PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-03-19
0326

 

STEDETS BETYDNING
(Herrens Hærfører nr.1)

Et af de fremherskende træk ved den gådefulde skikkelse, der pludselig dukker op i krigszonen udenfor Jeriko, er for det første selve stedet, hvor Han kommer til syne. Han åbenbarer sig ikke, hvor der er fred og vedblivende tryghed. Han er ikke en personificering af den slags velsignelser, der har at gøre med den trygge stilhed og ubekymrede ro, der kunne præge den lidt forkælede tilværelse, som mange kristne fører. I de omgivelser har Herrens hærfyrste intet at gøre. Han er en væbnet kriger og findes kun i frontafsnit. Hans tilsynekomst varsler kamp. Om dette siger det kendte afsnit i Skriften, der giver en nøjere beskrivelse af Hans Person, følgende: "Engang mens Josua opholdt sig ved Jeriko fik han øje på en mand med draget sværd i hånden" (Josua 5:13).

Hvis Josua ikke i det øjeblik havde ’opholdt sig ved Jeriko’, havde han aldrig fået øje på manden med det dragne sværd. Det usædvanlige møde ville aldrig have fundet sted! Det guddommelige syn var udeblevet…

*

Nogle er af den fejlagtige opfattelse, at det er ligegyldigt, hvor de opholder sig ’rent geografisk’. – "Herren er jo alle steder," siger de, "og Han ser mig, hvor jeg er. Han kan høre mig, hvor end jeg befinder mig."

Det er så sandt, som det er sagt. Gud er allestedsnærværende! Men det er også sandt, at Herren Jesus præciserer: "Den, der tjener Mig, skal følge Mig, og hvor Jeg er, dér skal også min tjener være" (Johs.12:26).

(Det bør her bemærkes, at når det påpegende ord: ’dér’ angives i denne tekst, da er stedet ikke længere ’et flyvende åndeligt begreb’. Da er det et ’ned-på-jorden’-udtryk, der tydeligt peger på en geografisk, jordisk (og sidenhen: himmelsk beliggenhed…).

Set ud fra denne synsvinkel er det et spørgsmål, om Kong David i et afgørende øjeblik af sit liv befandt sig på det rette sted? I beretningen om kongens voldsomme og skæbnesvangre fald, fortæller Bibelen følgende: "Året efter (nogle afgørende sejre i krig) – ved den tid, kongerne plejede at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær… David blev tilbage i Jerusalem…"

Derefter følger den største tragedie i Davids liv. Følgende fortælles: "Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk…" (2.Sam.11:1-2).

Ikke nok med, at de, der ’bliver tilbage’ og ’nyder livet’, medens Herrens hærfolk drager i krig - … ikke nok med, at disse aldrig kommer til at få del i det himmelske syn af ’fyrsten med det dragne sværd’, men de udsætter sig i deres velbjergethed samt velfærdets forkælelse for fristelser, der kan komme til at koste dem dyrere, end de i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig.

At der i Davids tilfælde var tale om at unddrage sig krigens og felttogets ubekvemmeligheder, fremgår af den samtale, som kongen har med den unge kriger, Urias, hvis hustru han havde forført.

Urias sagde til David: "Israelitterne bor i grenhytter, og min herre, Joab, og dine mænd, Herre, Konge, har slået lejr på den bare jord…" (2.Sam.11:11).

Disse ubehagelige forhold og den øgede fare for fjendens beskydning, er der adskillige af de troende, som på forhånd ’takker nej’ til. Derfor kommer det aldrig til at stå skrevet om disse: ’Da de opholdt sig udenfor Jeriko…’ - De vil fremdeles holde sig i en bekvem afstand af sådanne farefulde steder – og vil derfor blive lettere ofre for djævelens forførelser… og det himmelske syn vil forblive som en lukket bog for dem!