PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-02-26
0320


 

MERE END FILM OG TEATER
(Den åndelige musical nr.1)

Lad mig få lov at dele en sag med jer. Et emne, som i øjeblikket beskæftiger os alle hernede i ørkenoasen. Den store udfordring, der nu nærmer sig sin virkeliggørelse: Kæmpe-projektet, hvortil nedtællingen er begyndt: Masada-musicalen, som skal opføres d. 21. og 22. marts 2010…

For det første må jeg besvare det spørgsmål, som nogen af jer går rundt med. Er denne sag virkelig fra Gud? En musical om Masada – med en indbygget kærlighedshistorie mellem en jøde og en hedninge-pige. Kan en sådan fortælling virkelig være fra Herren? Passer en evangelisk tjeneste af den art ind i billedet af det, som en god kristen forstår ved ’at udføre Herrens gerning’? Eller for at sige det på en anden måde: "Kan sådan en forestilling harmonere med den forkyndergerning, som man måtte forvente af en flok udsendinge, der nu i årevis har været stationeret i Det Hellige Land? Hvad med prædikenen? Hvad med vidnesbyrdet om Jesus? Er den slags ’teatersjov’ virkelig det eneste, de har at fremvise..?

Spørgsmålene er relevante og topaktuelle. Jeg vil derfor søge at besvare dem ud fra min mest inderlige overbevisning – og det er mig magtpåliggende bestandigt at underbygge mine svar med Guds ord. Ja, jeg fornemmer allerede (som jeg skriver disse linjer) at jeg ikke må gøre for lidt ud af denne sag, idet den fremstår som et hovedpunkt i det arbejde, som vi netop i disse dage er ved at få til at løbe af stabelen… en prægtig ’tremastet skonnert’, der sætter sejl for at bevæge sig mod horisonter, som endnu ikke har været inden for noget menneskes øjenvidde…

Altså: Hvad er det for syner, der ligger bag den musical ’The Resurrection Army’, som jeg her har skrevet ( - og hvad er det for et drivende motiv, som har fået min pen til at gløde, da jeg for nogle år siden skrev musicalen ’The Temple shall be built again’) – ja, hvad er det for styrende ideer, der griber mig, når jeg skriver på musicals, som endnu ikke har set dagens lys, men som – det aner mig – rummer hemmeligheder og noget af det gådefulde, som ikke bare kan forklares med almindelige ord. Det, der kun kan synges og illustreres i de kærligste billeder og formuleringer for at den tanke, som gemmer sig bag musical-handlingen kan blive frigjort og få vinger og svæve op mod højder, der i egentlig forstand er ’overjordiske’ og ’ikke af denne verden’…

Med andre ord: Taler musicalens poesi og musik om det, som apostelen giver udtryk for, når han udbryder: "Som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskers hjerte, det, som Gud har beredt for dem, som elsker Ham – det har Gud åbenbaret for os ved Ånden" (1.Kor.2:9)?

Hvis dette er tilfældet, bør ingen længere holde sig på afstand af denne tjeneste! – Ja, man bør end ikke længere blot betragte den som en slags ’underholdning’; da er den Åndsinspirerede musical noget mere ende ’film og teater’. Den er mere end det menneskelige talent; den er da en Gudgiven karisma, som er i stand til at drage sløret fra øjnene af dem, som er blinde. Den kan i glimt vise noget af ’Guds dybder’, der ellers er utilgængelige for menneskets ånd. Hvis dette (at musicalen er noget mere end et ’skuespil, der kan slå et par timer ihjel’) er tilfældet, da er musicalens ord og toner bestemte til, (som apostelen udtrykker det): "… at vi skal vide, hvad Gud i Sin nåde har givet os" (1.Kor.2:12)… og da bør den med alle til rådighed stående midler fremmes. Dens budskab bør da befordres – ja, megen anden tom foretagsomhed bør i så tilfælde lægges til side for at mere kraft og energi, materielle og åndelige midler kan investeres for at skabe rum og mulighed for, at denne gerning kan udføres…

I så tilfælde er der i øjeblikket brug for en stor, hjælpende hånd i ørkenen! (Læs tirsdag: ’DET UUDSIGELIGE’).