PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-03-02
0321

DET UUDSIGELIGE
(Den åndelige musical nr.2)

En musical giver gennem lyrik og musik samt den kunstneriske fremføring udtryk for det, som Bibelen kalder ’det uudsigelige’. Det vil sige det, som ikke kan beskrives med ord alene. - En kilde af ’levende vand’, der åbner for hjertekamre, der er eller var både lukkede og tilfrosne. Ja, det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Jesus, når Han omtaler Åndens velsignede virke, taler om et så ukendt begreb som ’levende vand’.

"Hvis du kendte Guds gave og vidste hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke," siger Jesus til den samaritanske kvinde, - "så ville du have bedt Ham, og Han ville have givet dig levende vand" (Johs.4:10).

Der findes altså rislende kilder, som har deres udspring i en anden dimension end den, som vi til daglig bevæger os i. Det er disse kilder, som åbnes i menneskehjerter, når de lytter til den Åndsbårne forkyndelse, eller når de gribes af bønnens Ånd og føres til himmelske regioner, som de ikke før har kendt til.

Det er den samme skjulte kilde, som springer, når en åndelig musical fremføres. Tilhørerne bliver da ikke kun bevæget til tårer og latter ved en sjælelig påvirkning (som det kan være tilfældet ved almindelige film og teaterstykker) – nej, her berøres nogle dybere strenge, og der bliver i sådanne tilfælde sået en sæd, som indeholder det evige liv.

Jesus udtrykker det sådan: "Enhver som drikker af dette vand," (han henviser til brønden i Samaria) – "skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, Jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste" (Johs.4:13-14).

Når apostelen omtaler ’det uudsigelige’, berører han et område i det menneskelige sind, hvor ’Ånden må komme til hjælp’. Han skriver: "Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed" (Rom.8:26). Den ’skrøbelighed’, han omtaler, er vor svigtende evne til at udtrykke det oversanselige. Vi har ikke ord for det, der hører himlen til. Af den grund er timen kommet, hvor der skal skabes mere plads i nogle ’trange hjerter’. "Der er snæver plads i jeres hjerter," skriver Paulus til de troende i Korint (2.Kor.6:12; gl.overs.).

Adskillige har indtil nu ikke kunnet rumme den særlige tjeneste, som i dag må udføres over for Guds jødiske ejendomsfolk – en gerning, som Ny Testamente beskriver som ’en ny pagts tjeneste’ (2.Kor.3:6) – hvilken apostelen i samme skriftafsnit betegner som en ’Åndens tjeneste’ ("Når dødens tjeneste havde sin herlighed… hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed"; v.7-9).

De ’trange hjerter’ (altså de mennesker, som har et for ’snævert syn’ på tingene – og som derfor fortsat har et ’reserveret forhold’ til den Åndens gerning, der nu for alvor skal udføres midt iblandt den gamle pagts folk) må give rum for en helt ny holdning med hensyn til medleven og medarbejderskab.

Det er med henblik på denne dimension, der ikke er for almindelige dødelige, at musicalen har et ærinde. Hvis en sådan forestilling bliver rigtigt sammensat (og i sig selv indeholder det guddommelige ord) så bliver noget af det ’uudsigelige’ nævnt, som skjuler sig både i menneskets ånd, og som bevæger sig i Guds Ånd. "Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder," forklarer apostelen og fortsætter: "For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtaget menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds Ånd, hvad der bor i Gud" (1.Kor.2:11).

Hvad jeg her prøver at drage frem af dybet er den kendsgerning, at den åndelige musical er et instrument, som bruges af Guds Ånd – ikke blot til at give en spontan oplevelse af de kræfter, der hører til den kommende verden (Hebr.6:5) – men til at oplukke selveste perleporten til de åbenbarelser, der er nødvendige for Guds Folk i denne tid.

Det er min overbevisning, at hvis blot vi får nåde til at forklare det åndelige syn, som bevæger sig bag den musical, som nu står for at skulle opføres for 3000 mennesker i amfiteatret ved bunden af Masadabjerget d. 21. og 22. marts – så vil der også tilflyde os hjælp fra det store bagland, som Herrens Ånd søger at mobilisere til en helt konkret indsats i den henseende… (Læs torsdag: ’DET USYNLIGE ORD’).