PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-01-22
0317

 

’GUDS HVILE’ ER MERE END EN BESTEMT UGEDAG
(Lørdagsbetragtninger nr.4)

Det er vor faste tro og overbevisning, at Gud har en plan med ethvert menneske, som fødes ind i denne verden! "Derfor siger Han (Jesus), da Han træder ind i verden: Et legeme har du beredt mig… Se, Jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om Mig – for at gøre Din vilje, Gud" (Hebr.105-7).

Disse ord fra Hebræerbrevet, som i første omgang helt bør forstås som en henvisning til Herren Jesus Kristus, har en yderligere reference til de af Guds børn, som af hjertet søger efter at komme ind til den hvile, der har at gøre med vandringen i Guds forudbestemte gerninger.

De erklærer nemlig dermed, at Gud har givet dem et legeme, så at de kan færdes, leve og virke i denne verden – ikke for deres egne egoistiske formåls skyld – men udelukkende med det ene sigt, at tjene Herren, Den levende Gud.

*

I samme øjeblik et menneskebarns liv begynder på denne klode, udbryder det (i dets første, uhørte lovsang til Skaberen): "Se, nu er også jeg kommet til verden – med denne ene hensigt at skulle tjene Dig, Den levende Gud! Lad nu hver eneste af de dage, som Du i Din nåde har optegnet i Din Evigheds-bogrulle, blive levet og helt udfyldt med Din guddommelige plan. Tillad ikke, oh Herre, at mine dage blot fyldes med mine egne tanker, begæringer og handlinger – men kun af den forunderlige handlingsplan, som har at gøre med opfyldelsen af Din vilje, Gud!"

David gav udtryk for den samme bøn og de samme tanker. Han siger: "Det var Dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv" (Salme 139:13).

Det fornemme ’sammenfletningsarbejde’, som det menneskelige legeme indeholder, kan umuligt være opstået ved nogen tilfældighed. Nej, en ufattelig forud-udtænkt plan ligger bag hvert eneste træk, som aftegnes i menneskets individuelle design af hver en nerve og hver en muskel og hver eneste blodkar i hjerne og hjerte.

Det er denne formålsbestemte dannelse af hver eneste menneskelig person, som får David til at udbryde: "Jeg takker Dig, fordi Jeg er underfuldt skabt" – og når han fortsætter denne lovsang ved at erklære: "Underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud…" – da er det ikke længere hans eget legeme, han taler om – men da er det de forudbestemte gerninger, som dette, hans legeme, er bestemt til at skulle udføre.

Der er således forskel på den gerning, som David udførte i hans livstid – og så den fortættede handling som f.eks. omgav apostelen Peter, for slet ikke at tale om de breve, som i dag foreligger fra Paulus’ hånd! Der er ligeledes en væsentlig forskel på Moses førelse af Israels Børn – og så apostelen Mattæus’ beretning om Jesus… ja, den helt anderledes fortællemåde, som er knyttet til Johannes-evangeliet…

Når det i Skabelsesberetningen hedder: "Gud sagde: Jorden skal grønnes: planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne"… "vandet skal vrimle med levende væsener… og alle slags vingede fugle" (1.Mose 1:11 og 20 og 21)… da er der atter tale om Guds mangfoldighed (Hebr.1:1) – og da ser vi igen det omfangsrige, målbevidste, formålsbestemte, omhyggeligt udtænkte design, som ligger i skabelsen.

Alt, hvad der rører sig under himlen, - alt, hvad der ånder og lever – har et guddommeligt formål, og mennesket kaldes nu ind i den guddommelige hvile (der er selve vandringen i de forudberedte gerninger), som Den Evige fra begyndelsen har udtænkt.

De, som imidlertid er af den opfattelse, at dette høje mål kan opnås ved helligholdelsen af én enkelt dag om ugen – og som til og med roser sig af at vide, at det bør være en ganske bestemt dag – ja, som søger at overbevise andre om, at en sådan sabbatsoverholdelse er indbefattelsen af begrebet ’Guds Hvile’ tager fejl! Herren glædes ikke over en sådan forkyndelse! Han vredes og siger: "Sandelig, de skal ikke gå ind til Min Hvile!" (Hebr.4:3)