PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-03-04
0323


DET USYNLIGE ORD
(Den åndelige musical nr.3)

Den åndelige musical får lov til at ’sige’ nogle af de ting, som det normalt ikke er tilladt noget menneske at udtale. Om dette sidste (forbuddet) erklærer Paulus, at han selv på et tidspunkt har været ’bortrykket til den tredje himmel, til Paradis’, og at han dér ’hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale’ (2.Kor.12:3-4).

Den åndelige musical ’udtaler’ altså ikke disse ord (thi det er utilladeligt) – men den berører det forbudte indhold på en sådan måde, at tilhørerne må bæve og bøje sig for Gudsordets sandhed. De udsagn, som musicalen fremsiger, ejer nemlig den indre og sælsomme kraft, som gælder ’hvert ord, som udgår af Guds mund’. Om dette ord hedder det nemlig, at det er ’levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger’ (Hebr.4:12). Det særligt ’virksomme’ ved den ’tale’, som den åndelige musical fremsiger, er billedligt beskrevet således: ’Den er skarp - og trænger igennem’. Det vil altså sige, at vi her har at gøre med en hvæsset klinge, der ikke sænkes, før den har nået sit mål og gennemført sin gerning.

I hedningenationerne er forureningen så intens og murene, som omgiver hjerterne så solide, at næsten intet kan ’trænge igennem’. ("Denne verdens gud har blindet dem…" 2.Kor.4:4). I Israel kommer hertil det slør, som Herren selv har indhyllet de jødiske hjerter i (- for ’indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplæsningen af den gamle pagt’… 2.Kor.3:14).

Når nu Herren i Sin nåde således lægger det redskab i vore hænder, der er i stand til at gennemtrænge det tykke tæppe af mørke, som ligger over både folkeslagene og Israels folk – hvorledes kan vi da tage afstand fra et sådant våben og sige: "Den slags kan vi ikke bringe"?

I dette tilfælde (med henblik på opførelsen af Masada-musicalen) drejer det sig ikke blot om de 3000 mennesker, som kan samles i amfiteateret ved Herodes’ gamle bjergfæstning (disse er ikke musicalens eneste og sidste mål) – nej, der er her tale om en slags ’gennembrud’, som kan føre til, at denne særlige ’ordets tjeneste’ med Guds virksomme og skarpe ’sværd’ kan udføres over det ganske land.

Dermed kommer jeg til det punkt, som jeg selv betragter som mit egentlige ærinde med disse linjer: ’Øjeblikkets åbenbarelse af en ny pagts tjeneste’! Eller som apostelen udtrykker det: "Han har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt" (2.Kor.3:6).

Den ’duelighed’, der her er tale om, er en Gudgiven, åndelig kapacitet, som gør det muligt selv i en modstandens og formørkelsens time at henvende sig til Guds folk.

Der er altså ikke her tale om den spontane åbning, som Gud hvert øjeblik kan skabe ved at lade sin overnaturlige kraft komme til syne. Denne absolut mest forunderlige virkemåde er nemlig ikke forbundet med menneskets ’duelighed’. En sådan ’herligheds-fremgangsmåde’ er ene og alene baseret på Guds kraft – og det var ikke mindst dette guddommelige indgreb, som Herren Jesu egen jordiske tjeneste var grundfæstet i. Det hedder jo: "Han blev kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Ånd ved opstandelse fra de døde" (Rom.1:4; gl.overs.)

Nej, den ’duelighed’, som her tales om (og som er særlige evne, der gør Guds tjenere velegnede til at udføre en ny pagts tjeneste overfor Israels gamle pagtsfolk) er en Gudgiven egenskab, der er i stand til at formidle Guds ord på en måde, så det (selv blandt de mest forhærdede) bliver modtaget i tro. "Det er ikke ’en bogstavens (tjeneste) men Åndens," forklarer apostelen, idet han tilføjer: "for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende" (2.Kor.3:6).

Hermed er vi tilbage til emnet: ’Det uudsigelige’. Hvad jeg her taler om, er nemlig ikke ord, som kommer til syne, fordi de er sammensat af bogstaver – men det er skrevne ord, der på en usynlig måde prentes på hjertet. Den åndelige musical skriver sit budskab på hjerterne. Den betjener sig hverken af pen eller blæk, tryksværte eller computerteknik; dens indre kraft ligger i et åndens livspust, som ikke kan fastlåses eller stagnere i det sagte. Den ejer lignelsens styrke og billedets kraft… det ’gør levende’ (2.Kor.3:6). – (Læs lørdag: ’MEDANSVARLIGE’)