PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-01-29
0318

 

LOVENS GAMLE FANGENET
(Lørdagsbetragtninger nr.5)

I forbindelse med de seneste ugers ’lørdagsbetragtninger’, hvori jeg har søgt at understrege sabbatsbudets egentlige betydning, er der dukket et par linjer op på min ’gæstebog’, som kraftigt modsætter sig denne undervisning. Gæstebogs-indlægget er skrevet af en kær ven, og jeg tager det på ingen måde ilde op, at der er andre meninger end min i denne vigtige sag, der allerede i den første menighed satte sindene i kog. Jeg tænker her på apostelen Paulus’ opgør med apostelen Peter i Antiokia, hvorom den første skriver: "Jeg trådte op imod ham (Peter) ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv" (Gal.2:11). Stridsspørgsmålet mellem disse to Herrens tjenere var ikke spørgsmålet om sabbatten eller omskærelsen – men om nogle spiseregler (der stadig hviler som en tung skygge over Israel). Grunden til, at sammenstødet mellem de to mænd var så voldsomt, er kun en: ’Evangeliets sandhed’. Paulus skriver om Peter og hans ’medsammensvorne’, at ’de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed (Gal.2:14). Hvad Paulus i denne forbindelse mener med udtrykket: ’Evangeliets sandhed’, definerer han i samme åndedrag, når han med fasthed tilføjer: "Vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdig af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus." Han slutter med at konkludere: "Derfor har også vi sat vor lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt!" (v.16-17)

I det første afsnit af mine ’lørdagsbetragtninger’ fortalte jeg om det, som jeg kaldte ’den egentlige og udløsende årsag til denne serie’. Jeg beskrev, hvorledes jeg på en af mine rejser havde modtaget en henvendelse fra nogle ængstelige Guds børn, som af ivrige Israelsvenner var blevet konfronteret med sabbatsbudet. "Vi har hørt," havde disse sagt, "at det går dårligt med jeres forretning for tiden… og det har sine årsager!" Derefter havde disse Israelsvenner sagt til deres urolige og ængstelige tilhørere: "Overhold den jødiske sabbat og hold lørdagen fri… og I vil få at se, at fra det øjeblik, I efterfølger dette bud, vil det gå fremad med jeres virksomhed…"

*

Når min gæstebogsven nu lidt opbragt skriver, at hun ’finder det rystende’, at jeg ’dømmer dem, der ud fra ORDET anser sabbatten som den egentlige hviledag’ – så er hun (så vidt jeg kan se) gået fejl af mit ærinde…

I Romerbrevet formaner apostelen klart de kristne til at respektere deres trosfællers overbevisning i disse forhold. Paulus skriver: "Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak" (Rom.14:5-12). Apostelen slutter med denne skarpe advarsel: "Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol… vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud!"

Hvis vi nu tog denne alvorlige formaning (skrevet af Paulus selv) – og forelagde ham den med ordene: "Hvad havde du gang i, da du kaldte Peter for en ’hykler’ (Gal.2:13) i Antiokia? Hvis Peter nu havde den overbevisning, at han ikke kunne ’spise sammen med hedningerne’? Hvorledes kan du da dømme ham?"

Hertil ville Paulus (ifølge sit eget vidnesbyrd) havde svaret: "Jeg træder åbent op mod Peter, fordi ’han trækker sig tilbage og skiller sig ud’ (v.12). Det gør han ’af frygt for jøderne’ (som mener, at de kan gøres retfærdige af lovgerninger’). Peter har al ret til at have sine egne spisevaner (eller opfattelse af sabbatten) – men hvis han gør et ’evangelium’ ud af denne ’overholdelse af dage’ (Gal.4:10) eller ’ødelægger Guds værk på grund af mad’, (Rom.14:20), så går han ikke lige fremad efter evangeliets sandhed (2:14)… og da har han ’dømt sig selv’ (v.11).

Til alt dette kunne min ’gæstebogsven’ svare: "Der er forskel på sabbatsbud og spiseregler’.

Hertil vi jeg svare: "… ikke ifølge Ny Testamentes lære! Apostelen skriver jo: "Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren; den, der spiser gør det for Herren…" (Rom.14:6).

Lige så umuligt, som det er, at ville forsøge at ’spise sig ind’ i Guds Rige – lige så umuligt er det at opnå Guds særlige behag ved overholdelsen af bestemte dage! Judaismens spøgelse vandrer stadig omkring. I Israel strækker det sin knokkelhånd ud over de messianske menigheder, idet det prøver at kaste et gammelt fangenet over troskyldige sjæle… og i hedningenationerne er det samme Gudsfjendske gespenst på spil, idet det søger at forvanske apostelordet: "Vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdig af lovgerninger men kun ved tro på Jesus Kristus!" (Gal.2:16)