PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2010-04-23
0330

 

DEN SIDSTE SKANSE

Den 15. september 2010 kan i kirkeministeriet i København blive en lige så afgørende dato for Danmark som datoen, d. 10. november 1793, blev i Notre Dame i Paris. På den dag ’afsatte’ en flok franske borgere Gud og ’indsatte på Hans trone’ en ny guddom: Fornuften. Den 15. september 2010 vil repræsentanter for et fem måneder gammelt udvalg aflevere deres rapport om ’homovielser’ til kirkeministeren. Den vil efter al sandsynlighed indeholde så afgørende udsagn, at vielser af homoseksuelle fremover kan indføres i kirken. Det vil efter sigende være ’en fornuftig’ rapport, for den vil være udarbejdet af ’teologiske eksperter’, men den vil – efter min og mange af de danske troendes overbevisning – være en rapport, der søger ’at afsætte Gud’.

Torsdag d. 15. april 2010 kl.17.15 meddelte pressebureauet, Ritzau, at kirkeministeren havde nedsat et nyt udvalg, som i de efterfølgende halvandet hundrede dage skulle se på, om homoseksuelle og lesbiske par skal kunne vies i kirken. "Først når dette udvalgs konklusion er klar," hed det, "vil ministeren tage stilling til homovielser."

’I TV-2 nyhederne samme dag blev det i et mere hverdagsagtigt sprog forklaret, at giftelystne homoseksuelle, der gerne vil sige ja til hinanden i kirken’, fortsat må væbne sig med tålmodighed. "Men inden for de næste fem måneder kan de forvente en afklaring af, om de fremover kan lade sig vie i Guds Hus."

Kirkeministeren har altså efter drøftelser med biskopperne nedsat et nyt udvalg, ’der skal tage stilling til tre centrale teologiske spørgsmål i forbindelse med debatten om de såkaldte homovielser...’

Først og fremmest skal udvalget afklare, ’om ægteskaber generelt skal indstiftes i folkekirken. Dernæst skal udvalget tage stilling til, hvordan registreret partnerskab kan indgås i kirken, og endelig skal det afklares, hvordan præster kan undsige sig at medvirke til at lade et homoseksuelt par smede i hymens lænker.’

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs stilling er indtil videre denne: "Nu har vi nedsat udvalget, og så prøver vi at afklare kirkens stemme. Hun slutter med ordene: "… og nu har jeg sådan set ikke nogen mening, før deres konklusioner kommer!" Kirkeministeren tilføjer imidlertid: "Jeg har hele tiden fremhævet, at mindretallet skal være med, og at det er vigtigt, at mindretallet ikke føler sig tromlet…"

*

I løbet af foråret og sommeren skal en gruppe såkaldt ’teologiske eksperter’ finde ud af, om (som pressen opfatter det): ’homovielser kan finde sted i Guds Hus’. Det vil med andre ord sige, at teologerne indenfor dette tidsrum skal give besked om, hvorvidt ’Gud godtager homovielser i den kristne kirke og menighed’. I midten af september skal de fremlægge deres svar på kirkeministerens bord. Eftersom teologernes konklusion opfattes som et ’ekspertsvar’, vil det efter al sandsynlighed blive opfattet som endegyldigt. Efter denne septemberdato er der ikke mere at tale om. En bestemmelse vil herefter blive ført ud i livet… og der synes i øjeblikket næppe at være nogen anden udgang på denne sag, end at ’homovielser fremover kan finde sted i Guds Hus’. Et mindretal vil hævde, at det betyder, at ’Gud dermed bliver afsat som Herre over Sit eget hus’, og at en ny ’husherre’ indsættes: Fornuftens gudinde! Selvom kirkeministeren ikke ønsker det, er der stor fare for, at mindretallets mening bliver ’tromlet’. Det vil sige ’jordet’… ’kørt ned i gruset’!

*

For mit vedkommende behøver jeg ikke 150 dage til at svare på kirkeministerens spørgsmål, hvorvidt Jesus Kristus som menighedens hoved og herre godtager homovielser i Sit Hus. Jeg har ikke nødig at skulle bruge 20 ugers overvejelse for at kunne erklære, at homoseksuelle eller lesbiske parforhold ikke kan velsignes i Kirken. På stedet kan jeg besvare dette spørgsmål. Indenfor 30 sekunder kan jeg – uden at blinke – fastslå, at der ifølge Den Hellige Skrift ikke kan være to meninger om denne sag. Ny Testamente definerer homoseksualitet og den lesbiske livsstil som en ’vanærende lidenskab’ (Rom.1:26) – ja, det betones i samme nytestamentlige afsnit, at mennesker, som lader sig drive af denne lidenskab, står i fare for at blive ’prisgivet til en sørgelig skæbne’. Det kan derfor aldrig forekomme, at Gud velsigner eller med særlige biskoppelige ritualer fremmer disse forhold – ja, understøtter dem ved at lade dem indgå ’kirkelige vielser’, for dermed at give til kende, at et sådant parforhold er ’sammenføjet af Gud’ (Matt.19:6 og Mark.10:9).

*

Hele dette spørgsmål vil nu blive gennemarbejdet af teologerne. Den jævne mand har imidlertid – sådan ser jeg på det – en part i denne sag! Eftersom det ser ud til, at ’bestemmelsen’ allerede er taget, når rapporten fremlægges, er jeg af den opfattelse, at alle kristne alle vegne bør væbne sig til at tage kampen op. Den dystre septemberdato synes at være den sidste skanse…

Af den grund har jeg rettet en henvendelse til kirkeministeren med ’en begæring’ om at få aktindsigt i denne sag. Hvis denne tilstedes, vil det ’mindretal’, som kirkeministeren ønsker at give ret til at udtale sig, kunne følge slaget på nærmeste hold. I så tilfælde vil jeg her på hjemmesiden (med rimelige mellemrum) holde de troende underrettet om sagens forløb…

(Som en information har jeg i min skrivelse til kirkeministeren vedlagt denne artikel…)