PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-01-16
0316

 

FORUDBESTEMMELSENS PERLEPORT
(Lørdagsbetragtninger nr.3)

Den hvile, som den ukendte forfatter til Hebræerbrevet omtaler, har at gøre med den fuldkomne evige ro, som Gud befinder sig i – også efter at alle Hans gerninger ved jordens grundlæggelse var færdige. "De skal ikke komme ind til Min hvile," hedder det i den vrede omtale af Israels Børns forgæves og fejlagtige opfattelse af bl.a. sabbatsbuddet, hvorefter det tilføjes: … "og dette sagde Gud, skønt Hans gerninger var færdige fra verden blev grundlagt" (Hebr.4:3).

Denne konklusion (på spørgsmålet om den jødiske sabbat) er mere afgørende og oplysende, end de fleste aner. Kun få har nemlig sat dette tilbagevendende spørgsmål om opfyldelsen af det 4. bud i forbindelse med den absolutte og uforanderlige kendsgerning, at alle ’Guds gerninger var færdige på Skabelsens sjette dag’. Dermed skal nemlig ikke kun forstås de gerninger, som havde at gøre med selve skabelsesforløbet – nej, hele Gudsværket, som har at gøre med både skabelsen såvel som Den Eviges’ forudseen af faldet, forløsningen, den absolutte afslutning på slangens onde aktivitet, genoprettelsen og indførelsen af en ny himmel og en ny jord... alt dette er ubrydeligt inkorporeret i ordene ’Guds gerninger er færdige’! Den hvile, som er ’Guds hvile’, er funderet på et fuldkomment udtænkt og i al evighed afsluttet og fuldbragt værk, som aldrig bør repareres eller omdannes – og som ingen siden kan lægge noget til, og ingen kan trække noget fra. Alt i himlen og på jorden og under jorden er færdiggjort og rede – og end ikke Gud Herren behøver at løfte en finger for at bringe en overset detalje på plads. Dette er Guds hvile," og dette er den forudbestemte livs- og evighedsvej, som mennesket kaldes ind i ved forordningen af sabbatsbuddet. Dette er nemlig, hvad der skjuler sig bag begrebet: ’at være i Kristus’…

*

Af samme grund er det i dette lys, at vi fremover skal fatte den overvældende betydning, som ligger i apostelens ord, når han til menigheden i Efesus skriver: "For Hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i" (Ef.2:10).

(At vi som Guds Børn er ’Hans værk’ har altså ikke kun at gøre med vor eksistens i den nuværende tid. Ordene: ’Hans værk’ er en direkte tilbagevisning til skabelsesværket. Altså hele den færdige Guds gerning, som blev afsluttet på den sjette dag, og som aldrig skal genoptages eller udrettes på ny. Det er denne forudberedte eksistens, som apostelen henviser til, når han om sin kaldelse og virksomhed på denne jord, erklærer: "Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldt mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin Søn for mig…" (Gal.1:15)).

Når Den hellige Skrift altså taler om ’løftet at komme ind i Guds hvile’ (Hebr.4:1) – så er der tale om noget langt højere end at bestemme sig til at ’iagttage lørdagen som hviledag’. Da stilles der i virkeligheden skarpt på den ufattelige rigdom af åbenbarelse og førelse, som ligger i ordene: ’Hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus’ – ja, da åbnes den forudbestemmelsens perleport, som fører ind til det liv og den tjeneste… de ’gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i’! (Ef.2:10)

Derfor bør alle de, som henviser til overholdelsen af den jødiske sabbat som en vej til at opnå Guds velbehag og dermed erhvervelsen af Hans velsignelse, tie! Som patriarken Job bør de lægge hånden på munden og udbryde: "Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked…" (42:3) – (Se afsnit næste lørdag: ’GUDS HVILE ER MERE END EN BESTEMT UGEDAG’