skal fortælle de troende iblandt nationerne, hvorledes de skal overholde sabbatsbuddet, fremgår med al ønskelig tydelighed af den beslutning, som blev vedtaget under Det første apostelmøde i Jerusalem, hvor blandt andet denne erklæring lød: "Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer og læses op i synagoger hver eneste sabbat" (Ap.G.15:21).

Dette gælder både sabbatsbuddet samt omskærelses-buddet og mange andre jødiske forordninger, som aldrig vil finde deres endelige opfyldelse ved at blive ’gentaget’ (i en mere løs form) af den kristne menighed. Nej, det, som her benævnes som ’opfyldelsen af et løfte, der endnu står ved magt’, og som formuleres ved ordet om ’at gå ind til Guds hvile’ er himmelhøjt hævet over dette at fastsætte en bestemt dag om ugen, hvor man holder sig i ro. Så god og rigtig denne første forståelse af sabbatsbuddet er, så har hverken jøderne eller de kristne fuldt ud begrebet, hvilken overvældende forjættelse, der skjuler sig bag ’det, som kun er en skygge af det, som skal komme’ (Kol.2:17).

Jøderne "tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske," forklarer Hebræerbrevet (8:5). "Loven (hvilket også gælder det 4.bud) indeholder kun en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse. Den kan aldrig… føre til målet" (Hebr.10:1).

Af den grund bør de troende alle vegne afvise de ’Israelsvenner’, som i en misforstået nidkærhed søger at påtvinge dem den jødiske sabbats forståelse. De gør ikke Israels børn nogen tjeneste derved, og de påfører de hellige unødige skrupler og hindrer dem i at få fat i den ægte vare! (Læs næste lørdag det efterfølgende afsnit: ’FORUDBESTEMMELSENS PERLEPORT’).